Højskolekursist: ”Et ugekursus må være livsforlængende”

Raymond Lyhne er nysgerrig. Derfor tager han på sommerhøjskole hvert år, og ofte på et af de korte kurser, der beskæftiger sig med kristendommen. I år gik turen til Rødding Højskole, hvor kurset ”Tro, Håb og Kærlighed” blev udbudt. Her kan du læse hans refleksioner over det at tage på sommerhøjskole

Jeg har gennem de seneste 9 til 10 år haft et hav af utroligt spændende oplevelser på en mængde korte kurser i højskolesammenhæng. Jeg har børnebørn, der så småt påtænker at tage på højskole, inden de beslutter sig for deres præferencer i det videre uddannelsesforløb.

I mine egne tanker har jeg søgt efter en højskole præget af Grundtvigs tanker og er dér faldet over Danmarks ældste af sin slags, nemlig Rødding Højskole, som blev grundlagt i 1844. Jeg er fascineret af vores historiske øjeblikke, som jeg ser, at der er en uendelighed af.

Min baggrund er en aldrig ophørende videbegærlighed; en nysgerrighed efter at erfare, og derefter sætte det ind i en eller anden sammenhæng. Selvom jeg efter mere end 35 år som selvstændig forretningsmand måske burde indstille min søgen efter nye oplevelser, er min udadvendthed af en sådan karakter, at jeg kun vanskeligt kan styre min nysgerrighed.

Jeg er ofte blevet spurgt: ”Jamen bedstefar, morfar eller farfar bliver du klogere af alle de højskolekurser på Højskolen?” Dertil kan jeg kun svare: ”Det tør jeg ikke ganske indestå for, men én ting ved jeg; jeg bliver ikke dummere”.

Kierkegaard og kristendom er at foretrække
Allerede før jeg fyldte 50 år begyndte jeg at interessere mig for Søren Kierkegaard og det er grunden til, at jeg til stadighed følger den vej. Det har haft stor betydning for mig, at jeg efter nogle korte kurser pludselig for fem-syv år siden opdagede et nyt kursus, som hedder ”Grundtvig og Kierkegaard”.

Der er jo her tale om to særdeles markante personer, der i høj grad var samtidslevende, men på trods af, at København for mere end 170 år siden var en størrelsesmæssig mere overkommelig by, efter sigende aldrig søgte hinandens selskab, men nærmere søgte at undgå det.

I min frimærkesamling har jeg frimærker af dem begge, refererende til 100 og 200 året for henholdsvis deres dødsdag og fødselsdag.

De kurser, jeg værdsætter allermest, er de kurser hvor kristendommen er et af flere omdrejningspunkter. Jeg har i en del år været et troende menneske og er ofte blevet inspireret til at følge min tro.

Et kursus som ”Lys i Mørket” har tre temaer: Litteratur, malerkunst og religion. Igen punkter, der hver især har min absolutte bevågenhed. Ultimo juni i år har jeg sammen med ca. 80 andre kursister deltaget i kurset ”Tro, Håb og Kærlighed” på Rødding Højskole. Her går de tre førnævnte temaer igen.

At være højskolekursist er at møde mennesker
Blandt andre spændende kurser, jeg har deltaget i, er ”Det Danske Sprog”, ”Skriv dit Liv”, ”Livsglædens Nødvendighed”, ”Så syng da Danmark og syng dig glad”, samt en række politiske kurser, alle sammen under betegnelsen ”Korte Kurser”.

At være kursist er for mig en fantastisk mulighed for at møde en mængde spændende mennesker. Mennesker der, som jeg, har nysgerrigheden i behold, selvom jeg i min relativt høje alder (født i 1944) har oplevet mangt og meget, der i min tilværelse har givet mig en til stadighed voksende videbegærlighed.

Min nysgerrighed har blandt andet resulteret i et foredrag om nordisk mytologi, hvor jeg fik repeteret baggrunden for Ask Yggdrasil, som jeg husker som ”Livets Træ”. Både nævnte foredrag samt en række andre spændende og fantastisk indholdsrige foredrag fodrer min til stadighed iboende glæde ved at opleve ting i fællesskab med andre nysgerrige seniorer.

Højskolesang danner fællesskaber
Jeg er fra en tid, hvor vi arbejderbørn kun i ganske begrænset omfang blev studenter og jeg var ingen undtagelse. Men der må ikke herske mindste tvivl om, at Grundtvigs dannelsestanker, herunder uddannelse og demokratisk forståelse, har været en mægtig inspirationsgiver, som jeg ikke vil være foruden.

Livet på højskolen er i sig selv en oplevelse, hvor fællesskabet og de fælles oplevelser, man får som kursist i det Sønderjyske smukke landskab tæt på Vadehavet, blandt andet har givet mig chancen for at opleve og besøge Komponisten Jens Rosendal i Ballum Multihus.

Jeg er særdeles begejstret for at synge de mange sange fra Højskolesangbogen. Fællessang er stærkt vanedannende, og når man sidder i en flok med op mod 135 sangglade seniorer, samt med en særdeles kompetent pianist til at lede slagets gang, er samhørigheden og fællesskabet virkelig til at tage og føle på.

Fællesskabsbegrebet ser jeg som, at vi fælles skaber nuet. Og det er jo én af de ting, det handler om; både på en grundtvigiansk højskole og i den forståelse, at vi skal leve i nuet. Søren Kierkegaard har jo blandt andet formuleret et for mig ganske indlysende begreb, ”at livet skal leves forlæns men forstås baglæns”.

Jeg føler en inderlig trang til at postulere, at sådan et kort ugekursus er livsforlængende. Det er naturligvis en påstand, men alligevel giver det mening. Det, at både jeg og alle andre kursister, der lever i inderlig taknemmelighed over at have videbegærligheden i behold, har mulighed for at få vores nysgerrighed stimuleret, er både til glæde og gavn for den enkelte og dennes omgivelser.