Overblik: Alt om kirkeåret
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
De kristne højtider
Kirkeåret starter første søndag i advent, og i løbet af kirkens år kommer man gennem de største højtider: Jul, påske og pinse. Men der findes også en række mindre højtider, som ikke bliver fejret i den brede folkelighed. Få styr på, hvad kristendommens højtider handler om, hvordan man fejrer dem og lær kirkeåret at kende i dette tema.
De fleste danskere pynter juletræ, som de danser rundt om juleaften. Her er en familie ude at besigtige træer ved Carlslunds plantage ved Randers.
Richard Sylvestersen/Ritzau Scanpix
Indholdsfortegnelse
1. Kirkeåret
Kalenderåret begynder 1. januar, men den kristne kirke har sit eget år, som begynder 1. søndag i advent. Det afspejler årets gang og kirkeårets faser, som fortæller historien om Jesu liv: Fra han blev født ved juletid, til han døde og genopstod i påsken og til Helligånden i pinsen kom til disciplene. Derefter starter den lange trinitatistid, hvor troen og anekdoterne fra Jesu liv fylder søndagenes tekster, inden det bliver efterår, allehelgen og kirkeåret rinder ud.
Kirkeårets centrale fester er påskefesten og julefesten. Sådan har det været lige fra oldkirkens dage.
2. De kristne højtider
Advent
Lucia
Jul
Helligtrekonger
Faste
Mariæ bebudelse
Påske
Store bededag
Kristi himmelfart
Pinse
Allehelgen
3. Verdslige fejringer
Kyndelmisse
Valentinsdag
Fastelavn
Sankthans
Halloween
4. Seneste artikler
Seneste
"Blomstre som en rosengård" er en fuldfed gave, som det tager tid at pakke op
16. december: Der er Grundtvig for fuld udblæsning i salmen "Blomstre som en rosengård", mener generalsekretær i Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen. Her fortæller hun om salmen, som er en videredigtning af søndagens tekst fra Esajas' Bog og emmer af mellemøstlig mystik og hemmelighedsfuldt sprog
"Når det er jul, tror jeg på mirakler"
15. december: Sanger Stig Rossen synes, at "Glade jul" passer lige ind i hans kristne tro og i følelsen af julefreden, der sænker sig. Mød ham i dagens julekalenderlåge.
Alene i julen? Ikke hos Nancy Maati, der holder jul for 100 fremmede mennesker
For fjerde år i træk inviterer 39-årige Nancy Maati til fælles jul i Holbæk. For hende er julen en tid, hvor ingen mennesker skal sidde alene, og derfor arrangerer hun i år jul for 100 mennesker
Rørth: Dem vi har mistet er med, når vi synger "Jeg er så glad hver julekvæld"
14. december: Mørket er til stede i sangen, som den er i vores liv. Men vi må og skal leve med både sorg og glæde på samme tid. Det synger vi om i denne sang som i andre salmer under julen, og selve det at synge sammen hjælper, skriver journalist Charlotte Rørth
Ingvar Cronhammar: Luciasangen fik hårene til at rejse sig på mine arme
13. december: Når piger klædt i hvidt går luciaoptog, er det mystisk og magisk, fortæller billedhugger Ingvar Cronhammar. Her fortæller han om, hvorfor han bliver rørt af sangen om Santa Lucia og om hans værk, hvis titel henviser til myten om den sicilianske helgen Lucia
Sofie Lassen-Kahlke: Det bliver først jul, efter vi har sunget "Dejlig er jorden"
12. december: For skuespiller Sofie Lassen-Kahlke har den klassiske julemusik altid fyldt hjemmet, da moderen sang i kor. I dag bliver det først rigtigt jul, når hun har været i kirke og sunget "Dejlig er jorden"
Lisbeth Smedegaard Andersen: "Den yndigste rose" bar lyset med sig
11. december: Jeg kan aldrig synge "Den yndigste rose er funden" uden at tænke på de mennesker, der kom til en bestemt bisættelse for at tage afsked med en stilfærdig gammel nabo og vise hans kone, at hun ikke var alene i verden, fortæller salmedigter og tidligere præst Lisbeth Smedegaard Andersen
Få historien om Lucia på halvandet minut
Den 13. december fejrer man Sankt Lucia, en italiensk helgen med en tragisk historie. Få baggrunden for den lysende højtid på blot halvandet minut
Min yndlingsjulesalme fortæller os, at vi ikke skal fornægte det jordiske
10. december: En af Grundtvigs julesalmer giver folketingsmedlem Bertel Haarder (V) en klump i halsen og får ham til at tænke på barndomsminder. Her fortæller han om, hvorfor den betyder så meget for ham
Stender: Der er altid en faste, der midt i festen lurer rundt om hjørnet
9. december: Gispende efter vejret bevæger vi os stadig hurtigere og hurtigere, mens vi igen og igen brøler: ”Nu’ det jul igen”. Og jeg fornemmer igen den frygtelige sandhed. Mit liv løber fra mig. Det er min 62. jul. Jeg kan ikke følge med, skriver præst Poul Joachim Stender