Overblik: Alt om kirkeåret
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
Kalenderåret begynder 1. januar, men den kristne kirke har sit eget år, som begynder 1. søndag i advent. Det afspejler årets gang og kirkeårets faser, som fortæller historien om Jesu liv: Fra han blev født ved juletid, til han døde og genopstod i påsken og til Helligånden i pinsen kom til disciplene. Derefter starter den lange trinitatistid, hvor troen og anekdoterne fra Jesu liv fylder søndagenes tekster, inden det bliver efterår, allehelgen og kirkeåret rinder ud.
Kirkeårets centrale fester er påskefesten og julefesten. Sådan har det været lige fra oldkirkens dage.
I det gamle KFUM-hus ved siden af Sundby Kirke på Amager kan man i påsken opleve påskens fortælling formidlet gennem sanseteater, der snakker til øjnene, ørene, smagssansen og følesansen, når dansere og skuespillere tager børn og voksne med på en rejse gennem alle påskens dage
"Skærtorsdag holdes på fællesskabets grænse, fordi fællesskabet er ved at gå i stykker på grund af Judas’ forræderi. Og ikke mindst, fordi perspektivet også er, at Jesus om 24 timer vil være blevet henrettet. Derfor er dagen også et spejl af vores helt almindelige vilkår, som vi måske ikke tænker over så ofte: Vi gør det ene eller det andet sammen og for hinanden – og så lige bagefter er vi væk." Studenterpræst Nanna Holm fortæller om Skærtorsdag
Højtiderne lider under det, man kunne kalde "højtidsskred" - altså det, at de enkelte helligdage ikke nødvendigvis fejres på de tidspunkter, de ligger i kalenderen. Men det betyder faktisk noget, hvornår højtiderne ligger, siger præst Vibeke Tuxen.
Fagredaktør Dorte J. Thorsen har i mange år skrevet om højtider og traditioner. Her er hendes bud på, hvorfor højtider stadig fylder så meget i vor tid.
Påskens begivenheder fandt sted for 2000 år siden, og beretningerne om den er skrevet for at udfordre vores forestillingsevne, vores intellekt, vores tro og vores liv. Det har de gjort siden de blev skrevet ned. Så hvordan spejler vi os i påskens beretninger? Hvad kan de sige os i dag? Studenterpræst ved Budolfi Kirke i Aalborg skriver om hver af påskens dage, her palmesøndag.
Kristendom.dk vil i denne serie give et overblik over, hvad fasten er i forskellige kristne kirker. Vi slutter med Pål Kristian Balstad, der er daglig leder og sømandspræst i den norske Kong Haakons Kirke i København.
Jesus kom ikke for at vise os, hvor elendigt menneskelivet er, og hvor lykkeligt det kan blive, hvis bare man har gode evner og magt nok. Han kom for at vise os, at under alle omstændigheder kan livet gå an, mener præst Thea Laukamp.
Højtiderne lider under det, man kunne kalde "højtidsskred" - altså det, at de enkelte helligdage ikke nødvendigvis fejres på de tidspunkter, de ligger i kalenderen. Hvordan kan det være og hvad betyder det for samfundets opfattelse af højtidernes betydning? Sociolog Eva Steensig fortæller
Kristendom.dk vil i denne serie give et overblik over, hvad fasten betyder for de forskellige kristne kirker. Vi fortsætter med Jarle Tangstad, der er ledende præst i Kirken i Kulturcenteret, også kendt som Pinsekirken i København
Kristendom.dk vil i denne serie give et overblik over, hvad fasten er i forskellige kristne kirker. Vi fortsætter med Hanne Dahl, der er sognepræst i Aalborg Domkirke Budolfi Kirke.