Ja og nej til skilsmisse i Bibelen

Jesus anfægtede Moseloven, når han sagde, at mennesker ikke må lade sig skille. Foto: .

Jesus sagde, at vi har loven om skilsmisse for vore hårde hjerters skyld. Læs her, hvad der står i Bibelen om skilsmisse

Ifølge de gammeltestamentlige love var kvinder og børn først og fremmest mandens ejendom, og han kunne tage hustruer og kassere dem igen, som han lystede.

For eksempel kan vi i 5. Mosebog, læse, at en mand kan skille sig af med sin hustru, hvis han finder noget skændigt hos hende:

"Hvis en mand gifter sig med en kvinde, men bliver ked af hende, fordi han finder noget skændigt hos hende, og han udfærdiger et skilsmissebrev, giver hende det og sender hende bort, og hvis hun så, når hun har forladt hans hus, går hen og bliver gift med en anden, og hendes anden mand fatter modvilje mod hende og udfærdiger et skilsmissebrev til hende, giver hende det og sender hende bort, eller hendes anden mand, som har giftet sig med hende, dør, da må hendes første mand, som sendte hende bort, ikke gifte sig med hende igen, efter at hun nu er blevet uren. For det afskyr Herren, og du må ikke bringe skyld over det land, Herren din Gud vil give dig i eje" (5. Mosebog 24,1-4).

Et eksempel på denne praksis finder vi i Esthers Bog, hvor den persiske kong Ahasverus lod sig skille fra sin dronning, fordi hun nægtede at vise sin dejlighed frem for hans gæster (Esthers Bog 1).

Moseloven giver kun kvinden en minimal beskyttelse mod skilsmisse: Det var udelukkende manden forbudt at kræve den, hvis han havde voldtaget kvinden før ægteskabet (5. Mosebog 22,9), eller hvis han med urette havde beskyldt hende for utroskab (5. Mosebog 22,19).

Det er på denne baggrund, vi skal forstå Jesu udtalelser om ægteskab og skilsmisse:

"Nogle farisæere kom hen til Jesus, og for at sætte ham på prøve spurgte de: "Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru af en hvilken som helst grund?« Han sagde: "Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: "Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød"? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille." De spurgte ham: "Hvorfor har Moses så påbudt manden at give et skilsmissebrev, når han skiller sig fra hende?" Han sagde til dem: "Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud" (Matthæusevangeliet 19,3-9).

Jesus anfægter på den ene side Moseloven, når han siger, at mennesker ikke må lade sig skille. Samtidig medgiver han, at mennesker har loven "på grund af hårdhjertethed".

På den ene side siger han altså nej, og på den anden side siger han ja til skilsmisse.

Paulus bekræfter Jesu syn på skilsmisse:

"De gifte byder jeg, dog ikke jeg selv, men Herren, at en kvinde ikke må skille sig fra sin mand - men er hun blevet skilt, skal hun forblive ugift eller også forlige sig med sin mand - og en mand må heller ikke skille sig af med sin hustru" (1. Korintherbrev 7,10-11).

Ifølge Paulus er der dog mulighed for skilsmisse i tilfælde af blandede ægteskaber (1. Korintherbrev 7,12-16).

Præster i den danske folkekirke er af folkekirken ikke pålagt noget bestemt synspunkt på ægteskabslovgivningen i det danske samfund, ligesom præster inden for folkekirken heller ikke er underlagt nogen bestemt samlivsform. Præster i folkekirken kan dog nægte at vie fraskilte.

Kristne kirkesamfund i øvrigt har forskellige tolkninger af Bibelens udsagn om skilsmisse. Den romersk-katolske kirke anser således ægteskabet som et ubrydeligt sakramente og anerkender ikke, at fraskilte gifter sig igen, medens det inden for de forskellige protestantiske kirker varierer meget, hvordan man ser på skilsmisse og ægteskab.

Se her, hvordan tre store amerikanske kirkesamfund ser på ægteskab og skilmisse.