Kristendemokratisme: En politisk ideologi
I flere europæiske lande er kristendemokratiske partier fremherskende, eksempelvis i Tyskland hvor Angela Merkel repræsenterer det tyske CDU/CSU som kansler. I Danmark er det kun med mellemrum, at kristendemokratismen har vundet fodfæste, men nu er Kristendemokraterne igen blandt de opstillingsberettigede partier til Folketinget
Kristendemokratisme som politisk ideologi så dagens lys i anden halvdel af 1800-tallet. Ideologien udsprang af katolske og calvinistiske partier, der skød op omkring i Europa, som modspil til tidens frembrusende sekularisme og det gryende liberale demokrati. De ønskede at sikre de religiøse grupper, som de repræsenterede, større institutionel indflydelse. Og det er af sådanne partier, at mange af de kristendemokratiske partier, som vi kender i dag, udsprang.
Bevægelsens aktivister lærte nemlig hurtigt, at de ved at løsne lidt på det religiøse fokus kunne udvide deres mandat i parlamenterne og vinde større social og politisk indflydelse. I løbet af det 20. århundrede forandrede ideologien sig på den måde i en mere pragmatisk retning, idet man i de forskellige lande anlagde en såkaldt ’catch-all’ politisk strategi, der skulle favne om en bredere vifte af vælgere.
Således henviser kristendemokratisme i dag i højere grad til det filosofiske ophav for ideologiens idegrundlag, end det henviser til partimedlemmernes religiøse overbevisning.
I dag er partierne i vidt omfang borgerligt liberale. Eksempelvis er de tilhængere af såkaldt ordoliberalisme, som gennem kristendemokratiske partier har sat sit aftryk på EU’s frie marked. Det, som kendetegner denne markedsform, er en statsmagt, som er villig til aktivt at gribe ind i markedet for at opretholde sunde konkurrenceforhold.
Kristendemokratisme har også visse ligheder med konservatisme. Selvom sammenligningen i mange henseender er langstrakt, så overlapper de to ideologier på særligt ét punkt: Fællesskabet kommer før individet, før staten og nationen. Det er et fællesskab, der bygger på værdier, som knyttes til og bevares i visse traditioner. Værdierne påduttes ikke fællesskabet af staten, men af fællesskabet selv. Det kommer nedefra, så at sige, ikke oppefra.
I efterkrigstidens Europa spillede kristendemokratismen en afgørende rolle for fredsprocessen. Som drivkraft i den europæiske integrationsproces fik flere kristendemokratiske partier stor indflydelse på etableringen af det, der løbende har udviklet sig til EU. Ligeledes fik det tyske kristendemokratiske parti, CDU, afgørende indflydelse for samlingen af Vest- og Østtyskland efter Murens fald.
Kristendemokraterne i Danmark
I dag er mange af Europas kristendemokratiske partier medlemmer af Det Europæiske Folkeparti, som er repræsenteret i Europa-Parlamentet. Der er generelt ikke mærkbare uoverensstemmelser mellem de forskellige landes kristendemokratiske partier, og de forskelle, der er, er udtryk for interne uenigheder, som eksisterer inden for de fleste af partierne. Mens en overvejende andel trækker i en moderat konservativ eller liberal retning, er de skandinaviske kristendemokratiske partier på to måder undtagelsen. De er nemlig til stadighed mere religiøst prægede, samt mere venstreorienterede end deres søsterpartier i resten af Europa.
Ligesom den overordnede ideologi blev Kristeligt Folkeparti, som det dengang hed, stiftet i Danmark som modreaktion til stigende sekularisme. Det var i 1970. Årtiet, der fulgte, var nemlig præget af tiltag som liberaliseringen af den danske abortlovgivning og frigivelsen af pornografi i Danmark. Modstanden mod disse blev partiets mærkesager, som, sammen med den politiske uro, der ligeledes prægede årtiet, hjalp partiet til at blive valgt ind i Folketinget.
Første gang, de blev valgt, var ved jordskredsvalget i 1973. Her fik de syv mandater. Ved folketingsvalget to år senere oplevede de fremgang, men i mange år måtte de nøjes med fire eller fem mandater. Partiet har af flere omgange siddet i regering, sidste gang var i 1993-1994.
Siden 2005 har de måttet se sig slået af spærregrænsen, og har kun været repræsenteret i Folketinget kortvarigt, da det daværende folketingsmedlem, Per Ørum Jørgensen, i 2010 skiftede fra De Konservative til Kristendemokraterne. De har dog været opstillingsberettigede ved hvert eneste valg, og ved folketingsvalget i 2019 fordoblede de deres stemmetal. Kristendemokraterne ser altså ud til at have forbedrede muligheder for at komme på tinge, godt hjulpet på vej af deres opstillingsberettigelse.