Er det Gud eller mennesker, der har problemer med homoseksualitet?

Det vakte stor debat, da præst Christina Ebbesen genlæste skriftstedet om Sodoma og Gomorra, for at se, hvordan Bibelen fremlægger og forholder sig til homoseksualitet. I denne artikel genlæser hun Moseloven.

Når en præst som jeg skriver skønlitteratur med LGBT+ hovedpersoner, kan man stadig forvente at møde modstand fra mange sider. Er mine modstandere blevet tilbage i et tidligere årtusind, eller er det mig, der forblindet af tidsånden giver køb på kerneværdier i Bibelen, og ikke overholder mit præsteløfte, hvor jeg lovede at ”beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt”?

3. Mosebog kapitel 18 og 20
Jøderne havde ikke kun 10 bud, men 613 i alt. De fleste af dem står i 3., 4. og 5. Mosebog.

Det er i 3. Mosebog, kapitel 18 og 20, vi finder citater om hvorvidt homoseksulitet er syndigt.

På listen over Guds seksuelle forbud finder vi:

3. Mos 18,22 Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde. Det er en vederstyggelighed.

Med "du" menes der "mænd".

Og på listen over bud, der er dødsstraf for at bryde:

3. Mos 20,13 Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden. De har selv skylden for deres død.

Er det homoseksuelle Gud hader - eller afgudsdyrkere?

Ordet “vederstyggelighed” bruges ofte til at beskrive afgudsdyrkelse, altså brud på Guds første bud: Du må ikke have andre guder end mig.

Derfor kunne man indvende, at disse vers hentyder til en form for kultisk prostitution, som har fundet sted i hedenske templer, og at det ikke handler om homoseksualitet generelt. Det hebraiske ord TOEBAH hentyder til noget, der er rituelt urent for jøder, ligesom at spise svinekød eller have sex under menstruation.

Men det at ”ligge med” er ret generelt, og det ville nok have været udspecificeret, hvis det ikke var generel homoseksualitet, der var tale om, men kun hedensk kultisk homoseksualitet. Altså: ”Tempelprostituerede mænd, der har sex med andre mænd, begår en vederstyggelighed.”

I både kapitel 18 og 20 er de omkringstående forbud alle rettet på seksuelle forhold, som Gud ikke anerkender, og ingen af dem har noget med hedenske guder at gøre. Så vi kan nok ikke konkludere, at Gud kun hader hedenske tempelprostituerede, men ikke har noget imod ”almindelige jøde- (og nu også kristne) bøsser”.

Se også 1. kongebog 15,12, Kong Asa gør hvad der er ret i Guds øjne og forviser de mandlige helligskøger og fjerner dårlige guder og i 2. Kongebog 23,7 er det Josija der reformerer, fjerner de pæle, der er rejst for guderne Ashera og Ba’al, og han rev det rum ned, hvor helligskøgerne boede.

Passagerne her handler mere om, hvilken moral der (på Moses’ tid i jødisk kultur) kan accepteres. Og det er ikke længere som i historien om Sodoma og Gomorra en mulighed at sige, at mænd der vil voldtage andre mænd, er problemet. Det er homoseksualitet generelt, for i 3. Mosebog, kapitel 20 er det tydeligvis et ligeværdigt homoseksuelt forhold med to villige parter.

To positioner om Guds forhold til homoseksualitet

Jeg forestiller mig to parter, der diskuterer dette. Læseren kender sikkert mennesker med disse holdningsmæssige ståsteder.

1: ”Ok, men fire vers før fordømmelsen af homoseksuelle, står der, at der er dødsstraf for at forbande sine forældre. Hvis vi håndhævede det bud, så ville vi mennesker uddø hurtigt, for nærmest alle teenagere forbander jo deres forældre på et eller andet tidspunkt. Desuden handler 3. Mosebog optil disse seksual-regler om, hvordan jøder skal ofre dyr til Gud i et telt ude i en ørken. Disse regler er det slet ikke meningen, at vi kristne skal følge i dag.”

