Analyse

Derfor viser fodboldspillere synligt deres tro under VM

De løftede pegefingre i fodbold kan være et udtryk for, at spilleren ønsker at ære Gud, men de kan også være en hilsen til en afdød, som det er tilfældet for den argentinske landsholdsspiller Lionel Messi, der hilser sin afdøde bedstemor. Billedet viser den brazilianske og katolske landsholdspiller Neymar jr. Foto: Pierre Perusseau/Ritzau/Scanpix

Mange fodboldspillere slår korsets tegn, når de bliver skiftet ind på banen under VM, eller de løfter deres hænder i tak til Gud efter et mål. Det viser, hvor stor forskel der er på at udtrykke sig religiøst i Danmark og resten af verden, vurderer dr.theol. Kurt Larsen i sin analyse

Fodbolden er over os. Verdens øjne er rettet mod diverse stadioner i Rusland, og nærbilleder viser ofte spillere, der giver udtryk for deres tro. De løfter hænderne opad i tak til Gud efter at have scoret. De slår korsets tegn, når de skiftes ind på banen.

Det er dog et nyere syn, når vi ved dette VM ser Egyptens stjernespiller Mohamed Salah lægge sig på knæ med panden mod jorden. Han er troende muslim og giver derfor udtryk for sin tro på en klassisk muslimsk måde. Noget så hyggeligt som en sportsbegivenhed viser således, hvor forskelligt man tænker om tro og religion.

Religion som ressource eller problem?

I Danmark ses religion ofte som et problem. Så snart nogen er aktiv i religiøse kredse og taler om en religiøs etik, står vedkommende i fare for at blive kaldt fundamentalist. Der er en udbredt religionsforskrækkelse i det danske samfund. Biskop Henrik Wigh-Poulsen fra Aarhus taler således imod den religionsfobi, der med det rene snit ”smider langskæggede parallelsamfundsentusiaster i samme gryde som sekulariserede folkekirkekristne.”

En ny dansk religionslov stiller flere krav om mere administrativ orden hos trossamfundene, og det er nu blevet muligt at fratage et trossamfund deres anerkendelse. Med rette har lektor Hans Raun Iversen påpeget, at loven slet ikke viser anerkendelse for de positive bidrag, som andre trossamfund yder til det danske samfund.

I andre lande ses religion derimod primært som en ressource. I USA ses det som en grundlæggende værdi at være med i en kirke – eller for den sags skyld en synagoge, moske eller et hindu-tempel. Man tænker, at deltagelse i en menighed giver den enkelte mening i tilværelsen og en moralsk orientering. Menigheden knytter også mennesker sammen i et fællesskab med indbyrdes omsorg.

Alt sammen ses dette som afgørende for den enkelte og for samfundet. Derfor er politikere i USA som bekendt heller ikke tilbageholdende med at tale om deres tro. Det virkede ligeså naturligt, at præsident Clinton på sit besøg i Danmark sagde ”God bless you”, som det ville have været unaturligt, hvis Lars Løkke sagde det!

Dansk blufærdighed og sydlandsk synlig tro

Den danske religiøse blufærdighed har en teologisk baggrund. Danmark er et overvejende luthersk land, og arven fra Martin Luther har været med til at gøre tro til en personlig og inderlig sag. Luther reagerede i sin tid imod den katolske kirkes meget synlige fromhedsudtryk i munkevæsen og afladshandel. Det handlede for Luther om hjertets tro på Kristus, og derefter at gå ud og virke i hverdagens praktiske opgaver.

Ikke dermed sagt, at Martin Luther på nogen måde lagde afstand til menighedsliv, fromhed og bøn. Tværtimod anbefalede han i sin lille katekismus at bruge korstegnet hver morgen. Men i historiens løb blev ydre fromhedsudtryk alligevel mere og mere sjældne i den lutherske tradition. I dag er for eksempel korstegnet nærmest forsvundet i folkekirkelige kredse uden for kirkerummet. I folkekirken har man fået en skarp opdeling mellem søndagens gudstjeneste og et hverdagsliv uden religiøse udtryk.

I andre dele af verden har man ikke haft den udvikling. Halvdelen af verdens kristne er katolikker, og for mange af dem er det naturligt at slå korsets tegn i forbindelse med vigtige begivenheder, herunder fodboldkampe.

I store fodboldlande som Spanien og Portugal er der betydeligt flere aktive kirkemedlemmer end i Danmark – en ny undersøgelse taler om 10 procent kirkegængere blandt kirkemedlemmer i Danmark, mod 21 procent i Spanien og 35 procent i Portugal. Så kombinationen af større kirkeligt engagement og større tradition for synlige fromhedstegn er baggrunden for de mange korstegn hos fodboldspillere fra Sydeuropa. Og endnu mere fra Sydamerika.

Særligt kristne brasilianere viser deres tro

Hos ingen nation kommer den kristne tro mere tydeligt til udtryk hos fodboldspillere end brasilianerne. I hele Sydamerika står tro og religion meget højt, og i det katolske Brasilien har en kristen vækkelse i den sidste generation styrket dette yderligere. Mange brasilianerne er gået over til evangeliske kirker, typisk pinsemenigheder, og er meget aktive i missionsarbejde der.

Indadtil i den katolske kirke har der været en karismatisk vækkelse, der også har øget det personlige engagement i troen. Derfor de mange fromhedsudtryk fra netop brasilianernes side – selvom fodboldsforbundet har sat klare grænser for, hvor meget mission der må øves fra spillernes side.

Kurt E. Larsen er professor, dr.theol. og skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.