Hvad kan vi lære af verdens undergang?

Der findes et hav af fortællinger om verdens undergang i litteraturen. En gruppe forskere vil nu undersøge, om der er væsentlige fællestræk, mønstre og viden i de såkaldte apokalyptiske forestillinger. Måske også træk, vi i dag og i fremtiden, kan lære noget af

De forestillinger eller visioner, der handler om de sidste tider, noget der skal ske i fremtiden, når den verden vi kender, bryder sammen, kalder man apokalypser.

Danmarks Frie Forskningsfond har i 2020 bevilget knap 6,2 millioner kroner til et treårigt forskningsprojekt, der skal undersøge apokalyptiske forestillinger. Forskningsprojektet, kaldet AMRAM, ledes af professor i Det Gamle Testamente, Jesper Høgenhaven.

”Vi går i gang med projektet i 2021. Jeg er lige nu i gang med at samle et team af relevante og dygtige forskere til projektet og planlægge samarbejdet med forskere fra blandt andet England, Skandinavien og Israel,” fortæller han.

Sammen med sit forskningsteam vil han forsøge at afdække en af de ældste apokalyptiske forestillinger: Amrams visioner.

Amrams visioner
Amrams visioner, som er en del af Dødehavsrullerne fra Qumran, er udgangspunktet i forskningsprojektet. Det er en tekst, der blev nedskrevet på aramæisk cirka et par hundrede år før Jesu fødsel. Heri beskrives, hvordan Amram, der var far til Moses, Aron og Miriam, på sit dødsleje fortæller sine børn om nogle syner, han har oplevet længe før på en rejse til Kana’ans land. Amram får disse åbenbaringer eller visioner, som han deler med sine børn som en slags arv inden israelitternes udvandring fra Egypten.

Ifølge teksterne ser Amram, hvordan fremtiden som leder vil tegne sig for Moses, og han beskriver både ørkenvandringen og Sinajbjerget, hvor Moses ifølge Bibelen modtog De 10 Bud fra Gud.

”Desværre”, siger Jesper Høgenhaven, ”så er afslutningen gået tabt. Så vi ved ikke hvordan Amrams visioner ender.”

Forskningsprojektet, der bygger på Amrams visioner, kalder Jesper Høgenhaven på engelsk ”Apocalypticism: Manuscripts, rewriting and authority management”. Den engelske titel på forskningsprojektet antyder på samme tid projektets formål: at undersøge mekanismerne bag de apokalyptiske forestillingers opståen og deres karakteristika. Samtidig forsøger forskerne at blive klogere på, hvordan den slags apokalyptiske forestillinger kan vedligeholde, opbygge elle forny en autoritet. En autoritet kan eksempelvis være afsenderen af teksten som gerne vil have, enten sig selv, eller en sag til at fremstå mere magtfuld.

Apokalyptiske forestillinger
”Vi vil undersøge hvilke mekanismer, der er i teksterne, og hvilke kognitive, mentale mønstre, disse fortællinger skaber i mennesker,” siger Jesper Høgenhaven og uddyber:

”Vi ser på hvilken autoritet, teksterne er skrevet med – og hvilke intentioner der ligger bag. Er det eksempelvis tekster, der skal demonstrere magt, motivere, eller kontrollere? Hvordan har man tænkt, at teksten skal påvirke læseren?,” forklarer Jesper Høgenhaven.

”Ofte er der i de apokalyptiske forestillinger mekanismer eller mønstre som eksempelvis i Amrams visioner, hvor lysets og mørkets engel kæmper om magten. Denne dualisme er typisk i de apokalyptiske forestillinger.”

Apokalypsernes evige tiltrækningskraft
Forskningsprojektet koncentrerer sig primært om de antikke tekster fra 200 år før Kristi fødsel til 200 år efter Kristi fødsel, men har samtidig også et nutidigt perspektiv.

”Apokalypser har og har altid haft en stærk tiltrækningskraft, samtidig med at de spiller på vores frygt. Derfor er de apokalyptiske mønstre velegnede til at italesætte voldsomme begivenheder. Tænk bare på den fælles frygt for atomkrig, globale klimakatastrofer eller pandemier. Der er et eller andet i den apokalyptiske fortællemåde, der appellerer til mennesker” siger Jesper Høgenhaven.

Et eksempel på, hvordan de apokalyptiske fortællinger har indflydelse på nutidens samfund, kan findes i den måde, forårets corona-udbrud i Italien blev fremstillet på. Jesper Høgenhaven uddyber:

”Når medierne fortalte om sundhedsvæsenets sammenbrud, kan man overveje, om det var en apokalyptisk fremstilling, de valgte og at dette måske var en fortælling, vi som seere eller læsere bevidst eller ubevidst forventede. Der kunne være mange vinkler at fokusere på , eksempelvis hvordan sundhedsvæsenet i forvejen var rustet til en pandemi og en række andre faktuelle ting, men det fik ikke så meget plads. Det er som om, at de apokalyptiske fortællinger i langt højere grad appellerer til mennesker.”

Selvom fortællingerne om verdens ende kan skabe frygt og underkastelse, fremhæver Jesper Høgenhaven også det konstruktive i apokalypserne:

”Apokalypserne er gennem tiden blevet brugt til at kue mennesker. Men de kan også give magt eller håb. På den måde kan apokalyptiske forestillinger også være ganske opbyggelige og kaste et perspektiv ind på nutiden.”