Analyse

Hvorfor bliver unge konfirmeret?

I mødet med en præst, der indbyder til en seriøs samtale om alt det mellem himmel og jord, oplever konfirmander at blive taget seriøst. Pludselig bliver man ikke kun set som en forvirret, pubertetsramt teenager - men man oplever at blive set, hørt og tiltalt som et menneske, der er skabt i Guds billede, skriver projektleder Suzette Schurmann Munksgaard. Foto: Christian Roar Pedersen/Aalborg Stift.

Der er flere forklaringer bag unges valg af konfirmandforløb med en præst, men grundlæggende har de forventninger om at deltage i et meningsfyldt forløb og håber på at blive fejret på en meningsfuld måde, vurderer Suzette Schurmann Munksgaard, der er projektleder ved Center for Ungdomsstudier

Hvorfor vælger cirka 70 procent af en ungdomsårgang frivilligt at deltage i et års kirkelig kristendomsundervisning for derefter at markere det med et ja i kirken, mens forældre og familie står bagved som supporter på kirkebænken? Hvad er på spil for unge i dag, som generelt er så materielt veludrustede, at de ikke behøver at blive konfirmeret for at få den nyeste iPhone eller iPad?

Det skal være sjovt, seriøst, og man skal lære noget

Der ligger flere forklaringer bag unges valg af konfirmandforløb med en præst, men grundlæggende har de forventninger om at deltage i et meningsfyldt forløb og håber på at blive fejret på en meningsfuld måde.

Når vi på Center for Ungdomsstudier spørger unge i 7. og 8. klasse, om hvad der skal til for, at de deltager i almindelige foreningsaktiviteter som svømning, skak eller selvforsvar, så svarer de, at det skal være sjovt, seriøst, og man skal lære noget.

Det samme gælder sjovt nok også for konfirmandforløbet, hvor unge forventer at deltage i et forløb, der er sjovt, seriøst, og hvor de lærer noget. Men hvordan kan noget både være sjovt, seriøst og lærerrigt?

Hvornår er noget sjovt?

Set fra et teenage-perspektiv er noget 'sjovt', når man sammen med andre er fælles om at være interesserede og engagerede. For konfirmander er det 'sjovt' at gå til præst sammen med vennerne, gå på opdagelse i et anderledes kirkerum, drikke te eller spille bordfodbold med præsten og være tilstede i en sammenhæng, hvor man ikke skal have karakterer eller uddannelsesparathedsvurderes.

For mange konfirmander opleves konfirmandforløbet som et fristed eller et hellested, fordi præsten ikke 'har noget på dem', hvilket de har særligt brug for i en tid præget af præstations- eller perfekthedskultur. På denne måde bliver det 'sjovt' at være tilstede i mødet med en præst, der ikke skal give karakterer, men som synes det er 'sjovt' at uddele masser af velsignelse.

Hvordan skal det være seriøst?

Når 'sjovt' sættes sammen med 'seriøst' er det ikke modsatrettet for en teenager, for man kan godt kombinere det sjove og seriøse på samme tid. Med ’seriøst’ forventer de, at konfirmandforløbet tages seriøst af såvel præsten som af de andre konfirmander.

Her kan man opleve, at der både er tid til 'smalltalk' omkring ens liv og interesser, og at der er tid til 'deeptalk'. I mødet med en præst, der indbyder til en seriøs samtale om alt det mellem himmel og jord, oplever konfirmander at blive taget seriøst. Pludselig bliver man ikke kun set som en forvirret, pubertetsramt teenager - men man oplever at blive set, hørt og tiltalt som et menneske, der er skabt i Guds billede med krop, sjæl og ånd.

Hvad vil de lære?

Endeligt håber konfirmander på et meningsfyldt konfirmandforløb, hvor de lærer noget. De forventer at lære noget helt konkret om det med Gud, for de er i gang med at afklare sig om, hvad konfirmationens ja kan betyde.

Og ikke nok med det, de har også brug for at kunne forklare sig, selv at sætte ord på, hvad de tror på. For når man som ung tager et valg i dag, skal man også kunne stå ved det og kunne forklare, hvad det betyder.

Derfor bliver det også vigtigt for nogle konfirmander, at selve festdagen bliver en dag, de kan stå ved. En pige fortæller for eksempel, at hun vælger at holde en klimavenlige konfirmation med genbrugskjole, lånt service og 'skraldet' overskudsmenu.

På samme måde som ved konfirmationsforløbet håber konfirmander også på, at selve konfirmationen og festdagen bliver sjov, seriøs og meningsfyldt. Som en konfirmand forklarede: "Jeg glæder mig allermest til, når jeg skal ligge på knæ foran alteret med hele min familie bag mig, og til når præsten lægger sin hånd på hovedet og siger de der konfirmandord - det må være en vild, syret oplevelse!"

Suzette Schurmann Munksgaard er læreruddannet. Hun har en master i teologi med speciale i kristendomsformidling med unge. Hun er efterskolelærer på Midtsjællands Efterskole og projektleder ved CUR, Center for Ungdomsstudier.