Kristendom.dk

Åbn verdens største bestseller: Det handler Bibelens bøger om



Af Mads Boel Bendix

23. januar 2018



Twitter Facebook

Bibelen består af 66 bøger

Vend din skærm om for bedste læseoplevelse

Bibeleb består af 66 bøger







Åbn verdens største bestseller: Det handler Bibelens bøger om



Af Mads Boel Bendix
23. januar 2018

Vend din skærm om for bedste læseoplevelse

Bibelen består af 66 bøger







Åbn verdens største bestseller: Det handler Bibelens bøger om



Af Mads Boel Bendix
23. januar 2018

Bibelen består af 66 bøger og breve fordelt på Det Gamle Testamente med 39 bøger og Det Nye Testamente med 27.
Her finder du overblikket: Hvad handler historierne om?

Facebook Twitter Del artiklen   
×
Det Gamle Testamente Loven Historien Poesien Profeterne Det Nye Testamente Evangelierne Apostlenes Gerninger Brevene Johannes' Åbenbaring
Bibelen menu

1. Det Gamle Testamente



 

Sådan er det opdelt


  • Det Gamle Testamente er groft set opdelt i fire dele:
  • 1. Loven består af de fem Mosebøger (opkaldt efter Moses, som er en af de vigtigste personer i Det Gamle Testamente): Første Mosebog (også kaldet genesis) om skabelse, oprindelige slægter samt de mest kendte urhistorier. Anden Mosebog (exodus) handler om jødernes slavetid i Egypten samt udvandringen derfra ved hjælp af Moses. Tredje Mosebog (leviticus) med de levitiske/præstelige love. Fjerde Mosebog (numeri) med tallene/folketællingen. Femte Mosebog (deuteronomium) med anden lov, der fungerer som en slags gentagelse af lovene fra leviticus.
  • 2. Historien består af Josvabogen, Ruths Bog, Første Samuelsbog, Anden Samuelsbog, Første Kongebog, Anden Kongebog, Første Krønikebog, Anden Krønikebog, Ezras Bog, Nehemias' Bog og Esters Bog.
  • 3. Poesien består af Jobs Bog, Salmernes Bog, Højsangen, Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog.
  • 4. Profeterne består af Esajas' Bog, Jeremias' Bog, Klagesangene, Ezekiels Bog, Daniels Bog, Hoseas' Bog, Joels Bog, Amos' Bog, Obadias' Bog, Jonas' Bog, Mikas Bog, Nahums Bog, Habakkuks Bog, Sefanias' Bog, Haggajs Bog, Zakarias' Bog og Malakias' Bog.
  • Derudover er der de såkaldte "apokryfer", 11 skrifter, der er blevet til senere end de øvrige gammeltestamentlige skrifter. De bliver betragtet som et slags tillæg og indgår ikke i de fleste bibler, heller ikke den almindelige autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992.




Sådan er det opdelt


  • Det Gamle Testamente er groft set opdelt i fire dele:
  • 1. Loven består af de fem Mosebøger (opkaldt efter Moses, som er en af de vigtigste personer i Det Gamle Testamente): Første Mosebog (også kaldet genesis) om skabelse, oprindelige slægter samt de mest kendte urhistorier. Anden Mosebog (exodus) handler om jødernes slavetid i Egypten samt udvandringen derfra ved hjælp af Moses. Tredje Mosebog (leviticus) med de levitiske/præstelige love. Fjerde Mosebog (numeri) med tallene/folketællingen. Femte Mosebog (deuteronomium) med anden lov, der fungerer som en slags gentagelse af lovene fra leviticus.
  • 2. Historien består af Josvabogen, Ruths Bog, Første Samuelsbog, Anden Samuelsbog, Første Kongebog, Anden Kongebog, Første Krønikebog, Anden Krønikebog, Ezras Bog, Nehemias' Bog og Esters Bog.
  • 3. Poesien består af Jobs Bog, Salmernes Bog, Højsangen, Ordsprogenes Bog og Prædikerens Bog.
  • 4. Profeterne består af Esajas' Bog, Jeremias' Bog, Klagesangene, Ezekiels Bog, Daniels Bog, Hoseas' Bog, Joels Bog, Amos' Bog, Obadias' Bog, Jonas' Bog, Mikas Bog, Nahums Bog, Habakkuks Bog, Sefanias' Bog, Haggajs Bog, Zakarias' Bog og Malakias' Bog.
  • Derudover er der de såkaldte "apokryfer", 11 skrifter, der er blevet til senere end de øvrige gammeltestamentlige skrifter. De bliver betragtet som et slags tillæg og indgår ikke i de fleste bibler, heller ikke den almindelige autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992.




