Kirkeåret starter første søndag i advent, og i løbet af kirkens år kommer man gennem de største højtider: Jul, påske og pinse. Men der findes også en række mindre højtider, som ikke bliver fejret i den brede folkelighed. Få styr på, hvad kristendommens højtider handler om, hvordan man fejrer dem og lær kirkeåret at kende i dette tema.
Kalenderåret begynder 1. januar, men den kristne kirke har sit eget år, som begynder 1. søndag i advent. Det afspejler årets gang og kirkeårets faser, som fortæller historien om Jesu liv: Fra han blev født ved juletid, til han døde og genopstod i påsken og til Helligånden i pinsen kom til disciplene. Derefter starter den lange trinitatistid, hvor troen og anekdoterne fra Jesu liv fylder søndagenes tekster, inden det bliver efterår, allehelgen og kirkeåret rinder ud.
Kirkeårets centrale fester er påskefesten og julefesten. Sådan har det været lige fra oldkirkens dage.
Den kristne kirke har sin egen kalender, nemlig kirkeåret, som begynder 1. søndag i advent. Her kan du finde tekster og inspiration til hver dag i kirkeåret
Et nyt kirkeår starter den første søndag i advent. Men hvorfor har vi adventskranse, hvad skal vi synge og hvad prædiker man over i kirkerne på de fire søndage?
De fire søndage inden jul kaldes advent. Adventstiden er det kirkelige nytår, som begynder første søndag i advent og markerer en stille ventetid, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel julenat
"Nu bæres lyset frem..." Sådan begynder den populære sang om Santa Lucia. Den bliver sunget af hvidtklædte luciabrude i de traditionelle optog den 13. december. Men hvem er denne Santa Lucia, som opleves i stearinlysets skær?
Klassiker
Lone Marie Lundsgaard, Kirsten Kjærulff, Inge Haandsbæk Jensen og Lisbeth Hvass Jønsson
Hvem var Santa Lucia, som fejres med optog den 13. december rundt omkring i landet? Få historien om den unge martyr, som bar lys på hovedet, og hvis navn også betyder lys
Hvor stammer juletræet fra? Og hvem er julens hovedpersoner? Til jul fejrer kirken Jesu fødsel. Her kan du læse mere om forskellige juleskikke, om historien bag barnet i krybben og om julefestens oprindelse
Har du styr på juledagene? Her finder du en gennemgang af den kristne jul helt fra juleaften til helligtrekongers søndag, der markerer afslutningen på julen
Hvem var de tre vise mænd, og hvorfor har de deres egen helligdag, efter julen er afsluttet? Det kan du blive klogere på i kristendom.dk's store tema om helligtrekonger
Helligtrekongersdag afslutter julen med den velkendte historie om de vise mænd, som fulgte ledestjernen fra Østerland til Jesus i Betlehem. Den 6. januar er helligtrekongersdag
Hvor mange vise mænd var der? Hvad hedder kagen, man spiser i Frankrig til helligtrekonger? Test din viden om helligtrekongersdagen, som afslutter den kristne julehøjtid
Kristne verden over faster i perioder for at fokusere på bøn, bibellæsning og hjælp til medmennesket. Fastetiden frem mod påske varer fra askeonsdag og frem til påskedag. Læs mere om fasten her
Efter fastelavns festligheder kommer fastetiden, den 40 dage lange forberedelsestid inden påske. Faste har sit udspring i Bibelens fortælling om Jesu 40 dage i ørkenen, men er et kontroversielt begreb i den kristne kirke
Mariæ bebudelsesdag er den dag, hvor kirken fejrer, at Maria fik besked om, at hun skulle blive gravid og føde Jesus. Læs mere om dagen og dens betydning i dette tema
Det er fantastisk for de fleste kvinder at få beskeden om, at man venter barn. Men for en speciel - udvalgt - kvinde ved navn Maria foregik det ikke på helt ordinær vis, da beskeden blev leveret. Få historien bag Mariæ bebudelse her
Jomfru Maria er elsket og afbildet i alverdens kristne kirker, men der er store forskelle i den måde, som hun opfattes - og dyrkes på. Læs i anledning af Mariæ bebudelsesdag den 18. marts om Jesu moder
Hvad sker der i påsken? Hvorfor skulle Jesus dø? Hvor stammer påskeægget fra? Det er blot nogle af ting, du kan blive klogere på i dette store tema om kristendommens vigtigste højtid, påsken
Påsken er kristendommens vigtigste højtid. Her mindes Jesu død og opstandelse. Påsken (på hebraisk: pesach) er samtidig jødedommens mest centrale højtid. Historisk set er den kristne påske baseret på den jødiske, som igen har træk fra endnu tidligere fester. Lad os derfor starte med at se på den før-kristne påskefejring.
