Bibelen rummer kimen til ligestilling
Hvilke kønsroller opererer Bibelen med og hvilken betydning har det for kristendommens syn på køn? Fokuserer vi på de overordnede budskaber i stedet for at hænge os i detaljerne, kan man se ligestillingen mellem linjerne, mener sognepræst og sexolog Benedikte Vejlby Baggesgaard
Køn gennemsyrer menneskets eksistens, men det er samtidig et mudret begreb. Hvilken rolle spiller køn i kristendommen?
Overordnet opererer både Det Gamle og Det Nye Testamente med en binær kønsfordeling, altså forestillingen om, at der findes to køn – et maskulint og et feminint. I skabelsesmyten optræder Adam og Eva, som Gud har skabt som mand og kvinde. Læser man Bibelen bogstaveligt betyder det, at denne kønsopdeling er guddommelig og ikke kan påvirkes af mennesker.
Adam og Eva er symboler på henholdsvis manden og kvinden. Manden skulle arbejde og tjene til føden, og kvinden skulle føde børn. På den måde var ens køn bestemmende for ens liv. Men samtidig er der eksempler på, at både mænd og kvinder kunne besidde traditionelt feminine og maskuline træk, fortæller Benedikte Vejlby Baggesgaard, der er sognepræst og sexolog:
”Det ses for eksempel i Det Gamle Testamente, hvor David fremstår som både snild og omsorgsfuld. David var hyrde men blev udvalgt af Gud til at blive Israels konge, fordi han var så dydig. Ligeledes optræder Deborah, der var dommer, som både vis og selvsikker. På den måde var kønsrollerne og deres tilsvarende karaktertræk ikke nødvendigvis så fastlåste. En mand kunne have ’kvindelige’ egenskaber, og en kvinde kunne have ’mandlige’ egenskaber. ”
Jesus valgte Maria Magdalene som kronvidne til opstandelsen
Ifølge Benedikte Vejlby Baggesgaard bliver kønsrollerne udfordret i Det Nye Testamente. Her lærer man, hvad Jesus mener om kvinder og mænds status i samfundet. På Jesu tid og indtil for cirka 100 år siden havde kvinder ingen borgerrettigheder, og det betød blandt andet, at kvinden var mandens ejendom, og at hun hverken måtte stemme eller vidne i en retssag.
“Men Jesus viste sig først for Maria Magdalene, efter han genopstod fra de døde, og det var enestående og revolutionerende dengang, ” siger Benedikte Vejlby Baggesgaard. Ved at udpege en kvinde som hovedvidne til denne skelsættende begivenhed demonstrerer Jesus, at man sagtens kan stole på en kvindes udsagn.
I Det Nye Testamente taler Jesus ifølge Benedikte Vejlby Baggesgaard også til kvinderne, men det kræver, at man læser mellem linjerne. For eksempel står der: “Og de bar også deres spædbørn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; da disciplene så det, truede de ad dem, men Jesus kaldte børnene hen til sig og sagde: ’Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres’” (Mark. 10, 13).
”Selvom de ikke er nævnt direkte, er det altså kvinderne, der bærer deres spædbørn til Jesus, ” forklarer Benedikte Vejlby Baggesgaard.
”Derfor kan man argumentere for, at når Jesus siger, at Guds rige er deres, mener han både børnenes og også - usagt - kvindernes. ”
At skelne mellem Jesu ord og senere fortolkninger
Bibelen er gennem tiden blevet redigeret et utal af gange. Benedikte Vejlby Baggesgaard siger, at det mere eller mindre først er med Paulus’ skrifter, der introduceres en mere nedsættende tone overfor kvinder. Det er et eksempel på, at Bibelens budskab kan variere afhængigt af hvem, der fortolker den. Benedikte Vejlby Baggesgaards egen løsning på dette problem er at fokusere mere på det overordnede budskab i fortællingerne end detaljerne. Når man støder på en skarp kønsrollefordeling i Bibelen, er spørgsmålet, om den hører med til kristendommen, eller om n hører med til de historiske bølgegange, der omgiver kristendommen.
I Benedikte Vejlby Baggesgaards optik er kristendommens primære budskab næstekærlighed. Og læser man Bibelen i næstekærlighedens lys, kan man se ud over de kønsstereotyper, der præger historierne, og i stedet fokusere på det almenmenneskelige. Som Benedikte Vejlby Baggesgaard siger:
“Bibelen er ikke en fortælling om ligestilling, men kristendommen rummer kimen til ligestilling. ”