 


Loven

historien blue cloud
historien blue cloud
historien blue cloud
 

Første Mosebog: I denne bog findes blandt andet historien om verdens skabelse, Adam og Eva, Kain og Abel, Noas ark, Babelstårnet og om israelitternes stamfædre, som ofte kaldes patriarkerne.

Anden Mosebog: Her beskrives israelitternes tid som slaver i Egypten og senere udvandring foranstaltet af Gud med Moses som værktøj for sine ti plager mod egypterne. Det ender med, at Farao lader israelitterne gå. Efter udfrielsen fra Egypten modtager Moses De 10 bud af Gud på Sinaj-bjerget. Israelitterne vandrer derefter 40 år i ørkenen.

Tredje Mosebog: Den tredje bog i Bibelen er måske en af de tungeste at læse. Den handler om jura og ritualer. Bogen beskæftiger sig med lovstoffet fra Moseloven, som blev præsenteret i Anden Mosebog. Bogen indeholder offerlove, præsteloven, renhedsloven, forsoningsdagen, hellighedsloven, sabbatåret og jubelåret, løn og straf samt løfter og afgifter.

Fjerde Mosebog: Bogen indeholder optællinger af israelitterne i ørkenen. Der er detaljer om israelitternes rute gennem ørkenen og deres primære opholdsteder.

Femte Mosebog: Femte Mosebog indeholder endnu en gennemgang af Moseloven. Den er opbygget som en tale holdt af Moses på Jordan-siden af Det Døde Hav. Den indeholder meget lovstof, tilbageblik samt den passage, der kaldes for den jødiske trosbekendelse.



 


Historien



historien historien
 


Josvabogen: I denne bog bliver størstedelen af Kana'an indtaget under Josvas ledelse. Herefter bliver landet opdelt mellem Israels stammer, og skriftet afrundes med religiøse forhold på Josvas tid og hans afskedstale.

Dommerbogen: Dommerbogen handler om Israels historie fra Josvas død frem til profeten Samuel. Der berettes om dommerne, heltene, der fremstod, når Israel var i nød, og som frelste Israel fra fjender. Forfatteren fortæller ydermere om helten Samson (ja, ham med håret) og hans bedrifter.

Ruths Bog: Ruths Bog handler om kvinden Ruth, som gennem sit ægteskab med Boaz bliver stammoder til kong David. Ruth nedstammer fra Lot og hans ældste datter, og hun bryder med en række normer for at sikre sin slægts overlevelse. Bogen skal legitimere Davids slægt og dennes krav på tronen. Tamar og Ruth indgår desuden senere i Jesu stamtavle.

Første Samuelsbog: Bogen handler indledningsvis om Samuel og kulminerer med en sejr over fjenden. Det næste afsnit handler om, hvordan Saul bliver konge, salvet af Samuel. Efterfølgende finder David vej til tronen i stedet for Saul. Han kæmper derefter mod kæmpen Goliat, som han overvinder.

Anden Samuelsbog: I Anden Samuelsbog fortsætter historien om David, hans regeringstid og senere hans sønner.

Første Kongebog: Ifølge den bibelske kronologi beskriver bogen afslutningen på Israels historie indtil enden af landets politiske selvstændighed ved babyloniernes erobring. Bogen indeholder beretningen om kong Salomos tronovertagelse efter kong David og hans videre virke. På grund af politiske magtkampe mellem de tolv israelittiske stammer deles riget i to; nord og syd.

