Hvad mente Nietzsche med, at ”Gud er død”?

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche mente, at gudstanken blev ligegyldig i takt med filosofien og naturvidenskabens fremgang i 1700- og 1800-tallet. Disse videnskaber gav simpelthen en bedre forklaring på, hvordan verden og mennesket er blevet til. Og på den måde døde Gud. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Gud er død, erklærede den tyske filosof Friedrich Nietzsche, og han blev dræbt af menneskets stigende tro på videnskaben og fornuften. Få her historien bag det berømte udsagn

Den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) er mest kendt som den filosof, der proklamerede Guds død. Med hvad mente han egentlig med udsagnet?

Det er en kontroversiel vending, der optræder flere steder i hans forfatterskab, og selv om han ikke var den første til at tale eller skrive om Guds død, bliver vendingen oftest sat i forbindelse med ham. Det hænger blandt andet sammen med, at censuren på Nietzsches tid var blevet lempet tilstrækkeligt til, at videnskabsfolk og filosoffer kunne tale og skrive bramfrit om Gud. Og ikke mindst erklære ham død.

Når Friedrich Nietzsche talte om Guds død, henviste han til den ”forbrydelse,” som videnskaben og filosofien havde begået mod religionen, og som var årsagen til Guds død. Han forsøgte blandt andet at vise, hvor ligegyldig gudstanken var blevet i takt med de store gennembrud inden for videnskaben og filosofien i 1700- og 1800-tallet.

Disse videnskaber gav simpelthen en bedre forklaring på, hvordan verden og mennesket er blevet til. Jo mere oplyst mennesket blev, jo mindre blev behovet for Gud. Derfor mente Friedrich Nietzsche, at ”vi alle er Guds mordere”.

Guds død ændrede alt - og det var ikke godt
Nietzsche så sig selv som et vidne til, at Gud var død, slået ihjel af alle moderne mennesker inklusiv ham selv. Udsagnet skal ikke forstås som en direkte provokation af kirkens folk eller hyldest til ateismen. Det var det ikke.

For Nietzsche var afkristningen af Europa som et smerteligt tab af mening og retning for store dele af menneskeheden. Guds død var for ham en alt-transformerende begivenhed, og han spurgte ubønhørligt, hvad konsekvenserne var, når nu alt var overladt til mennesket.

Til forskel fra andre og tidligere filosoffer, som har talt om Guds død - eksempelvis tyskeren Georg Wilhelm Fredrich Hegel i værket ”Åndens fænomenologi” fra 1807 - er tanken hos Nietzsche ikke en teologisk erkendelse. Det er ikke Gud, som er fysisk død, men menneskets idé om Gud, der er død, mente han.

Tilværelsen bliver meningsløs efter tabet af Gud
Guds eksistens havde traditionelt set givet mennesket en højere mening med livet, mente Nietzsche, og et fast grundlag at orientere sig efter i dagligdagen.

Uden Gud var der ingen højere mening med livet, og ifølge videnskaben var mennesket blot en del af evolutionen blandt de andre dyrearter. Ifølge moderne videnskabsteorier eksisterer vi blot ved en tilfældighed og med visheden om, at der ikke er nogen højere mening med livet. Livet bliver de facto meningsløst. Det er et langt fald fra at være skabt i Guds eget billede og med muligheden for et evigt liv i Paradis efter et usselt og fattigt liv på jorden.

Friedrich Nietzsche mente, at Guds død var alt for smertefuldt at acceptere for store dele af menneskeheden, og derfor dyrker vi afguder som er uægte erstatninger for Gud; eksempelvis politiske ideologier, eksotiske kulturer og yoga, i stedet for at se virkeligheden i øjnene.

Nietzsches pointe var, at livet uden Gud er meningsløst. For mange er nihilisme, (troen på ingenting, red.) konsekvensen, og menneskets værste sider får lov til at komme frem.

Mennesket har slået Gud ihjel – men vil ikke leve i en verden uden ham
Men Guds død er ikke kun dårlig, for den kan også medføre en positiv begyndelse for individet.

Løsningen på nihilismen findes i Nietzsches værk ”Zarathustra” (1883-1891). Her behandlede han konceptet om Übermensch (overmennesket), hvor individet selv skaber sine værdier efter erkendelsen om Guds død. Dog er kravene til at blive et Übermensch så høje, at langt de fleste mennesker aldrig ville kunne opnå det.

I stedet for at erkende virkeligheden og kigge fremad mod det åbne hav, kigger mennesket bagud og fastholder forestillingen om noget større end sig selv. Det gør, at mennesket ender i et paradoks, og står enten ved siden af eller uden for enhver mening. Mennesket har slået Gud ihjel, men mennesket vil ikke leve i en verden, hvor Gud er død, for det vil ikke leve med hverken erkendelsen eller konsekvenserne heraf.

Filosofien efter Nietzsche
Efter Nietzsches tid blev filosofien i høj grad præget af erkendelsen om Guds død og spørgsmålet om, hvordan mennesket skal finde sig til rette i en verden uden Gud. Her kom eksistentialismen for alvor ind på banen i 1930’erne.

En af eksistentialismens største skikkelser er den franske filosof Jean-Paul Sartre (1905-1980), der er kendt for at sige, at ”uden religionen er mennesket dømt til frihed”. Sagt med andre ord: Uden Gud eller nogen som helst højere mening med livet er det mennesket selv, der skal skabe mening med sin egen tilværelse.

Det er et udsagn, Friedrich Nietzsche ville være enig i.

Kilder:

The Gay Science, Walter Kaufmann (trans.), New York: Vintage, 1974 (1st ed. 1882, 2nd ed. 1887). (I also consulted The Gay Science, J. Nauckhoff (trans.), Cambridge: Cambridge University Press, 2001.)

Nietzsche’s On the Genealogy of Morals: Critical Essays, Lanham, MD: Rowman and Littlefield. (2006)

An Introduction to Nietzsche as Political Thinker: the Perfect Nihilist, Cambridge: Cambridge University Press. doi:10.1017/CBO9780511606144 (1994)

How to Read Nietzsche, New York: W.W. Norton. (2005)

Nietzsche and the Death of God: Selected Writings, Peter Fritzsche; Waveland Press, Inc.; 1 edition (2013)

Mennesket har slået Gud ihjel, men mennesket vil ikke leve i en verden, hvor Gud er død

Friedrich Nietzsche

Vi er alle Guds mordere

Friedrich Nietzsche