Hvad er castrum doloris?

19.356 danskere nåede forbi og se Prins Henriks kiste, da han lå på castrum doloris. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Når et medlem af kongefamilien dør, er der tradition for, at kisten skal være til offentlig skue i dagene op til bisættelsen. Traditionen hedder "castrum doloris" og har rødder tilbage til Frankrig

Når medlemmer af kongefamilien dør, er der tradition for, at de skal "ligge på castrum doloris." Senest skete det i dagene til Prins Henriks bisættelse den 20. februar 2018.

Hvad vil det egentlig sige, at ligge castrum doloris?

Castrum doloris betyder på latin "sørgeforhøjning" eller "smertens leje." Det er en skik, som normalt kun bruges for statsoverhoveder. I Danmark er det de kongelige, men i andre lande uden monarki kan det typisk være præsidentens kiste.

Det er modsætningen til "lit de parade," hvor den afdøde ligger frit fremme til beskuelse, når offentligheden besøger afdødes leje for at vise deres respekt. Selve ophøjningen, som kisten står på, kaldes for en katafalk.

I Danmark blev traditionen indført ved enevældens bisættelsesceremonier efter fransk forbillede. I det danske kongehus har der siden 1746 været tradition for, at kisten står på castrum dolorid i Christiansborg Slotskirke nogle dage før bisættelsen i Roskilde Domkirke - eller i Prinsgemalens tilfælde, Christiansborg Slotskirke. Kisten bliver bevogtet af mindst én æresvagt.

Før Prins Henrik har Frederik IX i 1972 ligget på castrum doloris og dronning Ingrid i 2000.

I alt nåede 19.356 danskere forbi Prins Henriks castrum doloris-leje, og der var således lang kø alle dagene.

Kilde: Gyldendals Den Store Danske, Ritzau og TV2.