Tekst og tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff
7. januar 2018
Robotterne har gjort deres indtog på arbejdsmarkedet, hvor også vidensarbejdere som jurister, lærere og læger må forholde sig til nye kolleger med kunstig intelligens. Robotterne kan hjælpe os, men rejser også etiske spørgsmål, siger forsker
Et jordskælv ramte i marts 2014 den amerikanske delstat Californien. Bare tre minutter senere havde en computer registreret rystelserne og skrevet en nyhedsartikel, der udkom på den amerikanske avis Los Angeles Times’ hjemmeside. Komplet med en præcis angivelse af, hvor kraftigt jordskælvet blev målt på richterskalaen.
I et advokatfirma et andet sted på Jorden er en maskine i dag i gang med at scanne tusindvis af juridiske dokumenter og – mere interessant – selv afgøre, hvilke af dokumenterne der er relevante for en given sag, firmaet skal føre. En opgave, der tidligere krævede, at en jurist selv gennemgik de mange papirer.
Vi har længe hørt, at robotter med kunstig intelligens er på vej, men mange steder har de allerede sneget sig ind, lyder det fra Jørgen Christian Larsen, der er adjunkt ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i robotteknologi.
”Robotterne er her allerede, og der er ingen tvivl om, at de vil begynde at indfinde sig flere og flere steder, efterhånden som vi bliver bedre til at bygge dem,” siger han.
Og tror man, at det primært er fabriksarbejdere, der bliver nødt til at forholde sig til robotternes indtog på arbejdsmarkedet, tager man fejl. Det forklarer direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, Jeffrey Saunders.
”Automatiseringen foregår lige nu på utroligt mange niveauer og rammer derfor både højt- og lavtuddannede. Robotter og maskiner bevæger sig i høj grad også ind i vidensarbejdet,” siger Jeffrey Saunders, der dog ikke mener, at man som eksempelvis jurist skal frygte at miste sit job lige med det samme.
”Men maskinerne kan hjælpe jurister med at gennemgå tidligere sager hurtigere og med færre fejl. Ligesom de baseret på tidligere domme kan hjælpe dommere ved at komme med en anbefaling til en afgørelse.”
Tænketanken McKinsey Global Institute anslår, at 23 procent af en jurists job kan overtages af robotter med den teknologi og kunstige intelligens, der allerede findes i dag. Det samme tal gælder for læger, herunder kirurger.
”Der, hvor jeg særligt kan se robotter eller maskiner hjælpe læger og kirurger, er i forhold til at stille en diagnose. Altså sammenholde data om symptomer, medicin og fra journaler og så give et bud på, hvad den pågældende patient fejler,” siger Jørgen Christian Larsen og forklarer, at det ikke ligger lige om hjørnet, at en robot kan udføre en operation på egen hånd.
”Teoretisk er der ikke noget til hinder for, at man kan udvikle en robot, som kan udføre en knæoperation. Men der er langt igen, før et sådant system er stabilt nok og rent faktisk kan blive godkendt til brug på mennesker,” siger Jørgen Christian Larsen og uddyber:
”Sagen er, at to knæoperationer aldrig vil være helt ens, hvorfor kirurgen skal tage mange beslutninger igennem operationen, og så langt er teknologien ikke helt endnu.”
Han mener, at man skal passe på med at male for mange skræmmebilleder af robotternes indtog, for der er også en masse positive ting at sige om det.
”Jeg bryder mig ikke rigtig om den vending om, at robotterne kommer og stjæler vores jobs, for jeg tror i højere grad, de vil fritage os for en masse kedelige og repetitive opgaver, vi ikke selv gider udføre. Selvfølgelig er der nogle, der vil føle sig erstattet af en robot, men man skal nok nærmere se det, som at man får en ny kollega,” siger Jørgen Christian Larsen.
Kilde: McKinsey Global Institute
En anden grund til, at han ikke bryder sig om skræmmebilledet, er, at vi ikke ville kunne opretholde den levestandard, vi har i dag, uden hjælpen fra robotterne:
”Man skal huske på, at det velfærdssamfund, vi har i dag, i stor grad skyldes robotter. For eksempel ville biler være mange gange dyrere, hvis de ikke i meget stor udstrækning blev produceret af robotter. Det samme gælder for lang de fleste af vores hverdagsprodukter.”
I Sverige spåede Stiftelsen for Strategisk Forskning i 2014, at hvert andet af landets jobs er fuldt ud automatiseret, inden der er gået 20 år. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der vil blive færre arbejdspladser, for samtidig med at robotterne gør jobs overflødige, skaber de også nye, forklarer Jeffrey Saunders.