2: ”Vi skal ikke nødvendigvis følge alle bud, men de skal stadig tages alvorligt. Fair nok, det ene bud mod børn, der fordømmer forældre, er måske lidt hårdt, og måske skal vi slet ikke have dødsstraf. Buddene er gamle og henvendt til datidens jøder, men de andre ting på listen er gode forbud. Så som at incest er uacceptabelt. Gud hader altså "bøssers livsstil" ligesom han hader incest. Og Gud hader også, at unge ringeagter deres forældre. Vi synes måske ikke, at det er så slemt, men det gør Gud altså, og det er hans holdning, vi skal gå efter, også selvom vi ikke skal ofre geder til ham længere eller slå folk ihjel, hvis de bryder buddene.”

1: ”Rent bortset fra, hvor outdatede reglerne om slagteofre er, så er vi generelt nødt til at følge med tiden og vurdere hver enkelt passage kritisk ud fra, hvad vi mener er okay i dag. Disse tekster er ikke ufejlbarlige, for de er nedskrevet af mennesker, uanset hvor meget de måske er sagt eller inspireret af Gud. Moses og hans efterfølgere er ikke perfekte sekretærer, altså må vi overveje3. Mos 20,9-13: Bør unge generelt respektere deres forældre? Ja, men der er ikke dødsstraf for disrespekt. Bør man undgå at være utro? Ja, men der er ikke dødsstraf. Bør man undgå incest? Ja, men der er ikke dødsstraf for det. Bør vi fordømme bøsser, der har et ligeværdigt forhold? Nej."

2: ”Der er forskel på at sige, at den jødiske lovs krav om dødsstraf ikke længer gælder, og på at sige at synderne ikke længere er synder. Alle synderne listet er stadig noget, Gud ikke vil have, også selvom vi i nutidens samfund har lavet nye love.
Selvom mange af Toraens love handler om religiøse forholdsregler frem for universelle moralske regler, så betyder det ikke, at vi bare kan droppe den jødiske lov som et sæt bindende moralske instruktioner i, hvordan vi bør leve vores liv, som Gud ønsker det. Og hvis du ser på den nære kontekst af citaterne, så fordømmes homoseksualitet lige mellem ægteskabsbrud og ofring af børn. Vil du påstå, at forbud mod hor og børneofring ikke har relevans i dag, bare fordi der i et tidligere kapitel står noget om, hvordan en præst skal gebærde sig i et offertelt?”

1: ”Nej, jeg siger, at vi skal kigge på hver enkelt regel og vurdere den. Forskning i kønsidentitet fortæller os, at forbud mod homoseksualitet skal kasseres, mens vi ikke behøver forskning til at fortælle os, at forbud mod børneofring på altre skal bevares. Alt peger imod at børneofring til stadighed er foragteligt, men det er homoseksualitet ikke, og jeg vil argumentere for, at det er det patriarkalske samfunds mænd, der har haft og måske stadig har et problem med bøsser - ikke Gud.”

2: ”Du er nødt til at tro på, at Bibelen er inspireret af Gud, og at Gud har dikteret moseloven til Moses, og at vi derfor ikke bare kan ignorere de dele, vi ikke kan lide. Hvis du begynder at relativere, hvem sætter så grænsen? Én undtagelse fører til en anden, og vi kan ikke lave om på Bibelen. Hvis du begynder at fjerne Gud fra den, og sætter spørgsmålstegn ved, om det er hans holdning, der er udtrykt i Bibelen, så ryger al autoritet. Hvad vil du så overhovedet have en kirkelig vielse af homoseksuelle for?”

1: ”Jeg vil ikke fjerne Gud, jeg vil ind til kernen, og barbere det væk, som er dårligt, og som jeg derfor går ud fra er menneskers tilføjelser. At sende to piger ud for at blive voldtaget af sodomitter er mindre problematisk i Bibelen, end at sodomitterne vil have sex med andre mænd. Manden ejer kvinden, slavehold er tilladt. Er det sådan, din Gud er?”

2: ”Nej min Gud er ham, der skaber mand og kvinde lige og til at leve sammen og få børn.”

Er vi ikke nødt til at kassere visse holdninger udtrykt i Bibelen?
Jeg mener ikke, at gyldigheden af hele Bibelen undermineres af, at vi tager enkelte dele op til revision.

