Indføring

Hvad mener religionerne om prævention?

Som navnet antyder, menes Jomfru Maria at have været jomfru, da hun fødte Jesus. I artiklen her kan du blive klogere på religionernes holdning til sex og prævention Foto: Juan Carlos Leva/Pexels

P-pillen kan i år 2020 fejre sit 60-års jubilæum, og der er ingen tvivl om, at den lille pille har haft stor betydning for ligestillingen mellem kønnene. Men hvad mener religionerne om brugen af prævention? Her kan du blive klogere på, hvordan kristne, muslimer og jøder forholder sig til prævention

Før p-pillen kom på markedet i USA i 1960, florerede der utallige mere eller mindre usikre metoder til at undgå graviditet. Nogle kvinder rensede kroppen indvendigt med eddike efter samleje i troen om, at det ville mindske risikoen for graviditet. Med de ringe muligheder for prævention blev sex forbundet med en stor risiko, der ofte havde store konsekvenser for kvinden.

Den åbenlyse metode til at undgå graviditet har religionerne historisk været yderst aktive i at prædike; nemlig afholdenhed. Sex før ægteskab forbydes både i Bibelen, Koranen og Toraen, hvilket er et påbud, der formentlig har haft til formål at undgå uønsket graviditet.

Da p-pillen som den første hormonelle prævention blev tilgængelig, blev det pludselig meget nemmere at have sex uden at skulle bekymre sig om uønsket graviditet, hvormed den seksuelle akt blev adskilt fra forplantningen. Men hvordan forholder religionerne sig til prævention?

Prævention i kristendommen

Kristne har ikke en fælles holdning til prævention, eftersom kristendommen forgrener sig i flere retninger, herunder ortodoks, katolsk og protestantisk kristendom. Mens den katolske kirke er centralstyret under paven, er de ortodokse kirker styret af lokale biskopper og flere protesantiske kirker formelt set styret af den lokale konge.

Den ortodokse kirke er således hverken for eller imod prævention, eftersom den ikke er centralstyret. Ortodokse kirker styres af lokale biskopper, som kan samle sig i synoder og tage fælles stilling til spørgsmål om for eksempel prævention.

Fælles for ortodokse kristne er, at provokeret abort anses for uacceptabelt, eftersom børn anses for at være en gave fra Gud. Derudover bør sex foregå inden for ægteskabets rammer, og der bør være en vis tilbageholdenhed med sex ligesom med andre nydelser, ifølge cand.scient.pol. og ortodoks kristen Kristian Larsen.

Modsat den ortodokse kirke, har den katolske kirke en fælles stemme i kraft af pavedømmet. Den katolske kirke er i udgangspunktet imod prævention på baggrund af den holdning, at seksuelt samvær skal være med henblik på at få børn.

Den Katolske Kirke i Danmark er dog åben over for, at ægtepar i særlige tilfælde kan undersøge muligheder for familieplanlægning, så længe de ikke anvender prævention, hvor et eventuelt befrugtet æg udstødes, såsom nødprævention som eksempelvis fortrydelsespiller, eftersom dette betragtes som en tidlig abort.

Den protestantiske kirke er ligesom den ortodokse kirke ikke centralstyret og har derfor ikke entydig holdning til prævention. I Danmark er der for eksempel både kristne grupperinger, som anerkender brugen af prævention, og grupper såsom Indre Mission, der er skeptiske overfor præventionsformer, hvor der er en risiko for 'tidlig abort'.

Prævention i islam

Koranen betragtes i islam som Allahs ord åbenbaret til profeten Muhammed. Derfor har den stor autoritet blandt muslimer. Koranen omtaler dog ikke prævention, hvilket har resulteret i modstridende holdninger til dette emne blandt muslimer. Både tilhængere og modstandere af prævention henter belæg for deres argumenter i Koranen og hadith'erne.

I Koranen anbefales det, at kvinden har en toårig ammeperiode, hvilket taler for, at man kan anvende prævention imellem graviditeter for at mindske antallet af børn eller øge afstanden imellem dem af hensyn til økonomi og helbred.

Fortalere for prævention afviser dog ofte sterilisation, eftersom man her fravælger børn, hvilket betragtes som en unaturligt indgreb, ifølge forfatter og debattør Aminah Tønnsen.

Prævention i jødedommen

Jødedommen forgrener sig ligeledes i flere forskellige retninger, der hver har forskellige holdninger til prævention. De tre hovedretninger inden for jødedommen opstod i 1800-tallet og inkluderer ortodoks jødedom, konservativ jødedom og reformjødedom.

I ortodoks jødedom mener man, at Gud åbenbarer sig gennem Toraen og derfor er det i skrifterne, at man begrunder sin holdning til prævention. Skrifterne kan dog tolkes forskelligt, og derfor kan man både finde ultraortodokse menigheder, der ikke anerkender prævention, samt moderne ortodokse menigheder, som er mere åbne overfor prævention.

I konservativ jødedom argumenterer man ud fra de historiske løsninger, som menigheder har fundet lokalt op igennem historien. Derfor vil konservative jøder ofte være åbne overfor brugen af prævention.

I reformjødedommen mener man, at det kun er de bud, fornuften kan forsvare, som man er forpligtet på. 'Livets princip', som er en etik, der vejer livet højere end de jødiske bud, bruges både af reformjøder og konservative jøder til at argumentere for prævention, ifølge lektor i religionsvidenskab Marianne Schleicher.