Hos Sct. Nicolai Tjenesten er ingen samtale ligegyldig

47.000. Så mange samtaler har Kirkens Korshærs telefoniske samtaletjeneste om året. Og selvom samtalerne kan handle om alt fra strikketøj og børnebørn til depression og selvmordstanker, er hver eneste samtale vigtig, forklarer Sct. Nicolai Tjenestens daglige leder, Stine Lene Hansen

Nysgerrig, interesseret og udømmende.

Sådan går Stine Lene Hansen ind til enhver samtale, uanset om den handler om kæledyr og strikketøj eller om angst, depression og selvmordstanker. Som daglig leder hos Sct. Nicolai Tjenesten i København har Stine Lene Hansen nemlig mange forskellige samtaler i løbet af en dag, og for hende er det afgørende, at alle mennesker bliver taget alvorligt uanset samtalens karakter.

Denne formiddag sidder hun klar ved telefonen. Den første samtale er med en kvinde. Sådan er det med to ud af tre af alle samtaler hos Sct. Nicolai Tjenesten. Samtalen kommer både omkring børnebørn og loppemarkeder. Stine Lene Hansen lytter interesseret, og hun spørger flere gange ind til kvinden.

Det er nemlig vigtigt, at man husker på, hvem der ejer samtalen, forklarer Stine Lene Hansen.

”Man skal ikke overtage samtalen. Jeg skal eksempelvis ikke gå ind i samtalen og bruge mig selv og mine erfaringer til at påvirke min samtalepartner eller give råd. Det ville være at dømme. Det er langt mere relevant at gå på opdagelse i, hvorfor folk siger, som de siger. Så kan jeg spørge dem om, hvordan de har det med det, de oplever. I virkeligheden forsøger jeg at perspektivere,” siger hun.

Nysgerrigheden og interessen for det andet menneske er ifølge Stine Lene Hansen nemlig også en måde at være kirke på.

”I samtalerne er vi ligeværdige. Det betyder ikke nødvendigvis, at vi er ligestillede, fordi den, der ringer herind, kan være isoleret på den ene eller anden måde. Men det andet menneske er lige så meget værd. Derfor skal vi tage hinanden ind i et værdigt fællesskab – det er jo et kirkeligt budskab,” siger Stine Lene Hansen.

Det kirkelige bliver ikke presset nedover samtalen

Sct. Nicolai Tjenesten blev oprettet i 1957 af Haldor Hald, som dengang var chef for Kirkens Korshær. Efter en selvmordsbølge ramte København, blev Haldor Hald interviewet til Ekstra Bladet. Det viste sig, at der var et stort behov for en anonym samtaletjeneste, hvor folk kunne henvende sig med deres problemer. Kort efter mobiliserede Haldor Hald derfor omkring 100 præster til at bemande den nye samtaletjeneste, som i dag er Danmarks ældste.

I dag er der cirka 60 præster blandt de mange frivillige, som hver dag hele året sidder ved telefonerne fra klokken ni om morgenen til klokken tre om natten.

Sct. Nicolai Tjenesten hviler på et kirkeligt fundament som en del af Kirkens Korshær, men det er ikke afgørende for samtalen, at det kirkelige bliver inddraget på anden måde end det diakonale. Det bliver kirken og kristendommen kun i det omfang, at brugeren selv ønsker det.

”Vi arbejder på et kristent grundlag, så nogle gange bliver jeg spurgt, om jeg vil synge en sang, bede en bøn eller lyse velsignelsen. Og det gør jeg gerne. Men det er ikke noget, jeg finder på. Det dukker kun op, hvis brugeren selv ønsker det,” siger Stine Lene Hansen.

Og det sker af og til. Derfor er alle kontorer udstyret med Bibelen, Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen. Det er dog ikke Sct. Nicolai Tjenestens opgave at forkynde eller missionere, forklarer Stine Lene Hansen. Det kirkelige består derimod i det, som Sct. Nicolai Tjenesten gør og tilbyder med sine samtaler.

”I Det Nye Testamente taler man om forklarelse – at noget bliver klart gennem en handling. Hos os er den handling at tage brugeren alvorligt. For når folk bliver taget alvorligt, får de måske et andet perspektiv på deres problemer og begynder at overveje, hvorfor de befinder sig lige netop dér,” siger hun.

Men selvom Sct. Nicolai Tjenesten bliver kaldt en rådgivningstjeneste, giver de meget sjældent konkrete råd.

”Måske er der en, som er sur på sin kæreste, fordi hun synes, han er en idiot. Det ville være et dårligt råd at sige, at hun skulle forlade ham. Så ville jeg tage parti og dømme uden at undersøge det andet perspektiv. Og så er man ikke interesseret, nysgerrig og udømmende. I den sammenhæng vil det derimod give langt mere mening at gå på opdagelse i, hvorfor hun har det sådan,” forklarer Stine Lene Hansen.

Et stort og meningsfuldt ansvar

Nogle samtaler er mere alvorlige end andre, og Stine Lene Hansen er også bevidst om, at det kan være et stort ansvar at sidde med som frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten. Men netop derfor giver det mening.

”Det er selvfølgelig et stort ansvar, hvis en selvmordstruet ringer. Men vi ved, at det virker at tale med mennesker, som er selvmordstruede. En samtale på bare 10 minutter reducerer sandsynligheden for selvmord med 90 procent, så man skal give tid – og vise, at man er interesseret i at tale med den, der ringer,” siger hun og uddyber:

”Vi tager alle samtaler seriøst, uanset om det er dødsensalvorligt eller en storm i et glas vand. Det afgørende er ikke, hvad jeg tænker, men hvad brugeren fortæller mig. Og så går jeg med ned ad den vej. Fokus er kun på den, der ringer.”