Høst

Høsten handler om at give høstoffer og sige tak

Skikken, hvor der siges tak for høsten, går helt tilbage til de tidligste tider. På billedet ses grøntsager, frugter og planter fra en typisk høstgudstjeneste. Foto: Susanne Oxholm Bay Jacobsen

Når marken var mejet til Mikkelsdag den 29. september, tog gårdens folk til gilde, mens de i kirken gav et høstoffer. Men faktisk går skikken med at sige tak for høsten endnu længere tilbage i tiden

Fra før-kristen tid har mennesket oplevet en sammenhæng mellem dets egne handlinger og de betingelser og vilkår, som mennesket lever under. Allermest har det måske været tydeligt, når det kom til muligheden for at skaffe sig føde.

Sikre at der er mad nok
Filosofien bag er ganske enkel: Man skal holde sig gode venner med de højere magter, hvis man vil have sine behov opfyldt, og man skal huske at sige tak.

Vi kender eksempelvishulemalerierne fra Frankrig af de byttedyr, som datidens jægere mente sikrede dem overlevelse for mange årtusinder siden. Men også i Danmark har man til alle tider og uanset religion gjort, hvad man kunne for at være forbundet med guder og åndelige magter.

I jernalderen ofrede man således korn, dyr og sågar mennesker i mosen, men også i kristen tid har de gejstlige velsignet dyrene i stalden og kornet på markerne, så høsten kunne blive god.

I den katolske tid – og i mange katolske lande stadigvæk – var det for eksempel tradition, at præsten stænkede helligt vievand på marken i løbet af vækstsæsonen og på høstredskaberne, når høsten nærmede sig. I det hele taget velsignede man ikke blot vækster og redskaber, men også både køer og får, så de kunne give godt med mælk og uld.

Høst- eller takkegudstjeneste
Dennuværende tradition i folkekirken med at bære en del af høsten ind i kirken er en naturlig videreudvikling af denne tankegang, hvor man fremviser og takker for at have fået Guds gaver, så man kan overleve vinteren endnu engang. Her bruger man oftenogle neg og et passende og i reglen farverigt udvalg af grøntsager.

Vi synger det også i salmen ”Vi pløjed´ og vi såede”, hvor det hedder: ”Alle gode gaver, de kommer ovenned, så tak da Gud, ja pris da Gud, for al hans herlighed, som også bruges af mange som bordbøn både til høsttid og i det hele taget året rundt.

Høsten handler nemlig om taknemmelighed og om at give af sit overskud. Dette har man også set ved, at det engang var helt naturligt, at man til høstgudstjenesten gik op til alteret, og lagde en konvolut med penge til sognets fattige, så de også kunne klare den kommende vinter. Det kaldes høstoffer og praktiseres stadigvæk, nu dog nogle steder som en indsamling til almene velgørende formål.

Faktisk hed høstgudstjenesten indtil for få årtier siden takkegudstjeneste, netop fordi man takkede Gud for livet og skaberværket.Den dag i dag kaldes perioden fra første september til fjerde oktober for skabelsesperioden i internationale kirkelige fællesskaber som for eksempel Kirkernes Verdensråd.

Udover de kirkelige traditioner havde man rundt om på gårdene også mange traditioner om, hvordan det sidste neg skulle bringes hjem, om kørsler med høstvognen, om høstgilder og så videre. For hvor høsttiden i dag for de fleste handler om at finde vintertøjet og stearinlysene frem igen, var det indtil for meget få generationer siden et spørgsmål om liv og død, hvor man som i alt andet inddrog sin Gud og sin kristne tro.

Høstens egen helligdag

En klassisk dag at holde høstfest på var den29. september, når det var SanktMikkels dag. Ikke at Mikkel - som er en fordanskning af Michael, for det er ærkeenglen Michael, som har helligdag denne dag - har noget at gøre med høsten, men hans dag blev allerede i middelalderen indført som en særlig høst-helligdag, formentlig for at slå en allerede hedensk høstfest af banen.

Det vides dog ikke med sikkerhed, men det vil i så fald ikke være den eneste gang, at kristendommen med stor tæft for kommunikation og politik lagde en ny helligdag ovenpå en allerede eksisterende helligdag. Tværtimod. Tænk blot på Jesu fødsel og fejringen af Johannes, der blev placeret lige ovenpå de gamle solhvervsfester.

På samme vis blev den 29. september mikkelsdag, som også blev skiftedag, og som indtil Struenses helligdagsreform i 1770 var en fri- og helligdag. Mange – især blandt den såkaldte almue ude på landet – holdt dog langt op i tiden fast i mikkelsdag, der også blev kaldt alle engles dag. Mikkel eller Michael er nemlig ikke kun en ærkeengel, men også en slags leder blandt englene i kampen mod ondskaben, da det ifølge den katolske kirke var ham, der med sværd i hånd nedstyrtede Satan til Helvede.

Kilder: Gyldendals Store Danske, præst emeritus Mogens Hansens bog ”Årets gang i tekst og sang”, Folkekirken.dk, Historie-Online.dk, Kristendom.dk m.fl.