Overblik: Alt om kirkeåret
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
Kalenderåret begynder 1. januar, men den kristne kirke har sit eget år, som begynder 1. søndag i advent. Det afspejler årets gang og kirkeårets faser, som fortæller historien om Jesu liv: Fra han blev født ved juletid, til han døde og genopstod i påsken og til Helligånden i pinsen kom til disciplene. Derefter starter den lange trinitatistid, hvor troen og anekdoterne fra Jesu liv fylder søndagenes tekster, inden det bliver efterår, allehelgen og kirkeåret rinder ud.
Kirkeårets centrale fester er påskefesten og julefesten. Sådan har det været lige fra oldkirkens dage.
Synd, Satan og Helvede er alle begreber, der hører kristendommen til. Det er samtidig også del af årets tema i Dystopia Haunted House i Vejle, der bruger Dantes "Inferno" som ramme til at skræmme sine gæster. Men hvorfor kan elementer fra kristendommen være så skræmmende?
Allehelgen nærmer sig, og kristendom.dk har i den anledning talt med fem teologer om deres forhold til døden. Den fjerde i rækken er hospitalspræst på Sjællands Universitetshospital i Køge, Linda Ishøj Frederiksen
Med til de mange korværker, der forbindes med allehelgen, hører den store tyske komponist Johannes Brahms’ ”Ein deutsches Requiem”. Selve titlen henviser til den katolske sjælemesse for de døde, men indholdet i Brahms’ værk er protestantisk. Det er nemlig ikke tænkt som musik for de døde, men som trøst til de efterladte – til dem, der er i sorg
Allehelgen nærmer sig, og kristendom.dk har i den anledning talt med fem teologer om deres forhold til døden. Den tredje i rækken er præst i Herlufsholm Kirke, Thomas Emil Horneman-Thielcke
Allehelgen nærmer sig, og kristendom.dk har i den anledning talt med fem teologer om deres forhold til døden. Den anden i rækken er teolog, forfatter, medlem af Tænketanken Eksistensen og rådgiver i NEFOS, Liselotte Horneman Kragh
Allehelgen nærmer sig, og kristendom.dk har i den anledning talt med fem teologer om deres forhold til døden. Den første i rækken er sognepræst i Korning og Løsning sogne Sune Skjold Skarsholm
Christian Roar Pedersen er sognepræst og debattør. I hans sankthanstale, som du kan læse her, kalder han på et opgør med traditionen med, at en kvindefigur brændes på bålet sankthansaften
Højtiden sankthans er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, hvis fødselsdag man har fastsat til den 24. juni. I nordisk tradition fejres højtider ofte aftenen før helligdagen, og derfor fejres sankthansaften den 23. juni, ligesom juleaften holdes dagen før juledag. Bliv klogere på sankthansfejringen her
Store bededag er en helligdag, hvor danskerne kan blive hjemme i familiens skød og holde fri. Det er blevet en bededagstradition at spise varme hveder aftenen forinden, og den tradition er flere hundrede år gammel. Men hvorfor spiser vi de hvide, nybagte hveder, og hvorfor hedder det store bededag? Få svaret og læs mere om historien bag dagen i temaet her
I takt med, at verden bliver mere og mere kaotisk, er der opstået et naturligt behov for nærvær og fordybelse, mener sognepræst Poul A. Beck. Det nærvær kan ifølge ham findes ved at åbne sig for Helligåndens fylde, hvilket han inviterer sine læsere til med bogen ”Tag Ånden ved hånden”