Hvad betyder det egentlig at elske og ære?

Kan og skal vi stadig elske og ære mennesker, som ikke har elsket og æret os? På baggrund af Grundtvigs Kirkes fjerde Gin&Tonic-natkirkearrangement reflekterer sognepræst Vibeke Bidstrup over, hvad det vil sige at elske og ære

Arrangementets udgangspunkt var Moselovens fjerde bud: ”Du skal ære din far og din mor”.

I kristendommen hører vi ofte om store begreber, som at elske og ære. Men hvad betyder disse begreber egentlig? Kan vi elske og ære mennesker, som vi ikke føler kærlighed og ærefuldhed overfor?

Alle vi mennesker har brug for kærlighed og tryghed gennem hele vores liv, og i vores barndom har vi særligt brug for at mærke det fra vores forældre. Desværre er der mange børn, som ikke vokser op i et trygt barndomshjem. Der er børn, der bliver udsat for fysisk eller psykisk vold. Børn, der bliver seksuelt misbrugt. Børn, der ikke vokser op med ære og kærlighed.

Til den fjerde Gin&Tonic-natkirke i Grundtvigs Kirke var aftenens samtalepartner forfatter og debattør Lisbeth Zornig Andersen. Hun har med egne ord selv haft en barndom i helvede. Hun blev både udsat for fysisk og psykisk vold, og blev seksuelt misbrug af sin stedfar, mens hun oplevede en mor, som så passivt til. Som voksen har hun været formand for Børnerådet, og stiftede sidenhen Huset Zornig, hvor hun har arbejdet med socialt udsatte familier.

Intelligens medfører ansvar
Lisbeth Zornig Andersen har aldrig decideret brudt med sin forældre. Der var en lang periode, hvor hun var meget vred på sin mor, men i løbet af 20’erne forandrede vreden sig til noget andet. Efterfølgende havde hun en god kontakt til sin mor, indtil hun døde for et par år siden. Hun fortalte, at hun tog sig af hende, fordi hun med egne ord havde en følelse af, at ”hvis ikke jeg gør det, hvem gør så?”.

Men hun har ikke savnet sin mor, siden hun døde. Hun er mere vred på sin far over sin barndom, fordi han forlod dem. Han var mere intelligent end hendes mor, og Lisbeth Zornig Andersen mener, at intelligens forpligter. Derfor burde han havde taget ansvar. Men hun har aldrig som sådan brudt med ham.

Generelt mener hun, at det bedste ikke er et decideret brud med sin familie, fordi det er så definitivt. Derimod kan man holde en pause på ubestemt tid, som i nogen tilfælde kan blive for hele livet.

Underskud på kærlighedskontoen
Lisbeth Zornig Andersen fortalte, at hun i sit voksne liv har fundet ud af hvor fattigt et hjem, hendes forældre voksede op i, og hvor lidt overskud, der havde været til dem – både på mad- og kærlighedsfronten. Den viden har hjulpet hende til bedre at kunne forstå, hvorfor hendes forældre handlede, som de gjorde.

Det har gjort det lettere at forstå dem, men hun har dog stadig svært ved at tilgive dem for den barndom, som hun har haft. Men det har hjulpet hende at konfrontere sin mor og stedfar med, hvad de gjorde imod hende. Ikke fordi hun fik en decideret undskyldning, men fordi de indrømmede, at det havde fundet sted. Det, der var sket mod hende, var ikke bare noget, som var foregået i hendes eget hoved, det var virkeligt, og den anerkendelse var med til at hjælpe hende videre.

Der er forskel på følelser og handling
Under natkirkearrangementet var Lisbeth Zornig Andersen i tvivl om, hvorvidt hun har elsket og æret sin mor, og hvad begreberne egentlig betyder. Derfor kom aftenen til at handle om, hvad de kristne grundbegreber elske og ære egentlig betyder, og det har også efterfølgende givet mig en del af tænke over.

Jeg mener, der er stor forskel på, hvordan vi føler over for andre, og hvordan vi bør handle over for dem. Der er forskel på følelser og handlinger. Der er forskel på, hvad vi føler, og hvad vi kan tænke os til er rigtigt at gøre. Der er forskel på at føle kærlighed og ærefuldhed over for andre, og at handle kærligt og ærefuldt.

Ikke dermed sagt, at følelser og handlinger ikke er tæt forbundne og i nogle tilfælde en og samme ting, som eksempelvis et vredesudbrud, tårer og latter, der er direkte handlinger på bestemte følelser. De mennesker, som vi føler kærlighed for, har vi også en tilbøjelighed til at behandle med ære og respekt. Mens dem, som vi ikke føler en umiddelbar kærlighed for, nogle gange må behandles med den etiske forpligtelse som rettesnor.

Det er ærefuldt at sige fra, for vi skal også elske og ære os selv
Det er netop fordi følelse og handling kan være forskellige, at vi har brug for bud, love og regler, der fortæller os, hvordan vi skal behandle andre mennesker. Vi føler ikke altid naturligt, at vi skal behandle andre med ære og respekt, men vi har stadig pligt til det, også selvom de ikke har udvist det samme mod en. Det er derfor, at vi har et retsvæsen i stedet for hævn og selvtægt.

Men kærligheden har mange sider og udtryksformer, og der er mange forskellige måder at handle i kærlighed over for sine forældre og andre mennesker. Det er ærefuldt at markere sine egne grænser, og det er ærefuldt at fortælle andre om sin vrede og skuffelse over dem. Det er ærefuldt at anmelde sine forældre eller familie til politiet, hvis de har begået noget kriminelt imod en. Det er ærefuldt at erkende, hvis man ikke følelsesmæssigt kan være i en relation med sine forældre, og derfor må trække sig fra den. Det er både ærefuldt over for dem, og over for sig selv. Vi skal nemlig også elske og ære os selv.

Jeg må anerkende, at den fjerde Gin&Tonic-natkirke har vakt mange følelser og tanker i mig, som i skrivende stund fortsat er på spil og endnu ikke tænkt til ende. Sikkert er det, at følelser og handlinger er viklet ind i hinanden på forunderlig og kompliceret vis.

Hvad der er sikkert er dog, at det var en ære at have Lisbeth Zornig Andersen som samtalepartner, og at høre hendes fortælling tanker om at elske og ære sine forældre, når forholdet ikke er ligetil. Og det var en ære, at aftenen blev afsluttet med en varm og kærlig handling, da Lisbeth Zornig Andersens datter fyldte kirkerummet med sin smukke stemme og sang aftenens tilhørere ud med sangen ”Solen er så rød, mor”.