Hvem er Lykke-Per?

Lykke-Per er et hovedværk i europæisk verdenslitteratur og er blevet filmatiseret og sat op som skuespil. Her er det Martin Ringsmose, der bringer Per til live i en opsætning på Aalborg Teater fra 2004. Foto: Henning Bagger

Romanen Lykke-Per er et hovedværk i europæisk litteratur, og den er for nylig blevet oversat til engelsk og filmatiseret. Hvem er denne præstesøn ved navn Per, som romanen handler om? Få et indblik i Henrik Pontoppidans værk

I over 100 år har danske læsere været betaget og inspireret af ”Lykke-Per,” Henrik Pontoppidans (1898-1904) udviklingsroman, som er et af nyere dansk litteraturs mest ikoniske værker.

Fremover udvides kredsen til hele verden, da romanen er blevet nyoversat til engelsk som ”A Fortunate Man.” Henrik Pontoppidans roman er tidligere blevet udnævnt som hovedværk i den europæiske verdenslitteratur af så store internationale navne som forfatteren Thomas Mann og filminstruktøren George Lucas.

Så hvem er denne Lykke-Per i romanen? Per hedder egentlig Peter Andreas Sidenius, og han er en ung mand, der drager ud i verden med København som første stop for at erobre verden. Historien udspiller sig i den sidste fjerdedel af det 19. århundrede, hvor industrialiseringen bryder igennem i Danmark. Det er en tid, hvor nedarvede, magtfulde nationalromantiske og kristelige synsmåder kæmper med den fremstormende naturvidenskab – også kaldet Det Moderne Gennembrud.

Per er vokset op i et livsfornægtende præstegårdshjem. I sit oprør mod dette vælger Per at læse til ingeniør, og i lang tid kæmper han for at realisere sit store projekt: Et kanalsystem forbundet med en ny havn på Vestkysten, der skal tage konkurrencen op med Hamburg.

Tilsyneladende skyr Per ingen midler i livet. Selv kærligheden bliver et redskab for at nå målet, da han bliver forlovet med den hovedrige jødiske arving Jacobe. Romanen giver et portræt af den jødiske overklasse, foruden et glimt af elendigheden hos de østeuropæiske jøder, drevet i eksil af progromen – den bølge af jødeforfølgelse I 1800-tallet, som hovedsageligt ramte jøder I det russiske kejserrige. En del af romanens dynamik ligger i forholdet mellem det gammeldags og strenge kristne miljø, som Per kommer fra, og den livsglade, irreligiøse og velhavende jødiske familie, som Jacobe vokser op i.

På toppen af sin sociale og karrieremæssige optur begynder den idealistiske Per pludselig at sætte spørgsmålstegn ved sit liv og tage sine valg op til revision. Derfor stopper han op førend eventyret rigtig kan begynde, og for at skifte retning gifter han sig med en grundtvigsk præstedatter, Inger, med hvem han får 3 børn. Også hende forlader han.

Hvorfor? Henrik Pontoppidan siger selv, at danskerne helst ser os selv som praktiske mennesker med et lyst syn på livet, men bagved sporer han tungsindet som et fundamentalt karaktertræk. Og det skyldes kirken. Frem for livsglæde har kirken podet os med livsfornægtelse, som virker bag ryggen på os, er pointen.

Per beskriver i romanen sin arv fra faderen, hvor han skildrer sin slægt som en flok bakketrolde, der straks bliver blændet af lyset, når de vover sig ud i det, ude af stand til at forstå mere end det, de kender til rundt om sig.

Da Per forlader Inger og børnene, hedder det i bogen:

"Den faderlige forbandelse, der hvilede over hans liv, og som havde gjort ham fremmed og fredløs på jorden, måtte ikke gå i arv til hans børn og Inger (…) Stakkels barn. Hun kendte endnu ikke sin ulykke. Hun forstod endnu ikke, at hun var bundet til en skifting (et troldebarn forbyttet med et menneskebarn, red.), en underjordisk, som blev blind i lyset og dræbtes af lykken."

Hvis man skal tro Pers egne udsagn, har han fundet den eneste mulige lykke for ham med den arv af lyssky præstegårdsmørke, som han ikke har formået at frigøre sig fra: i den øde natur og i ensomheden at lære den højeste menneskelykke at kende: at blive sig selv fuldt og klart bevidst.

Henrik Pontoppidan følger Per i hans op- og nedture, indtil han som 46-årig dør af kræft. På dette tidspunkt lever han som landmåler i yderste ensomhed i Nordthy.

Dør Lykke-Per lykkelig? Hvad er lykke? Hvem er jeg? Og hvad skaber meningen med livet? Det er i vor senmoderne tid stadig mere påtrængende spørgsmål, men vi skal mere end 100 år tilbage for at finde de ægte og dybe svar på spørgsmålene, nemlig hos Pontoppidans Lykke-Per.

Lykke-Per er en udforskning af den danske nationalsjæl omkring århundredeskiftet fra en af vores største forfattere med en urokkelig plads i den store litteratur. Lykke-Per stiller læseren evigt relevante spørgsmål om den personlige identitet og eksistensens grundvilkår.

Lykke-Per er den mellemste roman af tre: Det Forjættede Land og De Dødes Rige. I august bliver historien filmatiseret, og næste år kan vi glæde os til Lykke-Per som en film med manuskript af Bille August og hans søn. Filmen vil senere blive sendt som miniserie i fire dele på TV2.