Anden Kongebog: I Anden Kongebog beskrives en periode i Israels historie, hvor landet er delt og regeres af to kongeslægter, hvor den ene viderefører Davids slægt. Nordriget, Israel, falder først i babylonernes hænder, og siden falder sydriget, Juda, også, og befolkningen bringes i landflygtighed i Babylon.

Første Krønikebog: Første Krønikebog er en historisk beretning fra Adams slægtstræ og indtil Davids død. Krønikebøgerne er skrevet ud fra en præstelig synsvinkel og henvender sig til de hjemvendte jøder. Efter stamtavlerne fortæller forfatteren af Første Krønikebog om kong Sauls død og Davids regeringsperiode.

Anden Krønikebog: Bogen begynder, hvor Første Krønikebog slutter, og de to bøger var da også oprindeligt én samlet. Salomon er blevet konge over Israel, og det går mildest talt rigtig godt under hans regeringsperiode. Det er også her, det nye tempel bliver indviet. Efter Salomons død fortælles der om de skiftende konger i Juda. Bogen afrundes med Jerusalems fald i år 586 f.Kr.

Ezras Bog: Her fortælles der om præsten Ezra, som vender tilbage til Israel og Jerusalem for at genopbygge templet, som er blevet ødelagt af Nebukadnesar II ved Jerusalems fald. Ezra bliver under Kong Kyros II sendt tilbage for at opbygge og genindvie templet.

Nehemias' Bog: Traditionelt anses bogen for at være fortsættelsen til Ezras Bog og omhandler blandt andet en beretning om forøgelsen af indbyggerantallet i Jerusalem, færdiggørelsen af bymuren og reformerne under Nehemias.

Esters Bog: Esters Bog handler om, hvordan den jødiske Ester, som er blevet dronning, bliver et redskab til at afværge en etnisk udrensning af det jødiske folk.



 


Poesien



Poesien Poesien
 


Jobs Bog: Bogen begynder med, at Gud og satan indgår en pagt om at teste Job ved at pine ham. Udgangspunktet er, at satan frister Gud, som tillader, at Job mister alt. Gud er en anklager, der ikke nødvendigvis vil Job det godt, og Job leder efter meningen med sin lidelse. Bogen slutter med, at Job får mere tilbage, end hvad der er blevet taget fra ham.

Salmernes Bog: Bogen indeholder 150 kapitler, kaldet salmer, og er dermed den bog i Bibelen med flest kapitler. Salmerne indeholder religiøse og almenmenneskelige temaer.

Ordsprogenes Bog: Bogen består af poetiske ordsprog, der blandt andet handler om, at mennesket skal være gudfrygtigt. Visdom er også et vigtigt tema.

Prædikerens Bog: I denne bog bliver meningen med livet behandlet. Bogens store tema er tomhed.

Højsangen: Højsangen handler om sex, erotik og ung kærlighed. Sproget er præget af æstetiske udtryk og spiller på menneskets sanser og forholdet til naturen.



 


Profeterne



Profeterne Profeterne
 


Esajas' Bog: Esajas' Bog deles op i tre hovedafsnit. Første afsnit indeholder temaet synd og tilhørende domsprofetier. I andet hovedafsnit betragtes folkets synder som værende sonet, og fjenderne er her babylonerne, som perserkongen Kyros er udpeget til at redde folket fra. I sidste hovedafsnit er det væsentlige synderne i folket.

Jeremias' Bog: Jeremias bliver udvalgt af Gud til at være profet for folket og hele verden, og det klager han gentagne gange over.

Klagesangene: Klagesangene udtrykker sorg over babylonernes ødelæggelse af Jerusalem. Profeten Jeremias lider over folkets smerte og ulykke, og han beder for byen og folket.

Ezekiels Bog: Bogen handler om profeten Ezekiels profetier og syner. Ezekiel modtager Guds budskab til de landflygtige jøder i Babylonien.

Daniels Bog: Bogen indeholder historien om Daniel, som føres i eksil til Babylon med tre venner, for at de kan blive undervist i babylonsk sprog og kultur. På grund af sine evner til at tyde drømme bliver Daniel rådgiver for kongen. Han bliver herefter kastet i en løvekule, men overlever.

