Interview

Hvordan er det at vokse op i pinsekirken?

”Jeg stemmer ikke på De Konservative, jeg er ikke homofob, jeg går ikke i lange, sandfarvede nederdele. Jeg drikker også gerne en øl, jeg bekender mig både som feminist og socialist. Og alt det kan man også inden for pinsekirken,” siger Emilie Vium Olesen. Foto: Monique Ross

For 20-årige Liv Strandkvist og Emilie Vium Olesen har pinsekirken haft stor indflydelse på deres opvækst. I podcasten ”Frelst uden filter” fortæller de blandt andet om, hvordan det er at blive sendt uden for døren, når man ikke synger højt nok med på lovsangen, men også om hvordan kristendommen har været og er en positiv identitetsmarkør

”Uanset hvad man gør, kan man som kristen aldrig gøre sig fortjent til Guds kærlighed.”

Ordene er 20-årige Liv Strandkvists. Hun er den ene del af duoen bag podcasten ”Frelst uden filter”. Ved hendes side sidder 20-årige Emilie Vium Olesen, den anden del af duoen, og nikker enigt til udsagnet. I oktober præsenterede de første afsnit i deres samtalepodcast, der blandet andet handler om deres opvækst inden for pinsekirken.

Når man som Emilie Vium Olesen og Liv Strandkvist er vokset op i pinsekirken, er det ikke unormalt, at man bliver mødt af en række fordomme, når man præsenterer sig som kristen:

”Hvis man siger, man er kristen, har folk en meget specifik idé om, hvad det vil sige, og hvilke værdier der følger med. Det har tit været min oplevelse, at man har skullet nuancere det billede, som folk har fået, når man fortæller dem, man er kristen. Det skærer os i hjertet, når folk tror, vi er homofober, fordi vi er kristne,” forklarer Emilie Vium Olesen og Liv Strandkvist.

Alligevel har de aldrig været bange for at sige højt, at de er kristne. For Liv Strandkvist blev kristendommen tidligt en identitetsmarkør, som hun brugte til at definere sig selv i folkeskolen. Selvom mange af hendes skolekammerater ikke delte hendes tro, respekterede de hendes overbevisning – og faktisk syntes de fleste, at det var en smule spændende. Derfor har hun heller aldrig følt tilskyndelse til at gøre op med sin tro.

Troen, forklarer Liv Strandkvist, fik hun blandt andet gennem sin opdragelse og på de sommerhøjskoler, som Mosaik, et pinsekirkeligt netværk, arrangerer for op mod 5.000 deltagere i forskellige aldersgrupper.

Sendt uden for døren for ikke at synge højt nok

Emilie Vium Olesen har i løbet af sin opvækst gået på tre forskellige kristne friskoler. Hun forklarer, at troen var en stor del af dagligdagen. Og selvom hun var meget glad for at gå der, ønsker hun ikke, at hendes egne børn skal have den samme oplevelse.

”Der var et meget stort lighedstegn mellem lærerne og skolelederen på den ene side og Gud på den anden side. Skolelederens autoritet var på en måde udtryk for det, som Gud mente. Dermed fik man også et kognitivt skema over, hvad der var rigtigt og forkert,” siger Emilie Vium Olesen.

En af de ting, hun i sin skoletid var udsat for, var blandt andet at blive sendt uden for døren, da hun under lovsangen ikke sang kraftigt nok. Det medførte på det tidspunkt, at hendes forhold til Gud blev præget af mange regler, som skolen havde skabt. Ifølge Emilie Vium Olesen blev der sat lighedstegn mellem at være en god og artig elev og en god kristen. To af hendes drengevenner fik i de små klasser eftersidning, fordi de havde neglelak på.

”Som barn er du jo ikke ret kritisk over for de ting, der præsenteres for dig. Det er jo bare sådan, det er,” siger hun.

