"Jeg har sagt jobs op, fordi de forhindrede mig i at handle næstekærligt"
Sommertid er ikke kun badning og sol. Det er også tiden, hvor flest flygtninge tager den farlige tur over Middelhavet. Hvordan møder vi den fremmede inden for Europas grænser? Læs eller genlæs kristendom.dk's serie om næstekærlighed og mødet med næsten
Forfatter og foredragsholder Xinxin Ren Gudbjörnsson:Jeg valgte at blive kristen, da jeg var otte år. Jeg havde læst om jødedom, islam, kristendom og den kinesiske religion daoisme, og dengang syntes jeg, at kristendommens bud om næstekærlighed virkede let at overholde. Desuden havde de andre religioner mange regler og forbud, og for eksempel var tanken om alt det, jeg ikke måtte spise, lidt overvældende. Kristendommen virkede mere simpel.
Dengang tænkte jeg, at det var let at elske alle mennesker som min næste, og den forestilling holder stadigvæk ved i mit voksne liv. Men jeg skelner mellem næstekærlighed og det at kunne lide et andet menneske.
Jeg viser min næste kærlighed ved ikke gøre mit medmenneske ondt, og det er meget ligetil. Det er langt sværere at kunne lide min næste og nyde hans selskab. Jeg har for eksempel ikke svært ved at elske min familie, men det er ikke dem alle, jeg kan lide og holder af at være sammen med. Jeg har ikke selv valgt min familie, men de er også mine næster, og derfor elsker jeg dem.
Mennesker, som har været ondskabsfulde mod mig og misbrugt min tillid, er også mine næste, og jeg elsker dem. Men jeg vil aldrig komme dem aktivt til undsætning, hvis de får brug for hjælp. For mig er der forskel på den universelle næstekærlighed og det at hjælpe et andet menneske i en konkret situation.
Mit kristne livssyn er præget af min opvækst i Kina, og jeg er meget inspireret af den kinesiske tænker Kong Fuzi, som levede 500 år før Jesus. Jeg kan godt lide hans tanke om gensidighed. Forudsætningen for, at jeg kan respektere min næste, hviler på, at han også respekterer mig.
For mig handler ægte næstekærlighed om at gøre noget for et andet menneske, som man oprigtigt tror, er det rigtige for det andet menneske. Jeg hjælper som regel kun, når nogen beder om min hjælp. Det kan gøre stor skade at hjælpe et menneske, som ikke selv er klar til at blive hjulpet.
Sidst jeg gjorde noget for min næste, gav jeg mit ærlige råd til min venindes singleveninde, som ikke kunne forstå, hvorfor hun har svært ved at finde kærligheden.
At give et ærligt råd er en meget dyr og sjælden gave. Jeg deler ikke ærlighed ud til andre, hvis de ikke har bedt om det. Jeg fortalte hende ærligt, at hendes selvoptagethed forhindrer hende i at have et kærlighedsforhold.
En del af mit råd til hende var, at man er nødt til at gå på kompromis for at få selskab, med mindre man kun ønsker ”selvskab” med sig selv. Jeg er selv smålig og aggressiv som menneske, men sådan kan jeg ikke opføre mig hele tiden. Jeg er nødt til at opføre mig ordentligt for at være sammen med andre mennesker.
Mange af de ting, som folk tror, at de gør for andre mennesker, er i virkeligheden meget egoistiske. Nogle mennesker handler under påskud af at gøre det ”af god vilje”, selvom handlingen kun gavner dem selv. Det er misforstået. De ondeste gerninger i verden er gjort af god vilje.
Jeg har selv valgt at sige op på flere arbejdspladser, fordi de efter min mening skadede andre mennesker. Jeg følte ikke, at jeg udviste næstekærlighed ved at arbejde der. På den måde lader jeg mig begrænse af buddet om næstekærlighed i forhold til hvilke jobs, jeg må have.
Det er vigtigt at hjælpe andre til at hjælpe sig selv. Derfor synes jeg, at det burde være en menneskeret at have et arbejde i stedet for at have ret til kontanthjælp. Tanken om kontanthjælp skræmmer mig langt mere end at ende som hjemløs.
Jeg har derfor valgt ikke at være medlem af en a-kasse, fordi jeg mener, at den passive forsørgelse er ensidig og skader mennesker. Jeg synes, at dagpenge og kontanthjælp er det stik modsatte af næstekærlighed.
Moderne mennesker prøver hele tiden at sætte tilværelsen i en ramme, som er bekvem for dem. Men næstekærligheden er ubekvem. Det er ikke hele tiden nemt og bekvemt at leve efter et kristent ideal.
Artiklen er en af flere i serien "Hvem er min næste?". Du kan læse flere interviews fra serien her