Indføring

Hvad betyder I.N.R.I., som stod på Jesu kors?

Jesus på korset bærer ofte inskriptionen I.N.R.I. øverst. Det står for det latinske "Jesus Nazarenus Rex Iudæorum", en ironisk titel, som betyder "Jesus fra Nazaeret, jødernes konge". Dette kors er i gotisk stil. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

På krucifikser, som viser Jesus på korset, kan man ofte se en inskription med bogstaverne I.N.R.I. Det er en forkortelse for den forbrydelse, som Jesus blev dømt til døden for

På mange krucifikser, der forestiller den korsfæstede Jesus, ser man et bånd med bogstaverne I.N.R.I.. Det er forbogstaverne til den latinske indskrift, som den romerske statholder Pontius Pilatus, der dømte Jesus, satte på korset over Jesu hoved. Hvad betyder indskriften egentlig – og hvorfor skrev Pilatus ordene?

I.N.R.I. er forkortelsen for det latinske "Jesus Nazarenus Rex Iudæorum", som på dansk kan gengives ved: "Jesus fra Nazaret jødernes konge". Ordene er taget fra Johannesevangeliet kapitel 19,9-10:

"Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset. Den lød: »Jesus fra Nazaret, jødernes konge.« Den indskrift læste mange af jøderne, for stedet, hvor Jesus blev korsfæstet, lå nær ved byen, og den var skrevet på hebraisk, latin og græsk. Jødernes ypperstepræster sagde nu til Pilatus: »Skriv ikke: ›Jødernes konge‹, men: ›Han sagde: Jeg er jødernes konge‹.« Pilatus svarede: »Hvad jeg skrev, det skrev jeg.«"

Statholderen Pilatus havde dømt Jesus til døden, og han skulle henrettes ved korsfæstelse, sådan som man gjorde dengang for at straffe oprørere og politiske forbrydere. Efter romersk sædvane havde Pilatus udarbejdet en indskrift med anklagen, som enten kunne sættes op på korset eller hænges om halsen på den dømte. Det samme omtales i de tre andre evangelier. I Mattæusevangeliet kap 27 står der:

"Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge« (vers 37)."

Markusevangeliet kapitel 15 bringer næsten enslydende:

"Det var den tredje time, da de korsfæstede ham. Og indskriften med anklagen imod ham lød: »Jødernes konge« (vers 26)."

Endelige fortæller Lukasevangeliet kapitel 23 vers 38:

"Også soldaterne kom hen og hånede ham; de rakte ham eddike og sagde: »Hvis du er jødernes konge, så frels dig selv.« Der var nemlig sat en indskrift over ham: »Han er jødernes konge«"

Det er imidlertid tydeligt, at Johannesevangeliet er mere optaget af denne indskrift end de øvrige evangelier. Johannesevangeliets forfatter lader nemlig jøderne reagere på indskriften. De kan ikke lide, hvad der står, og vil have ”jødernes konge” taget væk, da det åbenbart kan misforstås. Men Pilatus afviser at slette ordene. Måske vil han ifølge evangeliets fortolkning aflægge en bekendelse om, at Jesus faktisk var konge – altså en kristen bekendelse. Jøderne derimod mente ikke, at Jesus var opfyldelsen af deres hellige skrifters profetier om en frelser, en Messias, som ville komme til jorden.

Johannesevangeliet fortæller videre, at indskriften blev læst af mange. Den var jo også skrevet på både hebraisk og græsk plus altså latin. Måske var det forfatterens hensigt at tilkendegive, at det er herfra, budskabet til alverden og Guds søn begynder. Johannesevangeliet følger det på en måde op ved at fortælle om, hvordan den opstandne Kristus påskedags aften udsender sine disciple til hele verden (kapitel 20,21).

Jesus som konge

Ville Jesus gøre sig til konge? I det jødiske folk levede der på Jesu tid stærke forventninger om, at Gud ville gribe ind og skaffe folket frihed fra den romerske besættelse. Man forestillede sig blandt de oprørsgrupper, som vi kalder zeloterne, at Gud ville sende sin Messias (= den salvede, kongen), som så ville sætte sig i spidsen for et oprør og drive romerne ud af landet. Andre forestillede sig Guds direkte indgreb i historiens gang gennem en kosmisk katastrofe, hvor den skikkelse, der kaldtes Menneskesønnen, Guds repræsentant, ville dømme de gudløse og udfri de troende til et evigt liv.

Præsteskabet ved Jerusalems tempel har åbenbart frygtet, at befolkningen ville anse Jesus for at være Messias. Og disciplene og de øvrige folk, som fulgte Jesus til Jerusalem, har sikkert også forventet, at han dér ville afsløre sin sande identitet, og at Gud tilmed ville sende sin englehær til hjælp.

I romernes øjne var enhver, der ville gøre sig til Messias, at betragte som en oprører. Det var så, hvad præsterne benyttede sig af, da de ville have Pilatus til at domfælde Jesus. Jesus blev dømt som én, der ville gøre sig til Messias, konge. Og Pilatus' hvasse svar til præsterne røbede i evangelistens gengivelse, at Pilatus dybest set troede på, at Jesus virkelig var en konge.

Krucifikset

Indskriften – blot med forbogstaverne I.N.R.I. ses ofte på krucifikser. Krucifikser er skulpturelles fremstillinger af den til korset naglede Kristus.

I middelalderen blev krucifikser for alvor brugt i kirkerne som et nødvendigt tilbehør på alterne. I de romanske krucifikser ses Kristus som dødsrigets overvinder. Han står på et fodbræt foran korset med armene vinkelret ud fra kroppen og med kongekrone på hovedet.

Med den gotiske kunst i slutningen af middelalderen ser vi en lidende Kristus, der hænger i sine arme og med hovedet vendt smertefuldt til siden. Kongekronen er nu erstattet af en tornekrone. Et af de smukkeste eksempler på et gotisk krucifiks finder vi i Sorø klosterkirke. Det hænger mellem kirkens kor og skib. Det er skåret af Claus Berg i 1527. Over Kristi hoved ses indskriften I.N.R.I. – og menigheden er ikke i tvivl om, på hvad måde Kristus er konge.

Krucifiks fra Sorø Klosterkirke, som viser den korsfæstede Kristus med gotisk præg. Foto: Steen Jensen, Sorø