Hoseas' Bog: Hoseas’ Bog handler om profeten Hoseas' forudsigelser midt i en mørk og dyster tid i Israels historie, hvor Nordriget bevæger sig ind i en krise og til sidst falder. Folket har forkastet Gud og tilbeder i stedet afguder.

Joels Bog: Profeten Joel kalder de ældste og dem, der bor i Israel, til at lytte og give agt, efter en græshoppeplage har hærget og ødelagt landet som en straf fra Gud. Joel opfordrer folket til at omvende sig, faste og bede til Gud. Som svar på folkets omvendelse i forbindelse med græshoppeplagen vil Gud frelse sit folk.

Amos' Bog: Amos’ Bog begynder med fordømmelse af Israels ugudelige liv, men ender med at bebude Israels kommende frelse.

Obadias' Bog: Bogen er skrevet kort tid efter en fjendtlig erobring af Jerusalem. Ved denne erobring benyttede edomitterne anledningen til at plyndre jødiske hjem og tage jødiske flygtninge til fange for at udlevere dem til fjenden. Obadias profeterer, at jøderne en dag skal få lov at vende tilbage til Jerusalem.

Jonas' Bog: I bogen beordrer Gud profeten Jonas at tage ud for at fortælle Nineves beboere om, hvordan Gud vil dømme og straffe dem. Jonas prøver at flygte fra sin opgave, men bliver slugt af en stor hval, som han tilbringer tre dage og nætter indeni. Til sidst giver han op og gør sin pligt: Han tager til Nineve og fortæller befolkningen om, hvad der skal ske.

Mikas Bog: I Mikas’ Bog har profeten Mika til opgave at lære indbyggerne i byerne Jerusalem og Samaria om retfærdighed og fortælle, at Gud vil straffe onde ledere.

Nahums Bog: Nahums Bog omhandler profeten Nahum, som trøster Guds folk med, at deres fjender i byen Nineve vil gå til grunde.

Habakkuks Bog: Her hører vi om profeten Habakkuks syner. Der bliver ikke talt på Guds vegne, men han tager i sine syner udgangspunkt i de kultiske handlinger, der foregår i Jerusalems tempel.

Sefanias' Bog: Profeten Sefanias advarer i Sefanias’ Bog mod Jerusalems hedenske skikke, og så udbryder han klageråb over Jerusalem. Det vil gå dem skidt, hvis de ikke retter ind og opfører sig bedre, spår han.

Haggajs Bog: Indholdet af Haggajs profetier handler om genopbyggelsen af jødernes tempel i Jerusalem, som Zerubbabel og ypperstepræsten Josva forestod.

Zakarias' Bog: I Zakarias’ Bog bliver de religiøse forhold i Juda under det persiske herredømme beskrevet. Zakarias profeterer om, hvordan det nye tempel i Jerusalem vil blive rejst.

Malakias' Bog: I bogen forudsiger profeten Malakias, at Gud vil sende profeten Elias tilbage til jorden igen.



 


Det Nye Testamente



 


Sådan er det opdelt


  • Det Nye Testamente er groft set opdelt i fire dele:
  • 1. Evangelierne består af de fire evangelier om Jesu liv, nemlig Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet.
  • 2. Apostlenes Gerninger, beretningen om de første missionsrejser og kristne menigheder.
  • 3. Brevene udgøres af Romerbrevet, Første Korintherbrev, Andet Korintherbrev, Galaterbrevet, Efeserbrevet, Filipperbrevet, Kolossenserbrevet, Første Thessalonikerbrev, Andet Thessalonikerbrev, Første Timotheusbrev, Andet Timotheusbrev, Titusbrevet, Filemonbrevet, Hebræerbrevet, Jakobsbrevet, Første Petersbrev, Andet Petersbrev, Første Johannesbrev, Andet Johannesbrev, Tredje Johannesbrev og Judasbrevet.
  • 4. Johannes' Åbenbaring, om de sidste tider og den nye Jord.