Af Molly Christensen, Marie Louise Poulsen og Rasmus Fahrendorff
Store bededag er en helligdag, hvor danskerne kan blive hjemme i familiens skød og holde fri. Det er blevet en bededagstradition at spise varme hveder aftenen forinden, og den tradition er flere hundrede år gammel. Men hvorfor spiser vi de hvide, nybagte hveder, og hvorfor hedder det store bededag? Få svaret og læs mere om historien bag dagen i temaet her
I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke. For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, og for mange andre er der nærmest tale om store konfirmationsdag, idet mange kirker landet over holder konfirmationer. Det er en særlig helligdag, fordi vi ikke deler den med andre lande
For mange danskere er store bededag en kærkommen forårsfridag, der næsten er blevet "store konfirmationsdag" landet over. Men hvor meget ved du om store bededags historie og traditioner? Test din viden her
Kristi himmelfart bliver fejret til minde om, at Jesus 40 dage efter opstandelsen forsvandt op i skyerne for øjnene af sine disciple. Læs om baggrunden for helligdagen, se himmelfartsmotiver i kunsten og prøv quizzen om Kristi himmelfart
Kristi himmelfart nærmer sig, men hvad er den kristne himmel egentlig? Bor Gud i himlen? Er himlen og paradiset det samme? Og hvad laver englene udover at pynte ved juletid?
Pinsen afslutter forårets helligdage med fortællingen om, hvordan Helligånden kom til disciplene 50 dage efter Jesu opstandelse. Få baggrunden for højtiden, interviews, quiz og meget andet i temaet om pinsen
Indføring
Af Marie Louise Poulsen og Inge Haandsbæk Vestergaard
Hvornår fejrer man pinse? Hvad betyder helligånden, og hvad vil det sige, at det er kirkens fødselsdag? Få baggrunden for den sidste af forårets kristne højtider, og gå på opdagelse i maleriet "Helligåndens nedstigning"
Den kristne pinse er fejringen af Helligåndens komme til verden efter Jesu død, opstandelse og himmelfart. Ifølge kristendommen er Helligånden udtryk for Guds nærvær i verden, der til stadighed skaber og fornyr troen og kirken
Allehelgen falder første søndag i november i den danske folkekirke. Her mindes man de døde, både dem, som vi for nyligt har mistet, men også kristne gennem tiderne, som har vidnet om deres kristne tro. Bliv klogere på allehelgen i temaet her
Allehelgensdag fejres den første søndag i november. Men hvad er forskellen på allesjælesdag og allehelgen? Og hvad har det med Reformationen og halloween at gøre?
Nogle opgav alt for deres tro. Andre har præget kirkehistorien med deres liv og banebrydende tanker. Læs her om 10 af de mennesker, der bliver æret som helgener i den katolske kirke
Valentinsdag, de elskendes dag, fejres den 14. februar. Dagen er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark, hvorimod den er en fasttømret tradition i USA, hvor der årligt sendes 192 millioner valentinskort.
Den 14. februar er det valentinsdag - dagen, hvor verden er rød af roser og hjerteformede chokoladeæsker. Kærestepar verden over fejrer kærligheden med hinanden - men ved du hvorfor?
Fastelavn falder altid syv uger før påske, og i år ligger fastelavn den 3. marts. Hvordan fejrede man denne mærkedag i gamle dage, og hvorfor klæder vi os ud? Hvordan bager du den bedste fastelavnsbolle? Få svar på det og meget andet her i temaet.
I dag er fastelavn en fest for børnene. Men sådan har det ikke altid været. Hvad betyder fastelavn, hvorfor slår vi katten af tønden og hvad betyder hvidetirsdag? Få historien bag traditionerne her
Fastelavn som vi kender det i dag består af udklædning, en tønde dekoreret med en sort kat og fyldt med lækre sager, en kongekrone og en masse fastelavnsboller. Men hvorfor holder vi egentlig fastelavn?
