De kristne højtider

Hver søndag afholdes gudstjenester i kirker landet over. Gennem kirkeåret bliver man ført igennem Jesu liv og den kristne lære. Foto: Johanne Teglgård Olsen

Mens kalenderåret som bekendt begynder den 1. januar, begynder kirkeåret allerede den 1. søndag i advent. Bliv klogere på kirkeårets kendte og mindre kendte højtider

Første søndag i advent begynder kirkeåret og fortællingen om Jesus. Gennem året vil man erindre hele Jesu liv, som fortalt i Det Nye Testamente - lige fra fødsel til himmelfart og Helligåndens kommen ved pinse.

Kirkeåret følger en række liturgiske farver, som alle symboliserer en følelse eller hensigt knyttet til den enkelte helligdag.

Læs også Religion.dk's temaside om kristendom.

De kristne højtider er:

  • Advent
  • Lucia
  • Jul
  • Sankt Stefans dag
  • Helligtrekonger
  • Fasten
  • Mariæ bebudelse
  • Påske
  • Store bededag
  • Kristi himmelfart
  • Pinse
  • Trinitatis
  • Sankthans
  • Allehelgen

Advent

Kirkeåret begynder første søndag i advent, der altid falder 4. søndag før juledag. Til advent starter ventetiden på Jesu fødsel julenat. I kirken vil man således kunne høre prædikentekster for Jesu komme, og rundt omkring i landet vil mange familier tænde adventskransen hver søndag op til jul.

Adventens liturgiske farve er lilla, som symboliserer bod, ånd, alvor og anger. Før i tiden brugte folk nemlig adventstiden til bod og faste, så man kunne gøre sig klar til at modtage julens budskab. Sommetider bruges kirkens festfarve hvid første søndag i advent for at markere det nye kirkeår.

Læs meget mere om advent her.

Lucia

Den 13. december fejres Lucia. I børnehaver, skoler, arbejdspladser og hjem vil mange gå lysende luciaoptog for at markere dagen.

Lucia er en katolsk helgen, der levede omkring år 300 på Sicilien. På dette tidspunkt var kristenforfølgelserne voldsomme, og mange kristne måtte derfor gå i skjul i byernes katakomber. I nattens mørke begav Lucia sig ud for at bringe mad til de, der var i skjul. For at kunne se, bandt hun en krans med lys om hovedet. Lucia blev opdaget som kristen, da hun nægtede at gifte sig med en ikke-kristen romer, og den 13. december 304 blev hun henrettet.

Læs meget mere om Luciadag her.

Jul

Juledagene tæller i folkekirken juleaftensdag, juledag, anden juledag og julesøndag. Jul er den måske mest folkekære højtid i Danmark og store dele af verden, hvorfor mange tager julens glæder på forskud allerede i adventstiden. Jul er den vigtigste begivenhed i kirken, nemlig Jesu fødsel. I kirken læses tekster fra juleevangeliet, og kirkebænkene vil ofte være fyldt godt op.

Julens liturgiske farve er hvid, kirkens festfarve.

Læs meget mere om jul her.

Sankt Stefans dag

Den 26. december er anden juledag, men dagen kaldes også for Sankt Stefans dag. Denne dag er helgensdag for den første kristne martyr, Sankt Stefan. Sankt Stefan var diakon og drog særlig omsorg for enker og fattige. Sankt Stefan blev dræbt i år 35, og var således den første kristne, der måtte lade livet for sin tro.

Den liturgiske farve for Sankt Stefans dag er rød, der i denne sammenhæng er blodets farve.

Læs mere om Sankt Stefan her.

Helligtrekonger

Den 6. januar er helligtrekongersdag. En højtid, der for mange er gået i glemmebogen. Helligtrekonger markerer at de vise mænd fra Østerland besøgte Jesus i Betlehem. Traditionelt markerer helligtrekonger også julens afslutning.

Helligtrekongers liturgiske farve er grøn, hvad symboliserer vækst forår og håb.

Læs meget mere om helligtrekonger her.

Fasten

I gamle dage fastede man i 40 dage op til påsken i foråret, ligesom Jesus fastede i 40 dage i ørkenen. I den evangelisk-lutherske tro er der ikke tradition for at faste, men fastelavnsfesten har dog alligevel holdt ved som en folkelig højtid, hvor børn og barnlige sjæle slår katten af tønden i farverige kostumer.

Fastens liturgiske farve er lilla, som symboliserer bod, alvor og anger.

Læs meget mere om fasten her.

Mariæ bebudelse

Mariæ bebudelsesdag falder den 25. marts hvert år og markerer den dag, hvor Jomfru Maria modtog den glædelige besked om, at hun skulle være mor til Guds søn, Jesus.

