Hvad er velstandsteologi?
Velstandsteologien bliver af mange kristne forkætret på grund af dens store fokus på materiel rigdom og fysisk velvære. Velstandsteologien opstod som en gren af pinsebevægelsen, og den har mange følgere i USA, Sydamerika og Afrika
De, der forlader hus og hjem, familie og børn for evangeliets skyld, skal få det hele hundreddobbelt igen.
Det er i hvert fald budskabet i Markusevangeliets kapitel 10, vers 29-30. Netop de vers er nogle af de mest benyttede bibelvers inden for den såkaldte velstandsteologi.
Velstandsteologien eller fremgangsteologien, som den også kaldes, kobler den protestantiske kristentro sammen med materiel rigdom og fysisk velvære. Det betyder, at man inden for velstandsteologien tror på, at det er Guds vilje og velsignelse, når man er rask og rig. Ønsker man derfor at øge sin egen materielle velstand, handler det om at tro på Gud, at tale positivt – og at donere til kirken, hvilket ifølge velstandsteologerne er budskabet i Markusevangeliet.
Hvem er velstandsteologerne? – og hvem tror på det?
Et af de mere kendte ansigter inden for velstandsteologien er Joel Osteen, der er leder af Lakewood Church i Texas. Lakewood Church har mere end 50.000 ugentlige besøgende ved de enorme gudstjenester, som afholdes i en kirkebygning med plads til omkring 16.000 mennesker. Derudover tv-transmitteres gudstjenesterne til over 100 lande, hvor mere end 7 millioner mennesker følger med. Joel Osteen er blot en skikkelse blandt mange, der også tæller navne som præsterne T.D. Jakes og Kenneth Copeland.
Senest kom velstandsteologien atter op til diskussion, da den amerikanske præsident, Donald Trump, udpegede tv-prædikanten Paula White som sin religiøse rådgiver. Mange steder blev valget kritiseret, fordi hun – ligesom Joel Osteen – prædiker et evangelium, der handler om penge og rigdomme. I mange kredse anses denne form for teologi som kættersk og i strid med evangeliets egentlige budskab, vurderer en artikel i The New York Times.
Det betyder imidlertid ikke, at folk flygter fra velstandsteologien. I 2006 lavede det amerikanske nyhedssite Time en undersøgelse, der viste, at 17% af de amerikanske kristne opfattede sig selv som en del af velstandsteologien, mens 31% var overbeviste om, at hvis man gav penge til kirken og Gud, ville Gud velsigne en med endnu flere penge.
Et historisk vue over velstandsteologien
Velstandsteologi som kristen bevægelse udspringer af den karismatiske pinsekirkelige kristendom. Den karismatiske kristendom lægger vægt på den enkeltes egne spirituelle gaver, der kan komme til udtryk som tungetale, profetiske evner eller ligefrem helbredende kræfter – og altså materiel rigdom.
De tidligste former for velstandstænkning findes imidlertid ikke inden for kristendommen, men derimod hos bevægelsen New Thought, skriver Vox.com. I New Thought-bevægelsen anså man det enkelte menneske som guddommeligt og som et åndeligt væsen, der ved sin tænkning kunne omskabe den materielle virkelighed. Herigennem opstod en idé om, at individet selv var i stand til ved menneskelig anstrengelse at skabe sin lykke – og dermed også sin rigdom. Bevægelsen var ikke kristen, men flere kristne lod sig inspirere af bevægelsen, da den skød frem i slutningen af 1800-tallet.
Selvom der var ansatser til en form for velstandstænkning og -teologi tidligt i 1900-tallet, opstod en egentlig teologi først i miljøet omkring den pinsekirkelige bevægelse Word of Faith med den prominente prædikant Kenneth Hagin (1917-2003) i anden halvdel af 1900-tallet. Særligt i 1980’erne vækstede velstandsteologien i offentlighedens bevidsthed med andre populære tv-prædikanter som Jim Bakker, der gennem flere årtier prædikede på tv-skærmene med sit program ”The PTL Club”.
I dag husker mange Jim Bakker for, at han i 1989 blev fængslet for svindel i millionklassen, hvilket har været medvirkende til, at velstandsteologien i dag har et blakket ry. Både svindel og sexskandaler har hærget bevægelsen, som ikke desto mindre stadig nyder stor popularitet i visse dele af verden – herunder også i USA, hvor selv den amerikanske præsident ikke er bange for at blive associeret med velstandsteologien.