Høst

Høsten handler om at give høstoffer og sige tak

Skikken, hvor der siges tak for høsten, går helt tilbage til de tidligste tider. På billedet ses grøntsager, frugter og planter fra en typisk høstgudstjeneste. Foto: Susanne Oxholm Bay Jacobsen

Når marken var mejet til Mikkelsdag den 29. september, tog gårdens folk til gilde, mens de i kirken gav et høstoffer. Men faktisk går skikken med at sige tak for høsten endnu længere tilbage i tiden

Fra før-kristen tid har mennesket oplevet en sammenhæng mellem dets egne handlinger og de betingelser og vilkår, som mennesket lever under. Allermest har det måske været tydeligt, når det kom til muligheden for at skaffe sig føde.

Sikre at der er mad nok
Filosofien bag er ganske enkel: Man skal holde sig gode venner med de højere magter, hvis man vil have sine behov opfyldt, og man skal huske at sige tak.

Vi kender eksempelvishulemalerierne fra Frankrig af de byttedyr, som datidens jægere mente sikrede dem overlevelse for mange årtusinder siden. Men også i Danmark har man til alle tider og uanset religion gjort, hvad man kunne for at være forbundet med guder og åndelige magter.

I jernalderen ofrede man således korn, dyr og sågar mennesker i mosen, men også i kristen tid har de gejstlige velsignet dyrene i stalden og kornet på markerne, så høsten kunne blive god.

I den katolske tid – og i mange katolske lande stadigvæk – var det for eksempel tradition, at præsten stænkede helligt vievand på marken i løbet af vækstsæsonen og på høstredskaberne, når høsten nærmede sig. I det hele taget velsignede man ikke blot vækster og redskaber, men også både køer og får, så de kunne give godt med mælk og uld.

Høst- eller takkegudstjeneste
Dennuværende tradition i folkekirken med at bære en del af høsten ind i kirken er en naturlig videreudvikling af denne tankegang, hvor man fremviser og takker for at have fået Guds gaver, så man kan overleve vinteren endnu engang. Her bruger man oftenogle neg og et passende og i reglen farverigt udvalg af grøntsager.

Andre læser lige nu