Homoseksuel Jesus-afbildning endte i molotovcocktails og censuranklager

I Brasilien har komediefilmen ”The First Temptation of Christ”, der afbilder Jesus som homoseksuel, skabt forargelse og voldelige reaktioner. Det udspringer fra de stramninger i landets kulturpolitik, præsident Bolsonaro har ført med sig, forklarer lektor emeritus

Juleaften blev det brasilianske produktionsfirma Porta dos Fundos' kontor angrebet af flere maskerede mænd med molotovcocktails i Rio de Janeiro. Hvorfor? Fordi de i samarbejde med streamingtjenesten Netflix har produceret komediefilmen ”The First Temptation of Christ”, der fremstiller Jesus som homoseksuel.

Filmen centrerer sig om Jesus’ 30-års fødselsdag, hvor hele hans familie holder et surpriseparty. Her deltager blandt andre den talentløse snedker Josef og ”Jomfru” Maria, der ved flere lejligheder i løbet af festen sniger sig væk med ”onklen”, der i virkeligheden er Gud. En af de tre vise mænd har taget en date med, der er prostitueret og hurtigt går i gang med at stjæle fra hjemmet. Jesus har også taget en date med, der er en mand.

Efter angrebet på produktionsfirmaets hovedkontor delte gerningsmændene en video, hvor de fortalte, at formålet med angrebet var at lukke munden på disse ”militante marxister”, der udtrykker sig blasfemisk overfor landets majoritet af kristne.

Udover angrebene med molotovcocktails, fandt der også ikkevoldelige reaktioner sted. Der blev for eksempel startet en underskriftindsamling, der skulle støtte kravet om at få filmen fjernet. Den har i skrivende stund 2,4 millioner underskrifter. Dertil lagde den konservative katolske organisation Centro Dom Bosco sag an mod Netflix om at få filmen fjernet, hvilket førte til, at en dommer i Rio de Janeiro beordrede filmen fjernet.

Dommen blev dog mødt af stærk kritik og argumenter om, at dommen var et forsøg på censur, hvilket strider imod retten til ytringsfrihed. Det fik Netflix til at klage til den brasilianske højesteret. Denne dømte, at satire næppe har de magiske evner til at underminere den kristne tros værdier, der går mere end to tusinde år tilbage. Filmen forblev således på streamingtjenesten.

Polarisering i Brasilien
Ligesom mange andre steder i verden er Brasilien i disse år et land med stor polarisering. I det meste af dette årtusinde har landet været styret af det venstreorienterede Lula-regime og Dilma Rousseff, men der er opstået en modreaktion i slipstrømmen af deres manglende økonomiske reformer og korruptionssager. Det har givet plads til Jair Messias Bolsonaro, der i 2018 blev Brasiliens præsident. Han er, siden han blev valgt, blevet anklaget for at stå i spidsen for en konservativ, pro-kristen politik, der går ud over blandt andre kunstnere, der ikke promoverer præsidentens kristne værdisæt.

”At den økonomiske politik gik, som den er gået de seneste årtier, og at de tidligere venstreorienterede regeringer ikke fik gennemført de reformer, de burde, gav plads til Bolsonaro. Der ses en stor polarisering i den brasilianske befolkning mellem Lula-støtter og den del af middelklassen, der valgte Bolsonaro for at få mere styr på økonomien,” forklarer Inger Sjørslev, der er lektor emeritus i antropologi ved Københavns Universitet med speciale i Brasilien.

Denne polarisering ses også i landets store kristne majoritet, der traditionelt set er katolikker, men hvor forskellige protestantiske kirker, som samlet kaldes for evangelister, har fået tiltagende politisk indflydelse igennem de seneste årtier.

”Den katolske kirke i Brasilien har de seneste 50 år været forholdsvis liberalistisk i forhold til Vatikanet, og befrielsesteologien har haft stor indflydelse. Men igennem aktioner som Centro Dom Boscos sagsanlæg er den søgt i retning af reetableringen af mere klassiske katolske dogmatikker. Dette viser et fragment af de brasilianske katolikker, der er pro Bolsonaro og hans udtalelser imod blandt andet homoseksualitet, som forsøger at intellektualisere katolicismen. Disse katolikker er bekymrede for evangelisternes tiltagende indflydelse i landet, og denne sag kan tolkes som en bestræbelse på at fastholde nogle katolske værdier i en reaktion herpå,” forklarer Inger Sjørslev.

Reaktionerne er mere voldsomme end tidligere
Brasiliens kultur har længe være influeret af multikulturalisme, seksuel frihed, LGBT-bevægelserne og en hyldest til ytringsfriheden.

”Kulturel inklusion og social eksklusion har længe været kendetegnende for Brasilien. Man har aldrig fået skabt økonomisk eller social lighed, men omvendt har man paradoksalt nok været kulturelt inkluderende,” fortæller Inger Sjørslev.

Med valget af Bolsonaro manifesterede modreaktionen på dette sig dog.

Det viser sagen om "The First Temptation of Christ" også. For som dommeren i Rio de Janeiro, der beordrede Netflix at fjerne filmen, sagde, er ytringsfriheden ikke absolut. At der er en gruppe, der mener, at det er forkert at gøre grin med kristne værdier i denne grad, er set før. Men udenom er der nu et komplekst kulturpolitisk landskab, som Bolsonaro og de omtalte religiøse bevægelser repræsenterer, og de forstærker reaktionen.

”Hvor det tidligere måske havde resulteret i en trækken på skuldrene, resulterer det i dag i store underskriftindsamlinger og voldelige handlinger, og det må have noget med tiden at gøre,” forklarer Inger Sjørslev og uddyber:

”For nogle år tilbage blev de brasilianske klipklapper Havaianas en stor global trend. Der blev lavet en udgave med Jesus på sålen, så man trådte på ham ved hvert skridt. Det forargede meget i kort tid, og så var det ligesom det. Men på grund af et stort værdipolitisk modsætningsforhold i denne tid, blandt andet som følge af en stor social og økonomisk ulighed, så kommer modreaktionen mere voldsomt til udtryk i dag end i 90’erne.”