Står der noget i Bibelen om Jesu barndom?

Evangelierne beretter om Jesu fødsel, men hvad med Jesu barndom?

Hvad skete der i Egypten, og hvad skete der i tiden mellem omskærelsen af Jesus og indtil han som 12-årig optrådte i templet i Jerusalem? Det giver de apokryfe bøger deres bud på. Læs mere her

Omstændighederne omkring Jesu undfangelse og fødsel findes beskrevet i både Lukas- og Matthæusevangeliets første kapitler.

Om tiden umiddelbart efter fortælles det, hvordan de vise mænd kommer for at tilbede den nyfødte Jesus og om, hvordan den hellige familie må flygte til Egypten, da kong Herodes vil dræbe Jesusbarnet.

I Lukasevangeliet hører vi også om, hvordan det nyfødte barn fremstilles og omskæres og sidenhen om den 12årige Jesus, der nu belærer de skriftkloge i templet i Jerusalem.
 
Men hvad skete der i Egypten, og hvad skete der i tiden mellem omskærelsen af Jesus og indtil han som 12-årig optrådte i templet i Jerusalem? Det spørgsmål er tilsyneladende ikke noget, der har optaget de nytestamentlige forfattere, for den periode i Jesu liv er slet ikke berørt i Det Nye Testamente.
 
De apokryfe skrifter prøver at svare
Behovet for at udfylde dette "hul" har tilsyneladende allerede eksisteret i den tidlige kirke, for historier om Jesu barndom har floreret i de første århundreder af kirkens historie.

Tiden fra Jesu femte til hans tolvte år er således centrum for begivenhederne i den apokryfe bog, Thomas' Barndomsfortælling, mens Jesus-barnets undere i tiden under Egypten-opholdet er beskrevet i et andet apokryft skrift, Det arabiske Barndomsevangelium.
 
Thomas' Barndomsfortælling stammer fra det 3. århundrede, og er tillagt apostlen Thomas. Allerede blandt de tidlige kirkefædre som Irenæus og Hippolyt ( 3.århundrede) har det dog været den almindelige antagelse, at det ikke er Thomas, der er forfatter til skriftet.
 
Skriftet handler om de undere og mirakler, som Jesus foretog sig mellem sit femte og sit tolvte år, og slutter med beretningen, som også kendes fra Lukasevangeliet, om den 12-årige Jesus i templet.
 
Ifølge Thomas Barndomsfortælling skulle den fem-årige Jesus blandt andet have fået 12 spurve, han havde lavet af ler, til at flyve:

"Da barn Jesus var fem år legede han i en bugt ved bækken og ledte det snavsede vand ned i små gruber og gjorde vandet ganske klart, således at han alene bød over vandet med sit ord. Og af jord og vand lavede han en lermasse og formede 12 gråspurve. Men han gjorde det på en sabbat. Og der var mange andre børn, som legede med ham der. Men en jøde så, hvad Jesus gjorde på en sabbat og kom straks farende hen til barnet og sagde til Josef: "Se, dit barn står ved åen og har lavet fugle af ler og har med sit arbejde bespottet sabbatten". Josef kom hen og skældte barnet ud: "Hvorfor gør du sådanne ting på en sabbat, når du ved, det ikke er tilladt?" Men Jesusbarnet klappede i sine hænder og kaldte på gråspurvene og sagde: "Op, flyv bort". Og spurvene slog med deres vinger og fløj pippende bort".

En anden dag fik han en dreng, der kom til at skubbe ham, til at falde død om, og en anden straffede han ved at lade ham visne bort. Det er således ikke en mild og overbærende person som den Jesus, vi kender fra evangelierne, vi møder i Thomas' Barndomsfortælling, men snarere en streng Jesus, der straffer mennesker for deres overtrædelser.
 
Barnet Jesus udfører dog også dødeopvækkelser i lighed med de dødeopvækkelser, Jesus ifølge evangelierne foretager sig som voksen (se for eksempel Markusevangeliet 5,21 ff.), og så har han en viden, der langt overgår sine læreres.
 
Jesu guddommelige herkomst anes nok i Thomas' Barndomsfortælling. Det nævnes at Jesus næppe er "jordefødt", og at han måske blev født før verdens skabelse. Jomfruundfangelsen og jomfrufødselen spiller derimod ikke nogen rolle i Thomas' Barndomsfortælling, og Maria nævnes kun til sidst i forbindelse med den tolvårige Jesus i templet med tydelig inspiration fra Lukasevangeliet.