Bål, Midsommervisen og lyse nætter. Det er tid til at fejre sankthansaften den 23. juni - en dag, der er opkaldt efter Johannes Døberen. Find ud af, hvordan det hænger sammen og få styr på traditionerne i dette tema
Vandkamp, glødevandring, processioner og hesteridt er nogle af de traditioner, der knytter sig til fejringen af Johannes Døberen rundt i verden. I Danmark kaldes fejringen sankthans
I princippet er nytåret en verdslig begivenhed, hvor det ene år afløses af et andet. Alligevel fejrer de fleste kirker også det verdslige nytår med en speciel nytårsgudstjeneste om eftermiddagen den 1. januar. I det store tema om nytår kan du læse mere om traditioner ved årsskiftet
Mange danskere synger "Vær velkommen, Herrens år", når rådhusklokkerne ringer nytårsnat. Men der findes faktisk flere salmer, der handler om nytårets komme
Hun er vant til den lille forsamling juleaften, så i det henseende er årets jul ikke så usædvanlig for hende. Men intet er alligevel helt som det plejer. I dette afsnit af julekalenderen reflekterer formanden for Kristendemokraterne, Isabella Arendt, over, hvad det vil sige at vende hjem til jul midt i en pandemi
Julekalender: 23. december
Iben Maria Zeuthen, radiovært, fortalt til Marcus Strøm-Hansen
Julen bliver ikke som den plejer, og det er både godt og dårligt, mener radiovært Iben Maria Zeuthen. For selvom corona udstiller alverdens ensomhed, så er der også en vigtig lærestreg at hente: Vi kan ikke altid skabe den perfekte jul
Når vi har for travlt med at købe gaver og åbne chokoladekalendere, så glemmer vi, hvem julen egentlig handler om. Julen er nemlig meget mere end glaserede æbler og ”Fars fede juleferie” – jul er også Jesus i krybben, skriver forfatter Marlene Torm Gertsen
Julekalender: 21. december
Kristian Molbo, selvstændig psykoterapeut og tidl. Jehovas Vidne, fortalt til Thomas L. Alvarez
Det er snart 20 år siden, at han brød med Jehovas Vidner og opgav forholdet til væsentlige dele af sin familie. Den dag i dag er Kristian Molbo 39 år, tingene er ved at falde på plads, og han er klar til at blive far. Nu står julen for døren, og glæden ved de nære familierelationer er begyndt at dæmre for ham. Men hvad er jul og hjem for den, hvis familie afviser at holde jul og at have kontakt til én?
Julekalender: 20. december
Lucia Odoom, kulturjournalist og podcastvært, fortalt til Anne-Sofie Holm
For podcastvært og kulturjournalist Lucia Odoom er jul ikke noget, der nogensinde er foregået på samme måde. Men en ”magisk” oplevelse til julemesse i Paris bragte hende tættere på, hvordan hun vil skabe sine egne traditioner
Julekalender: 19. december
Sigurd Barrett, forfatter og entertainer, fortalt til Marcus Strøm-Hansen
Sigurd Barrett har skrevet et væld af børnebøger og julesange til de mindste. Nu er han aktuel med sin første voksenbog ”Julekalender til voksne”. Forfatteren og entertaineren oplever julen som en kontrastfyldt tid, der både indeholder barndommens glæde og voksenlivets sorg
Julekalender: 18. december
Henrik Højlund, valmenighedspræst i Aarhus Bykirke, fortalt til Thomas L. Alvarez
Henrik Højlund er præst i den aarhusianske valgmenighed Aarhus Bykirke. Og skulle man tro, at han har travlt i julen, så tager man fejl. Hvert år ser han frem til, at julefreden sænker sig, for den nyder han i fulde drag. I sin ungdom mistede han juleglæden, men gennem hans børn er den kommet stærkt tilbage
Julekalender: 17. december
Kim Fogt, tidligere anbragt, uddannet tømmerhandler og nuværende arrangør blandt andet af DM i freestyle-rap, fortalt til Thomas L. Alvarez
Kim Fogt bor på Nørrebro i København, der sammen med hans kone og 16 måneder gamle søn, danner rammerne for dagligdagen og hjemmet. Da han selv var barn, blev han anbragt uden for hjemmet. Og selvom man jo ikke bliver anbragt for sjov, var det altid rart at vende hjem til jul
Julekalender: 15. december
Niklas Vibe Lund, YouTube-forkynder for Indre Mission, fortalt til Thomas L. Alvarez
Han er ikke vokset op i en troende familie, men alligevel er Niklas Vibe Lund i dag fritidsforkynder i Indre Mission. Troen kom til ham efter hans konfirmation for cirka fem år siden. Så hvordan er det at vende hjem til jul, når resten af familien tror næsten lige så meget på Jesus som på julemanden?
Julekalender: 14. december
Christian Degn, journalist og tv-vært, fortalt til Anne-Sofie Holm
Tv-værten Christian Degn, der er kendt fra programmer som “Hammerslag” og “Alt det min far ikke har lært mig”, har så længe, han kan huske, fejret jul på præcis samme måde. Bortset fra ét enkelt år