Hvad er et landemode?

Det er en vigtig del af stifternes årsprogram, og har været det i mange år. Men hvad betyder landemode, og hvad består det i?

Du har måske set kjoleklædte provster og præster i optog blive ført fra for eksempel konventhuset til Domkirken af stiftamtmanden og biskoppen i såkaldt procession. Måske har du bemærket at der samme dag foregår andre ting – fællesspisning, en lidt særlig gudstjeneste eller andre festligheder – omkring den domkirke, som er centrum for områdets stift. I så fald kunne der godt være tale om den kirkelige begivenhed, landemode.

Én gang om året mødes Biskopper rundt omkring i landet nemlig med deres stift – provster, præster, kirkefunktionærer, menighedsrådsmedlemmer og andre interesserede. Det gør de for at fastlægge kirkeøkonomiske anliggender for det kommende år, men også for at netværke og at dele og diskutere erfaringer fra det forgangne. Desuden giver det i mange stift anledning til en særlig gudstjeneste og andre lokalt bestemte festligheder. Det er også ved landemodet at nye provster kreeres – altså indsættes – af den stedlige biskop.

Landemode gennem tiden
Landemode – der betyder ’landemøde’ – er en tradition med en del år på bagen, som har haft lidt forskellige funktioner gennem sin levetid. I 1683 blev det indføjet i Christian den Femtes Danske Lov under betegnelsen provstemode, som en slags kirkelig retsinstans, hvor man kunne sætte områdets provstedømmer i stævne. Der kunne rejses sag inden for særligt gejstlige og i mindre grad verdslige anliggender, hvis ikke der var tale om kriminalitet eller kongelige interesseområder.

Den retslige funktion mistede landemodet ved en lovændring i 1992. Sidenhen har kirkelige sager skulle føres ved domstolene, mens administrative anliggender endnu bliver afgjort hvert eneste år ved møderne.

Landemodet i Roskilde Stift fokuserede på coronakrisen og bæredygtighed
I Roskilde Stift løber landemodet af stablen onsdagen før Sankt Johannes dag, som det er står skrevet i Christian den Femtes Danske Lov, at det skal. I 2020 var det den 17. juni.

Et af de vigtige emner, der blev diskuteret på årets landemode i Roskilde, var den kirkelige håndtering af coronakrisen og af de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne har udstykket. Derudover blev det kirkelige arbejde med den grønne omstilling og bæredygtighed drøftet, ligesom erfaringerne fra provstibesøgene, som er blevet gennemført i løbet af året. Og så blev der nedsat et udvalg, som skal planlægge fejringen af stiftets 1000-års jubilæum i 2022.

Ifølge Roskilde Stifts biskop Peter Fischer-Møller er landemodet en vigtig måde at fejre kirkens solide lokale forankring på:

”Stiftet er ikke kun en administrativ kirkelig størrelse, men en ramme om en række kirkelige opgaver, som vi ikke kan løse tilfredsstillende hver for sig ude i sogne og provstier. Landemodet er sammen med det årlige stiftsmøde for alle stiftets menighedsrådsmedlemmer mødepunkt for kirkefolk fra hele stiftet,” forklarer han.