Grafik

Historien om den danske juletræspynt

Idéen om at bringe et grantræ ind i stuen for at pynte det stammer fra Tyskland. Men den danske juletræspynt er i dag langt fra tysk. Pynten har nemlig udviklet sig i en meget specifik retning i løbet af de sidste cirka 150 år. Foto: Barbara Dahl Poulsen

Fra engle, kræmmerhuse og julekugler til nisser, bolchestokke og trommer. Hvor stammer danskernes julepynt fra, og hvilken symbolsk betydning har den?

Få overblik over den mest kendte julepynt her

“Juletræet med sin pynt...”

Julen er for mange danskere lig med et juletræ fyldt med pynt. Vidste du, at dannebrogsflaget, juletrommen og -trompeten stammer fra en tid med krig og ødelæggelse, der førte til en stærk nationalfølelse? Eller at nissen oprindeligt var lige så ond, som den var god?

Idéen om at bringe et grantræ ind i stuen for at pynte det stammer oprindeligt fra Tyskland. Men i slutningen af det 18. århundrede bredte idéen sig til andre lande, og det første juletræ i Danmark stod i stuen hos statsembedsmanden Martin Lehmann i København i 1811. Juletræets oprindelse smittede af på farverne i pynten, der derfor blev holstenske med rød, hvid og blå.

Dengang var julepynten på træetofte spiselig med blandt andet konfekt, frugt og honningkager. Men fra midten af 1800-tallet blev der tilføjet en masse pynt til juletræerne i de danske hjem; blandt andet topstjernen, trommer, kræmmerhuse og uindpakkede gaver. Senere kom flag, julekugler, julehjerter samt elektriske lys til, og gaverne blev nu lagt under træet.

Omkring år 1914 blev det pyntede juletræ almindeligt at have i de danske hjem i juletiden.

Gå på opdagelse i grafikken ved at holde musen hen over- eller klikke på julepynten.