Sådan er det opdelt


  • Det Nye Testamente er groft set opdelt i fire dele:
  • 1. Evangelierne består af de fire evangelier om Jesu liv, nemlig Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet.
  • 2. Apostlenes Gerninger, beretningen om de første missionsrejser og kristne menigheder.
  • 3. Brevene udgøres af Romerbrevet, Første Korintherbrev, Andet Korintherbrev, Galaterbrevet, Efeserbrevet, Filipperbrevet, Kolossenserbrevet, Første Thessalonikerbrev, Andet Thessalonikerbrev, Første Timotheusbrev, Andet Timotheusbrev, Titusbrevet, Filemonbrevet, Hebræerbrevet, Jakobsbrevet, Første Petersbrev, Andet Petersbrev, Første Johannesbrev, Andet Johannesbrev, Tredje Johannesbrev og Judasbrevet.
  • 4. Johannes' Åbenbaring, om de sidste tider og den nye jord.




 


Evangelierne



Evangelierne Evangelierne
 

Matthæusevangeliet: Alle fire evangelier tager udgangspunkt i Jesu fødsel, liv, død og opstandelse. Matthæusevangeliet anses for at være en udvidet udgave af Markusevangeliet. Særligt for Matthæusevangeliet er indledningen med Jesu slægtstavle, omtalen af de vise mænd, barnemordet i Betlehem, flugten fra Egypten og en afrunding, der indeholder den opstandne Jesus’ missionsbefaling. Bjergprædikenen er også speciel for dette evangelium, ligesom en række kendte Jesu lignelser, for eksempel om den gældbundne tjener, arbejderne i vingården og verdensdommen.

Markusevangeliet: Markusevangeliet er det ældste evangelium af de fire og menes at være udgangspunkt for Matthæus- og Lukasevangeliet.

Lukasevangeliet: Evangelierne tager udgangspunkt i Jesu fødsel, liv, død og opstandelse. Ligesom i Matthæusevangeliet, er der i Lukasevangeliet taget udgangspunkt i Markusevangeliet. Der er ligeledes fortællinger, som kun findes i Lukasevangeliet: Juleevangeliet, lignelserne om den fortabte søn, om den rige mand og Lazarus samt om tolderen og farisæeren i templet.

Johannesevangeliet: Johannesevangeliet adskiller sig fra de tre andre, da det er langt mere poetisk. Evangeliet kan inddeles i to dele: kapitel 1-12 om Jesu offentlige virksomhed og kapitel 13-20 om Jesu afsked med sine disciple, hans tilfangetagelse, død og opstandelse.



 


Apostlenes Gerninger



Poesien Poesien
 


Apostlenes Gerninger begynder efter, at Jesus er død, opstanden og faret til himmels. Skriftet menes at være anden del af evangelisten Lukas’ beretning. I Apostlenes Gerninger bliver den første kristne menighed grundlagt. Det sker i kraft af pinsedagen, hvor Helligånden giver disciplene sprog til at kunne forkynde om Jesus Kristus. Yderligere bliver apostlen Paulus omvendt til kristendommen og begynder at missionere sammen med apostlen Peter.



 


Brevene



Brevene Brevene
 


Romerbrevet: Romerbrevet er et dogmatisk brev, det vil sige et brev om troslære, til indbyggerne i Rom.

Første Korintherbrev: Brevet formaner menigheden om, eller opfordrer den til, at leve i større enhed i byen Korinth.

Andet Korintherbrev: Paulus præsenterer her sig selv og forsvarer sig over for de vranglærere, altså falske lærere, som vil vildlede menigheden. Han glæder sig over menighedens fremgang i troen.

Galaterbrevet: Brevet til den kristne menighed i Galatien, der omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Moseloven skal gælde for kristne.

Efeserbrevet: Brevet til efeserne er belærende og formanende og henvender sig til både kristne og hedninger.

Filipperbrevet: Filipperbrevet til menigheden i Filippi handler om Jesus og budskabet om ham.

Kolossenserbrevet: Kolossenserbrevet handler om ikke at lade vranglære komme ind i menigheden i Kolossæ.

