Indføring

Hvordan skifter man sogn?

Hvilken kirke hører man til, og hvordan skifter man til en anden? Denne artikel kaster lys over nogle af de begrundelser, der kan ligge bag et ønske om at skifte sogn, og guider til, hvordan man gør det i praksis. Foto: Kåre Gade

Det er et spørgsmål, der kan blive aktuelt, hvis man ikke føler sig hjemme i sognets kirke. Denne artikel ser på de begrundelser, der kan være for at skifte sogn, og hvordan man rent praktisk kan gøre det.

Begrundelser for at skifte sogn
Ønsket om at skifte sogn har ofte sin baggrund i en uenighed med den måde, kristendommen bliver forstået i den kirke, som man ellers er tilknyttet. Især kan det være præstens eller præsternes teologiske holdninger, som man ikke sympatiserer med.

Eksempelvis kan man synes, at den stedlige kirke er præget af en højreorienteret teologi, hvor der siges nej til vielse af homoseksuelle eller fraskilte par - for den frihed har folkekirkens præster.

Omvendt kan man også finde, at den stedlige præst har en liberal kristendomsforståelse, er bibelkritisk og ikke står ved en central luthersk evangelisk forkyndelse.

Men man kan også slet og ret være utilfreds med et eventuelt manglende samarbejde og fællesskab i sognemenigheden. Man føler sig ikke hjemme og søger et kirkeligt fællesskab, der lever op til ens forestilling om en levende menighed og en nærværende forkyndelse.

Men endelig kan den enkeltes ønske om at skifte sogn også skyldes, at man selv er flyttet, men gerne vil bevare tilknytningen til den ”gamle” sognemenighed og dens præst.

Hvad er et sogn egentligt?
Især i storbyområder kan det være vanskeligt at finde ud, hvilket sogn man bor i, mens det er betydelig lettere at finde ud af i landområderne, hvor der også er en stærkere sognebevidsthed. For hvad er et sogn egentligt?

Et sogn er et geografisk afgrænset område, hvor de beboere, der er medlem af folkekirken, har fælles kirke. Hele landet er inddelt i alt 2.169 sogne (2016), og antallet af kirker i alt 2.339 kirker (2016). Denne inddeling af landet i sogne er de fleste steder flere hundrede år gammel. Dog er der i storbyområder oprettet en række nye sogn de senere år. En rigtig god hjælp til at finde ud af hvilket sogn, man bor i, findes ved at gå ind på sogn.dk, hvor man kan skrive sin adresse ind, hvorefter det meldes ud hvilket sogn, man tilhører.

Det er hovedreglen, at man som medlem af folkekirken hører til menigheden i det sogn, hvor man bor. Det betyder, at den stedlige sognepræst har pligt til at betjene en, altså at man kan blive viet, få sine børn døbt og senere konfirmeret, samt at man selv kan blive begravet fra den stedlige sognekirke og dens præst.

Sognet ledes af et menighedsråd, og som medlem af sognet har man stemmeret ved valg af menighedsrådet.

Hvordan skifter man sogn?
Imidlertid har vi i folkekirken for længst – og det vil sige allerede i 1855 – fået en lov om den såkaldte sognebåndsløsning. Det vil sige, at man har mulighed for at skifte sogn. Sognebånd er folkekirkens medlemmers tilknytning til præsten og menigheden i deres bopælssogn. Sognebåndsløsning vil sige, at medlemmer af folkekirken, der hører til et bestemt sogn og præst, slutter sig til en præst i et andet sogn.

Ved at løse sognebånd får man altså ret til at vælge en anden præst. Selve ordet sognebånd skal forstås som folkekirkens medlemmers tilknytning til præsten og menigheden i deres bopælssogn. Sognebåndsløsning vil sige, at medlemmer af folkekirken, der hører til et bestemt sogn og præst, slutter sig til en præst i et andet sogn. Ved at løse sognebånd får man altså ret til at vælge en anden præst.

Går man ind på Kirkeministeriets hjemmeside, kan man læse, at hvis man ønsker at løse sognebånd, skal man henvende dig til den præst, man ønsker at slutte dig til. Anmodningen om at løse sognebånd skal være ledsaget af oplysninger om navn, personnummer og adresse. Hvis præsten ønsker det, skal man begrunde ønsket om at løse sognebånd.

Da sognebåndsløsning først og fremmest er tænkt som en mulighed for, at man kan slutte sig til en præst, hvis teologiske holdninger man sympatiserer med, er det ikke nødvendigvis en tilstrækkelig begrundelse for at løse sognebånd, at du godt kan lide den kirke eller det sogn, hvor præsten er ansat.

En præst har ikke pligt til at modtage et medlem af folkekirken som sognebåndsløser, hvis præsten finder, at det vil være i strid med de hensyn, som præsten skal tage til sig selv eller til den sognemenighed, hvor præsten er ansat. Hvis præsten afslår et ønske om at løse sognebånd, skal afslaget være skriftligt, og den person, der har fået afslag, kan klage til biskoppen, hvis afgørelse er endelig.

Sognebåndsløsningen ophører, når den præst, man har løst sognebånd til, flytter til et andet embede, bliver afskediget eller dør.