”Vi er rigtig gode til at finde på nye ting, vi gerne vil have eller nye services, vi kan tilbyde. For ti år siden fik vi eksempelvis smartphones, hvilket har betydet, at en masse mennesker nu kan leve af at udvikle apps til mobiltelefoner. Det var et job, der overhovedet ikke fandtes tidligere. Mit eget bud er, at automatiseringen vil skabe flere jobs, end den koster,” siger han og fortsætter:
”Men det kan blive svært for de mennesker, der ikke er tilpasningsdygtige, og som har svært ved at omstille sig fra, at den uddannelse, de tog som 20-årige, næppe er tilstrækkelig til, at de kan arbejde hele livet. De mennesker kan blive hægtet af.”
Robotternes indtog rejser imidlertid også en hel række etiske spørgsmål. For hvad hvis noget går galt? Eksempelvis en automatisk bil, der forulykker og koster et menneskeliv.
Det skete for en Tesla-bil i USA i foråret 2016, da bilens semi-automatpilot af sig selv kørte ind i en lastbil. Føreren af Teslaen mistede livet, og selvom en rapport fra den amerikanske havarikommission fastslog, at automatpiloten flere gange havde advaret føreren om at holde hænderne på rattet, rejste ulykken stadigvæk spørgsmål om systemets sikkerhed. Selvom man kan diskutere, om det decideret var en teknologisk fejl, der kostede føreren livet, påpeger Jørgen Christian Larsen, at netop sikkerheden er en stor udfordring for producenterne. Ikke kun når teknologien ikke virker, som den var tænkt, men også når maskinen skal foretage en vurdering af, hvad der er smartest at gøre.
”Hvis vi forestiller os en selvkørende bil, der er ved at køre en gammel dame ned og kun kan undgå at gøre det ved at dreje et sted hen, hvor den vil køre en ung kvinde ned. Hvad skal den så vælge? Vi skal huske på, at robotterne ikke har et sind, som vi forstår et menneskeligt sind. De foretager en række beregninger baseret på en forprogrammering af nogle valgmuligheder. Eksempelvis hvem af de to kvinder, der har størst mulighed for at overleve,” siger han og uddyber:
”Maskinen har ikke nogen etisk holdning til spørgsmålet, men det vil den måske være i stand til at have engang i fremtiden.”
Et andet spørgsmål er placeringen af ansvaret, hvis noget går galt. Hvis skyld er det, hvis et menneske mister livet som følge af teknologi, der slår fejl? Svaret på det spørgsmål er ikke så ligetil, siger Jørgen Christian Larsen.
”Vi kan jo ikke sætte en bil i fængsel, for det giver naturligvis ingen mening. Men det giver nødvendigvis heller ikke mening at placere ansvaret hos en programmør, der måske har udviklet computerprogrammet 10 år før ulykken,” siger han.
En lidt mindre alvorlig teknologisk fejl fandt sted i juni 2017. Her rapporterede Los Angeles Times’ jordskælvsrobot, der er døbt Quakebot, igen om et jordskælv. Skælvet målte 6,8 på richterskalaen og fandt sted i Santa Barbara i det vestlige Californien. Men det fandt ikke sted få minutter inden, Quakebot publicerede en artikel om det. Robotten kom nemlig ved en fejl til at rapportere om et jordskælv, der fandt sted i 1925, som var det sket i dag. Fejlen opstod i forbindelse med, at den database, som Quakebot rapporterer fra, blev opdateret, og da robotten er fuldt ud automatiseret, sidder der ikke et menneske og godkender de artikler, den skriver. I stedet måtte Los Angeles Times undskylde og trække artiklen tilbage.
Men udfordringen er ikke alene at bygge robotter, der ikke laver fejl. En anden problemstilling, forskere kæmper med, er at få den kunstige intelligens til at forklare, hvad den har lært. Hvis man har bygget et computerprogram, som ved hjælp af kunstig intelligens er i stand til at lære af sine egne fejl og hele tiden blive klogere af sig selv, er det meget svært for forskerne at efterprøve den viden, robotten er kommet frem til, hvis ikke den samtidig har lært at forklare sig.
Eksempelvis i forbindelse med behandling af patienter er det vigtigt at vide præcist, hvilke faktorer en robot har taget i betragtning, før læger kan følge dens forslag til en behandling.
Robotterne kommer ikke, de er her allerede. Men de er endnu ikke hverken avancerede eller sikre nok til fuldt ud at erstatte menneskers arbejdsopgaver. Og spørgsmålet er, om de bliver det.