Første Thessalonikerbrev: Første Thessalonikerbrev om glæden over menigheden i Thessalonikas tro og kærlighed samt en vejledning til menigheden.

Andet Thessalonikerbrev: Paulus skriver andet brev til thessalonikerne, fordi der er uro i menigheden.

Første Timotheusbrev: De to breve til Timotheus er pastoralbreve. Det betyder, at de henvender sig til en leder af en menighed og omhandler, hvordan menigheden skal organiseres. Brevet handler blandt andet om bøn, kvinder, gudsfrygt, forstandere, slaver og kærlighed til penge, der bliver beskrevet som roden til alt ondt.

Andet Timotheusbrev: Her henvender apostlen sig igen til en leder af en menighed, og brevet omhandler - ligesom Første Timotheusbrev - hvordan menigheden skal organiseres. Brevet er skrevet af et menneske, som afventer sin dødsdom.

Titusbrevet: Brevet til Titus er det sidste pastoralbrev. Paulus skriver til sin medarbejder Titus, som befinder sig på Kreta, for at få Titus til at vejlede om kristnes levevis og de ældste i menigheden.

Filemonbrevet: Filemonbrevet indeholder et forsvar for Filemons slave rettet mod Filemon. Slaven er nemlig stukket af.

Hebræerbrevet: Hebræerbrevet omhandler Jesu døds betydning i kraft af Det Gamle Testamentes offerritualer.

Jakobsbrevet: Jakobsbrevet har en række formaninger og advarsler til kirken. Der formanes blandt andet til bøn og til ikke kun at være ordets hørere, men også dets gørere, ligesom der advares mod en tro uden gerninger og mod ordets magt.

Første Petersbrev: Peters første brev henvender sig også generelt til kirken med en række formaninger, nærmere betegnet til flere menigheder i Lilleasien, som havde været udsat for religiøs forfølgelse. Det handler blandt andet om dåb, kærlighed samt om at udnytte de evner, den enkelte har.

Andet Petersbrev: Peters andet brev skrives til kirken og formaner ligesom hans første brev. Det indeholder advarsler, blandt andet mod vranglære. Desuden fremgår det, at Guds løfte om, at Jesus vil vende tilbage, nok skal blive indfriet.

Første Johannesbrev: Johannesbrevene (første, andet samt tredje brev) skrives uden for Palæstina, måske i Efesos. I Første Johannesbrev indgår blandt andet en advarsel mod vranglære, et bud om broderkærlighed og menneskers indbyrdes kærlighed.

Andet Johannesbrev: I Andet Johannesbrev indgår et bud om kærlighed og en advarsel mod vranglære.

Tredje Johannesbrev handler om gæstfrihed mod vandreprædikanter.

Judasbrevet: Judasbrevet henvender sig generelt til kirken med en række formaninger. I brevet opfordres der til at kæmpe for den sande tro på Gud og Jesus Kristus samt advarsler mod vranglærere.



 


Johannes' Åbenbaring

Åbenbaringen
Åbenbaringen
Åbenbaringen
 


Johannes' Åbenbaring handler om dommedag. Apostlen Johannes oplever det i et syn. Her bliver "den nye himmel" og "den nye jord" beskrevet. Dommedagen begynder med syv engle, der blæser i syv basuner. Johannes dør som den sidste af apostlene.



 
 


KREDITERING


  • Tekst: Mads Boel Bendix
  • Grafik: Anne-Sofie Christensen
  • Visuel redaktør og digital tilrettelæggelse: Kim Schou
  • Redaktør for kristendom.dk: Inge Haandsbæk Jensen
  • Digital redaktør: Stinne Andreasen
  • Kontakt: net@k.dk

KREDITERING


  • Tekst: Mads Boel Bendix
  • Grafik: Anne-Sofie Christensen
  • Visuel redaktør og digital tilrettelæggelse: Kim Schou
  • Redaktør for kristendom.dk: Inge Haandsbæk Jensen
  • Digital redaktør: Stinne Andreasen
  • Kontakt net@k.dk