Hvad betyder lyset i kristendommen?

Både solen og Jesus står for lysets sejr over mørket, og på denne måde er lyset en kilde til det kristne budskab. Foto: Unsplash

I kristendommens brug af lyset hviler en mulighed for at forstå centrale dele af den kristne verdens- og livsanskuelse. Lysets simple funktion som mørkets betvinger fortæller om både skabelsen og frelsen

I den velkendte salme ”I Østen Stiger Solen Op” får vi beskrevet, hvordan solens lys kommer fra Paradis. Solen kaster ”en himmelsk glans på jord”, og den viser os ”et glimt fra Paradisets kyst”, som det lyder i et af versene. Solens lys får i salmen tildelt en slags guddommelig status, idet den oprindeligt har hjemme i det himmelske. Salmen lader os forstå, at solens lys står for det himmelskes fremkomst i det jordiske, og lyset fremstår som en kilde for mennesket til i glimt at erfare dette. Hvorfor kan lige netop lyset tildeles en sådan rolle? Hvilke tegn findes i Bibelen?

Lysets kosmologiske rolle
En første indikation på en forbindelse finder vi i skabelsesberetningen. Gud skaber først skellet mellem det himmelske og det jordiske. Men jorden er tom, øde og mørk, og Gud skaber så lyset. Det er skabelsen af lyset, der bryder dette tomhedens mørke.

Senere skaber Gud solen og månen som de lys, der vedvarende skal bryde mørket, hvor solen er den stærkeste af de to. Solens lys holder således mørket væk som en slags stedfortræder for Guds bortholden af mørket ved sin skabelse af lyset. Solens lys bryder således tomhedens mørke - men i dette brud ligger der andet end en kosmologisk kendsgerning.

Jesus er verdens lys
I et vers i Johannesevangeliet fornemmes det også, at lyset har en særstatus. Lyset omtales ikke i sig selv som i skabelsesberetningen, men bruges i stedet til at beskrive Gud.

I Johannesevangeliet siger Jesus: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.”

Her beskrives lyset i absolut nærhed med Gud. Vi har umiddelbart at gøre med en metaforisk brug af lyset. Som i skabelsesberetningen er lyset her beskrevet som det, der bryder mørket. Men lyset bruges nu som et symbol. Hvad er det for et lys, og hvad er det for et mørke, der her er tale om? Budskabet er klart: Den, der er trofast mod Jesus skal leve i lyset, idet lyset bryder mørket. Med andre ord kan det betyde, at trofastheden mod Jesus er det, der frelser mennesket ud af synden. Lysets brud af mørket står på denne måde for den frelse og syndernes forladelse, som Jesus bringer.

Lysets funktion som det, der bryder mørket, går igen fra skabelsesberetningen, her overført til en beskrivelse af Jesus som den, der leder mennesket ud af mørket. Overvindelsen af mørket går altså igen i Jesus. Som Guds søn bringer Jesus det himmelske til det jordiske. Når Jesus kaldes ”verdens lys” er det derfor et billede på et himmelsk lys i det jordiske mørke, hvori menneskelivet er frelst.

Tak for lyset
”I Østen Stiger Solen Op” er en taksigelse for lyset; en tak for at lyset bryder mørket og holder det væk. Taksigelsen går ud over det rent fysiske lys. Mørkets overvindelse er både begyndelsen til verdens skabelse og symbol på menneskets frelse.

Lyset kan forstås som guddommeligt i dens flertydige funktion som mørkets betvinger. I kristendommen forstås lyset som det, der bryder mørket både i naturalistisk forstand som i skabelsesberetningen og i en mere livsmæssig forstand i forbindelse med menneskets frelse ved Jesus Kristus. Både solen og Jesus står for lysets sejr over mørket, og på denne måde er lyset en kilde til det kristne budskab.