Interviewserie

Dy Plambeck: Håb er et banner, man kan holde op for hinanden

Dy Plambeck har skrevet en salme, som findes i Højskolesangbogen og Kirkesangbogen, der netop handler om håb, og hvordan man kan hjælpe hinanden til at se det. Foto: Leif Tuxen

For forfatter Dy Plambeck kan det give håb, når livet tager en uventet drejning, og der sker noget, man ikke kunne have forestillet sig. Samtidig er foråret også en tid for forventning, der peger mod de lysere tider og dermed forhåbning

Jeg mærker, at det er forår, når jeg ser de første vintergækker og erantis i min have. De skyder op i slutningen af januar eller i februar af en jord fuld af frost i en forhåbning og forventning om alt det, der snart skal komme. De lysere tider, lange aftener ude i min have. At vågne til fuglefløjt.

For mig føles håb som et banner, man kan holde op for hinanden. Jeg har skrevet salmen Hold håbet op i 2015, som findes i Højskolesangbogen og Kirkesangbogen. Den første linje er: "Hold håbet op og hold det udstrakt foran mig.” Da jeg skrev den salme, tænkte jeg på den som en demonstration for håbet. Nogle gange har vi brug for en anden til at holde håbet op for os, når vi ikke selv magter det.

Det giver mig håb, når livet slår sine fine sving. Livet er ganske uforudsigeligt, og sommetider slår det en smuk uventet drejning, som man slet ikke havde set komme. Som at møde kærligheden igen, når man er 39 år og selv tænker, at man er blevet for gammel til det.

Mit personlige værn mod håbløshed er at dele det med min kæreste, en god ven eller veninde. Hvis håbløsheden rammer mig, er det bedste for at ophæve den at fortælle et menneske, der står mig nært, hvordan jeg har det. Det er ikke, fordi den anden skal gøre noget bestemt for at fjerne håbløsheden. Tværtimod. Jeg tror, at bare det at være sammen om håbløsheden, kan opløse håbløsheden selv. Fordi man oplever, at man ikke er alene. Man er i et kredsløb af liv.

For mig betyder påsken en forunderlig tid. I påsken sker der jo i Bibelen et utroligt under. Jesus stiger op fra graven. Selv om det er døden, der kommer i påsken, altså på langfredag, så kommer også livet. Og endda et liv, der rækker ud over vores gængse forestillinger om livet. Det evige liv.

I påsken vil jeg på påskeæggejagt med min datter i mine forældres have og på badehotel med min kæreste. Min datter og jeg har også en tradition for at slukke lyset i vores hus lørdag aften før påskemorgen. Det er hyggeligt at sidde i mørket sammen. Når klokken slår 24, siger jeg: Han er opstanden. Og så tænder vi hver et stearinlys og sidder lidt med det og drikker te og spiser kiks, før vi går i seng.