Inden for de seneste par år har Emilie Vium Olesen imidlertid bevæget sig en smule væk fra det regelrette, konkrete gudsforhold til et mere liberalt udgangspunkt.

”Jeg synes, der skal være mere personlig frihed end det, jeg har oplevet. Vi skal blive bedre til at være tolerante over for forskelligheder. Der er jo ikke nogen, der har patent på rigtig kristendom eller på den rette måde at tro på. Man kan ikke lave specifikke opskrifter på, hvordan man er en god kristen,” forklarer hun.

Det er den personlige tro, det handler om

Liv Strandkvist oplevede selv en stor frihed i sin barndom, som har været med til at forme hendes tro i dag.

”Kirken kommer med en række kærlige råd til, hvad man bør gøre og ikke bør gøre, men jeg har selv været nødt til at finde ud af, hvor min personlige grænse går. Hvis man lever på andres tro, kan det ikke være sandt for en selv – man er nødt til at komme frem til sin tro selv,” forklarer hun.

I pinsekirken bliver man derfor heller ikke barnedøbt som i folkekirken, forklarer Liv Strandkvist og Emilie Vium Olesen. Dåben skal forstås som en manifestation af den personlige tro hos den enkelte. Og den tro var de to kvinder bag ”Frelst uden filter” klar til at manifestere i midten af deres teenageår.

Selvom der er flere teologiske forskelle mellem pinsekirken og folkekirken, er den afgørende forskel mellem de to kirkesamfund måden at være kirke på, mener de.

”Der er nok nogen i pinsekirken – mig selv inklusive – som har den fordom, at folkekirken ikke er særlig helhjertet, fordi man ikke skal have en personlig tro som præst. Men det er på samme tid vigtigt at understrege, at pinsekirken ikke ønsker at være fordømmende. Jeg ville ønske, at man var bedre til at fokusere på de ting, der samler os, i stedet for de ting, der adskiller os,” forklarer Liv Strandkvist.

De er dog ikke bange for at sige, hvordan det gode liv tager sig ud.

”Jeg oplever, hvordan jeg selv har det bedst, og så er det naturligt, at man ønsker at dele det. Jeg tror meget stærkt på, at sandheden er i kristendommen, og at man finder det bedste liv gennem troen på Jesus Kristus. Det er lidt ligesom, når man har set en god film, som man anbefaler sine venner at se. Det her er bare endnu større, fordi det er en invitation til evigheden,” siger hun.

Emilie Vium Olesen supplerer:

”Vi skal dog ikke forvente af hinanden, at vi skal leve og være på bestemte måder. Mennesker er forskellige, så sandheden for mig er ikke nødvendigvis sandheden for dig. Kernen er, at alle mennesker er elskede og har værdi. Og så er der alt det uden om, som hedder kirke og kultur, som vi er vokset op i. Det bør hele tiden være op til fortolkning og diskussion.”

”Frelst uden filter” er en samtale med troen som udgangspunkt

Netop fortolkningen og diskussionen er noget af det, der fylder meget i den nyopstartede samtalepodcast ”Frelst uden filter”. Der var et behov for en podcast, som ikke fortalte en historie om, at danskerne er irreligiøse, og på samme tid en podcast, der var i stand til at nuancere det at være kristen og pinsebevægelsen i Danmark, forklarer Liv Strandkvist og Emilie Vium Olesen.

”Jeg stemmer ikke på De Konservative, jeg er ikke homofob, jeg går ikke i lange, sandfarvede nederdele. Jeg drikker også gerne en øl, jeg bekender mig både som feminist og socialist. Og alt det kan man også inden for pinsekirken,” siger Emilie Vium Olesen.

Dermed er podcasten også en mulighed for de to kvinder til at skabe rum til større forskellighed inden for pinsekirken, fordi man ikke kan gøre sig fortjent til Guds kærlighed ved at leve på en bestemt måde.

”Som kristen er man også et sammensat menneske,” tilføjer Liv Strandkvist.