Mariæ bebudelses liturgiske farve er hvid, kirkens festfarve.

Læs meget mere om Mariæ bebudelse her.

Påske

Påsken markerer Jesu korsfæstelse død og genopstandelse og er en af de vigtigste højtider i kirken. Påsken falder altid i foråret, men ikke altid samme dato. Påsken strækker sig over en uge - fra Jesu ankomst til Jerusalem palmesøndag, skærtorsdag, hvor han spiste det sidste nadver med sine disciple og blev forrådt af Judas, hans korsfæstelse og død langfredag og slutteligt genopstandelsen påskedag.

Påsken har flere liturgiske farver. Palmesøndag er lilla, skærtorsdag og påskedag er hvid, og langfredag er som den eneste dag i kirkeårets kalender sort. Farven sort symboliserer død og sorg, som netop er karakteristisk for langfredag.

Læs meget mere om påske her.

Store bededag

Store bededag er en dansk helligdag, som blev indført for mere end 300 år siden for at samle årets bededage under én. Dagen skulle bruges i bøn og på at råde bod, men i dag forbindes højtiden måske mest med de varme hveder, man spiser aftenen inden.

Store bededag falder hvert år den fjerde fredag efter påske, og datoen rykker sig hvert år.

Store bededags liturgiske farve er lilla, som symboliserer bod, ånd og anger.

Læs meget mere om store bededag her.

Kristi himmelfart

På 40. dag for sin genopstandelse fór Jesu til himmels, hvor han er siddende ved Guds højre hånd, og netop det markerer kirken ved Kristi himmelfart.

Kristi himmelfart falder torsdag 40 dage efter påske og altid på en torsdag.

Kristi himmelfarts liturgiske farve er hvid, som er kirkens festfarve.

Lær meget mere om Kristi himmelfart her.

Pinse

Til pinse fejrer kirken Helligåndens komme og kirkens fødselsdag. Da Jesus fór til himmels ved Kristi himmelfart lovede han disciplene, at Helligånden ville komme og give dem kraft til at forkynde det kristne budskab. Da Helligånden kom ved pinse holdt Peter sin prædiken for en stor forsamling af jøder og overbeviste dem alle om at lade sig døbe, og dermed udgjorde de den første kristne menighed.

Pinse falder altid 50 dage efter påske og 10 dage efter Kristi himmelfartsdag.

Pinsens liturgiske farve er rød. Farven symboliserer ild, blod, kærlighed og Helligånden.

Læs meget mere om pinse her.

Trinitatis

Søndagen efter pinse i den tidlige sommer starter trinitatistiden, og perioden varer helt til advent, hvor kirkeåret begynder på ny.

Trinitatis er den latinske betegnelse for treenigheden, og netop treenigheden er det væsentlige i denne tid. Søndagen efter pinse er en kirkelig festdag, hvor man fejrer treenighedens forening af Gud Fader, Sønnen og Helligånden.

Trinitatistidens liturgiske farve er grøn, hvad symboliserer vækst, forår og håb.

Sankthans

Sankthans fejres hovedsageligt som en sekulær højtid, blandt andet som en markering af sommersolhverv. Sankthans er dog ikke blot en midsommerfejring, men også en markering af Johannes Døberens fødselsdag.

Læs meget mere om sankthans her.

Allehelgen

Allehelgen falder første søndag i november og er en højtid, hvor man mindes de døde - både helgener og de, der stod en nær. I mange kirker foretager man en navneoplæsning over de, som er døde i sognet over årets løb. Kirkeårets allehelgen er ikke det samme som halloween, selvom de to dage ofte forveksles. Bliv klogere på forskellene her.

Den liturgiske farve for allehelgen er hvid - kirkens festfarve. Det kan lyde mærkeligt, at det skulle være festligt at mindes døden, men ifølge den kristne lære overvandt Jesus døden, da han genopstod, og det tillod kristne at leve evigt i Guds rige.

Læs meget mere om allehelgen her.

Den 13. december er Luciadag. Denne dag er der tradition for, at især børn klæder sig i hvidt og går optog med tændte stearinlys, mens de synger “Santa Lucia”. Foto: Bjarke ørsted/NF/Ritzau Scanpix
Selvom jul er en kristen højtid, knyttes mange sekulære traditioner til højtiden - blandt andet julemanden, der julenat flyver verden rundt med sine rensdyr og deler gaver ud til alle børn. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Fastelavn er mest kendt for den folkelige tradition, hvor børn slår katten af tønden og klæder sig ud i alverdens kostumer. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Mange danskere forbinder sankthans med bålet, hvor man samles og synger midsommeren ind med Drahcmanns “Midsommervisen”. Foto: Vidar Ruud/NTB/Ritzau Scanpix