Tag så f.eks. 5. Mos 22,23-29 om konsekvenser for voldtægt. Her er både problemer med årsager til at kvinden måske ikke råber om hjælp, og en regel om at en voldtægtsmand, skal betale pigens far en slags brudepris, og derefter gifte sig med voldtægtsofferet. Jeg kan ikke forestille mig, at Gud nogensinde har set det som en god idé at beordre en voldtægtsmand til at gifte sig med sit offer. Men jeg kan forstå, hvis de mænd, der har nedskrevet Bibelen, har set dette som den bedste måde at sikre farens penge og pigens forsørgelse ud fra datidens patriarkalske samfundsnormer.

Nogle vil stadig hævde, at vi kan fastholde at homoseksualitet er syndigt, for det er hovedpointen fra passagerne i 3. Mos 18 og 20, uanset om detaljerne med tempelbøsser passer med nutidens homoseksuelle forhold. I de to bud er der ikke engang nogen detaljer at tage fejl af, ingen forældede regler om hvor mange sekel sølv en jomfru er værd, der står bare klart og tydeligt, at sex mellem to mænd er vederstyggeligt.

Men andre vil argumentere for, at homofobien ikke er Guds holdning, men at 3. Mos 18,22 og 20,13 er noget der gjaldt for en specifik kultur i en speciel sammenhæng for flere tusind år siden i en ørken, og at det ligesom brudepris og ægteskab med voldtægtsmænd ikke er essensen af Guds holdning til, hvordan hans skabninger skal have sex med hinanden.

Er det Gud eller mennesker, der har problemer med homoseksualitet?
Der står, at Gud citerer budene til Moses, og hvis vi tror på det, er moseloven dikteret af Gud. Men uanset om det er sandt, vil jeg fastholde, at de mennesker, der har nedskrevet og kopieret teksterne i hundredvis af led, har sat deres egne store fede fingeraftryk på skrifterne. Derfor må vi prøve at vurdere, hvad der er Guds pointer, og hvad der er menneskers pointer (og det indebærer risikoen for, at vi tager fejl).

Er det Guds hensigt, at voldtægt skal have konsekvenser? Forhåbentlig Ja.

Kunne det tænkes, at datidens skrivere har ment, at det var bedst for fællesskabet, hvis der ikke var bøsser? Og at de derfor har lagt disse ord i Guds mund? Både for at mænd ikke risikerede at blive voldtaget (ja jeg ved godt, at kvinder også kan voldtage mænd #MenToo) og for ikke at skabe forvirring i små samfund i ørkenen, der var afhængige af at producere en masse børn.

Hvad nu hvis det ikke er Gud men mennesker fra forgangne tiders patriarkalske samfund, der mener, at vi for alt i verden skal leve i strikse heteronormative kønsopdelte samfund? Samfund hvor der kun eksisterer to kasser, og du skal passe ned i den, som samfundet tilskriver dig: maskuline heteroseksuelle mænd eller feminine heteroseksuelle kvinder.

Måske er homofobien bare et levn fra et samfund, hvor mænd og kvinder ikke er lige, og hvor mænd (ikke i teorien men i praksis) er mere værd end kvinder, hvorfor det at være kvindagtig for en mand automatisk er mindre godt end at være mandig og traditionelt maskulin. Hvorfor sex mellem mænd som mellem en mand og en kvinde beskrives som vederstyggeligt.

Nu skal jeg også være fair og nævne, at et vigtigt argument imod accept af homoseksuelle har at gøre med forplantning. Det er ikke kun pga. Sodoma og Gomorras voldtægts-bøsser og Moselovens tempel-bøsser, at Gud tilsyneladende rynker på næsen, det er også fordi han helt fra begyndelsen lavede en mand og en kvinde for at velsigne dem med børn. Det er derfor homoseksualitet af mange opfattes som unaturligt, uanset hvad kønsidentitetsforskerne siger. Og det er derfor ægteskab imellem to af samme køn for mange ikke kan accepteres.

Dette ægteskab-med-børn-argument vil jeg se nærmere på i en tredje artikel, hvor jeg primært fokuserer på bibelcitater fra det Ny Testamente.