Josef derimod spiller den fremtrædende rolle som forælder. Han betegnes som Jesu far. Det er ham, der sætter Jesus på plads efter episoden med den døde dreng, og han lærer desuden Jesus håndværket som tømrer.
 
Jesu barndom ifølge Det arabiske Barndomsevangelium
Det arabiske Barndomsevangelium stammer fra Syrien og er sandsynligvis fra det 5. århundrede efter Kristi fødsel. Det bygger dels på stof fra Det Nye Testamentes beretninger om Jesu fødsel, og dels på Thomas' Barndomsevangelium og digter videre herpå, idet det især er Jesus-barnets undere i forbindelse med opholdet i Egypten, der udfoldes.

Blandt andet berettes der om, hvordan en spedalsk pige helbredes af det vand, der er blevet brugt til at bade det formodentlig spæde Jesusbarn.

Jesus gør også et muldæsel til menneske og menes ifølge Det arabiske Barndomsevangelium at have talt, allerede mens han lå i vuggen.
 
De apokryfe barndomshistorier kom til at danne forbillede for Det Uægte Matthæusevangelium, der antagelig stammer fra det 8.- 9. århundrede og er den vestlige kirkes sene reception af barndomsfortællingerne.
 
Det Uægte Matthæusevangelium er i grunden først og fremmest en fortælling om Jesu moder, Maria. Hendes fødsel og barndom er skriftets egentlige omdrejningspunkt sammen med den stærke betoning af hendes jomfruelighed både før, under og efter fødslen af Jesus.

Skriftet er således et udtryk for egentlig Maria-tilbedelse. Blot den sidste del af skriftet beretter om under-barnet Jesus.

Her skal fremhæves fortællingen om Jesus, der tilbedes af de vilde dyr i ørkenen på vej til Egypten og historien om, hvordan Jesus-barnet får en dadelpalme til at bøje sig, så hele den hellige familie kan spise af dets frugt: 
 
"På den 3. dag af deres rejse, skete det, medens de drog af sted, at den salige Maria blev træt på grund af solens hede, og da hun så en palme, sagde hun til Josef: "Jeg vil hvile mig en smule i skyggen af denne palme". Således førte Josef hende hurtigt til palmen og lod hende stige ned fra lastdyret. Da den salige Maria havde lagt sig ned, så hun op til palmens krone og så, at den var fuld af frugter. Da sagde hun til Josef: "Jeg ville ønske, at man kunne hente nogle af disse frugter ned". Josef sagde til Maria: "Det undrer mig, at du siger det, for du ser dog, hvor høj palmen er, og det (undrer mig), at du tænker på at spise af palmens frugt. Jeg for min del tænker mere på, at vi mangler vand til vore vandsække, og vi har intet, hvormed vi kan stille lastdyrenes tørst". Da talte Jesus-barnet: "Palme, nej dine grene og forfrisk min mor med dine frugter!" Og straks sænkede palmen sin top ned for fødderne af den salige Maria, og de samlede frugten derfra, som mættede dem. Men da de var færdige, forblev den i denne stilling og ventede på befalingen om atter at rejse sig af ham, som havde givet befaling om, at den skulle neje sig. Da sagde Jesus-barnet: "Ret dig op, palme, bliv stærk og gå hjem til mine træer, som er i Paradiset. Og åbn under dine rødder en kilde, som er skjult i jorden, så at vandene må flyde til at stille vor trøst!" Da rettede den sig straks op, og en helt klar, frisk og fuldkommen lys kilde begyndte at sprudle ved dens fod."
 
Flere af beretningerne fra de apokryfe barndomsfortællinger er overleveret i Koranen, således beretningen om lerfuglene, der bliver levende. Historien om palmen der bøjer sig, findes også i Koranen. Her sker det imidlertid, at Jesus som foster får palmen til at bøje sig, så den gravide Maria kan spise af dens frugt.
 
I middelalderen var fortællingerne fra Thomas' Barndomsfortælling og Det Uægte Matthæusevangelium elskede og benyttede i blandt andet billedkunstneres Maria-scener. At nogle af beretningerne i dag ikke er helt ukendte skyldes nok, at den svenske forfatter Selma Lagerlöf har gendigtet nogle af dem i sine "Kristuslegender" fra 1904.