LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Sommerklassiker

"Næstekærlighed bør udtrykkes politisk"

For organist og kordirigent, Mads Bille, er det vigtigt at skabe rum for, at mennesker kan møde hinanden. Det gør han hver dag i sit arbejde med korsangere, og her giver buddet om at elske næsten særlig mening for ham. Foto: Johnny Wichmann / BILLEDBYROET

Jeg ønsker at være en del af et samfund, der handler politisk efter buddet om næstekærlighed. Men hvis jeg selv aktivt skulle række ud mod alle mennesker, ville næstekærligheden lynhurtigt blive meningsløs, mener organist og kordirigent Mads Bille

Da vores datter var lille, spurgte hun mig en dag, om det er rigtigt, at Gud elsker alle mennesker. Jeg svarede ja, og hun spurgte så lidt skeptisk: ”Også Bjarne fra 3.a?”. Jeg tror nok, at hun blev lidt rystet over Guds rummelighed, som også gjaldt de skolekammerater, hun var uvenner med.

For mig er det en stor lettelse at kunne fjerne fokus fra min personlige evne til at rumme og elske alle mennesker i hele verden. I stedet for tror jeg på, at det kun er Gud, som kan elske alle mennesker.

Uanset hvor jeg befinder mig, forsøger jeg at møde verden med åbenhed. Det er så vidt, jeg kan strække begrebet om næstekærlighed, uden det bliver en tom gestus.

Hvis jeg aktivt skulle række ud mod alle mennesker, som jeg ser, har brug for hjælp, ville næstekærligheden lynhurtigt blive meningsløs. Jeg har gjort det klart for mig selv, at næstekærlighed ikke er lig med grænseløshed.

Næsten bliver et begreb, jeg kan forholde mig konkret til, når næsten er det menneske, jeg har en relation til. Det gælder min inderste kerne af familie, men også de hundredevis af mennesker, som jeg arbejder sammen med. I mit daglige arbejde forsøger jeg at udbrede næstekærlighed gennem sangfællesskaber. På den måde er jeg med til at danne en meningsfuld ramme, hvori mennesker kan møde og rumme hinanden. Det er for mig at se kernen i det kristne kærlighedsbud.

Jeg mener, at næstekærligheden skal have et politisk udtryk. Det ser jeg bestræbelser på i Grundloven. Jeg ønsker ikke at være en del af et samfund, som ikke lader sig tiltale af buddet om næstekærlighed og handler politisk efter det. 

Som menneske er man nødt til at kunne rumme udsigten til verdens elendighed. Det oplevede jeg helt bogstaveligt fornyligt, da jeg spiste morgenmad på et hotel i Hamborg. Fra hotellets restaurant havde jeg frit udsyn til tre Røde Kors-telte med syriske flygtninge. I den situation har jeg svært ved at se, hvad jeg selv kan gøre helt praktisk for at hjælpe næsten. 

Jeg har i øvrigt altid undret mig over den selvfølgelighed, hvormed næstekærlighedsbuddet forudsætter, at alle mennesker elsker sig selv, når det påbyder at ”du skal elske din næste som dig selv”. Jeg kender syge mennesker, som forsøger at elske næsten højere end sig selv, fordi de har så stort et selvhad. Derfor har jeg det svært med den forudsætning, buddet hviler på.

Artiklen er en af flere i serien "Hvem er min næste?". Du kan læse flere interviews fra serien her