Spørg

Hvorfor er jomfru Maria syndfri?

Den protestantiske Maria mødes alene på evangeliets vilkår, hvilket kan være gådefuldt nok. Hun er et forbillede og en inspirator, men ikke en guddommelig helgen. Den katolske Maria derimod er blevet til en guddommelig helgen, forklarer teolog Bjarne Lenau Henriksen. Billedet er et udsnit af maleren John Singleton Copleys maleri af Jesu fødsel, 1776-1777. Foto: Arkiv.

Hvordan kan Maria være syndfri, inden Jesus dør på korset? spørger en læser. Teolog Bjarne Lenau Henriksen svarer, at det tit går galt, når en protestant møder Maria på katolske præmisser. Den luthersk-evangeliske Maria er en mere jordnær skikkelse end den katolske Maria

Spørgsmål

Kære jer hos kristendom.dk

Hvordan kan undfangelsen af Jomfru Maria være uplettet, og hvordan kan hun være født fri for arvesynden/være den “nye Eva“?

Sønnen Jesus var jo ikke født endnu/havde endnu ikke frelst menneskeheden med sin gerning og senere opofrelse på korset?

Selv hvis Gud/Jesus havde nået at frelse mennesket, ville det vel også kræve, at Maria var blevet døbt? Forudsat hun var et almindeligt menneske og ikke ligesom sønnen Jesus.

Tænker jeg bare for protestantisk ?

Med venlig hilsen
Elsebeth

Svar

Kære Elsebet

Det går tit galt, når en protestant møder Maria på katolske præmisser. Den luthersk-evangeliske Maria er en mere jordnær skikkelse end den katolske Maria.

Den protestantiske Maria mødes alene på evangeliets vilkår, hvilket kan være gådefuldt nok. Hun er et forbillede og en inspirator, men ikke en guddommelig helgen. Den katolske Maria derimod er blevet til en guddommelig helgen. Hun er et gennem århundreder kontinuerligt konstrueret kunstværk af en ofte smuk, men udenoms-evangelisk overflod af ønsketænkning og fantasi.

Der kan ikke ræsonneres logisk om Mariaskikkelsen. Men hun bliver mere spændende og betydningsfuld, når hun fremstilles som himmeldronningen, der er så tæt på Gud Fader og Søn, at hun kan henvende sig direkte til dem på de troendes vegne og være deres talerør.

Ny Testamentes fortælling om, at en ung kvinde der hedder Maria, føder Guds Søn udelukkende ved bistand fra Helligånden efter at have fået en forhåndsmelding af ærkeenglen Gabriel, unddrager sig enhver historisk og faktisk virkelighed. Dette budskab skal tros på trods af den virkelighed, vi kender til.

Protestanterne værdsætter lige som katolikkerne Jesu mor som denne ydmyge og troende Herrens tjenerinde, der lovsynger Gud og gemmer ordene dybt i sit hjerte. Vi bekender, at Guds Søn er født af jomfru Maria. Det ubegribelige og gådefulde ved jomfruen og Helligånden tager vi med i købet og forsøger måske at fortolke os ud af denne naturstridighed.

Marias nytestamentlige hovedrolle kulminerer efter ni måneder, da hun føder Guds Søn i landlig hjemløshed og fattigdom. Maria optræder senere i bardomsfortællingerne, og det fremgår også, at Jesus ikke er enebarn, men har søskende. Hele familien afvises på et tidspunkt af Jesus, som foretrækker disciplenes selskab frem for deres.

Ellers hører vi ikke meget om hende. I Johannesevangeliet optræder hun med en regibemærkning ved bryllupsfestens vand- til vinforvandling, som er et johannæisk tegn på Jesu kommende herlighed. Til sidst får vi at vide, at Maria er tro til døden. Hun står vagt ved sin søns kors, hvoroppefra han beder sin mor og Johannes om at tage sig af hinanden.

Netop bebudelses- og fødselsberetningen inspirerer til fri fantasi over Maria. Hun bliver et ideal, efterhånden en legende. I Jakobs Forevangelium, som er et af de apokryfe/hemmelige evangelier, lægges grunden til den mariologi (læren om Maria) og den Mariafromhed, som udvikles især i den katolske tradition. Maria-idealet får flere og flere overbygninger på sig til brug for den troendes daglige fromhedsliv, som handler en del om at sikre sig mod fortabelsens forskellige stadier.

Den katolske kirke har en række dogmer om Den hellige Jomfru. De fejres på bestemte dage: 1. januar: Maria er Gudsfødersken. 25. marts: Herrens Bebudelse, at hun er jomfru, da hun føder Jesus. 15.august: at Maria er optaget i Himlen med både sjæl og legeme efter fuldendelen af det jordiske liv. 8. december: Marias uplettede undfangelse, at hun er født uden arvesynd (Maria Immacolata). De to sidste er pavelige dogmer fra henholdsvis 1854 (Pius IX) og 1950 (Pius XII).

I oldkirken opstod der uenighed om, hvorvidt Maria kun var moder til den menneskelige, men ikke til den guddommelige Kristus. Moderen til den guddommelige Kristus kunne ikke nøjes med at være en almindelig jordisk kvinde.

Uenigheden var en udløber af stridighederne om Kristi to naturer. Marias identitet blev reddet i land, da Kirkemødet i Efesos (431) erklærede, at hun var Gudsføderske. Maria får dermed frelseshistorisk betydning. Hun blev skildret analogt med Jesu person og gerning, derfor var hun syndfri og blev optaget i himlen. Den gamle Eva kom med synden og døden, den nye Eva kom med muligheden for syndens og dødens overvindelse. Maria blev brobygger mellem jord og himmel.

Gudsmoderforestillinger var i øvrigt kendt i en række hedenske religioner, og de forventninger, de kunne have til Gudsmoderen, blev ret hurtigt overført på jomfru Maria. Den udvikling, jomfru Maria gennemgår op gennem tiden, er altså kendt stof..

Den katolske tros dogmer kan der bedst redegøres for af en katolik. Jeg har forsøgt at skrive om, hvordan der kan bygges legender, myter og trosforestillinger op om jomfru Maria blandt andet ved synoders og pavers selvskabte dogmer.

Dine spørgsmål er ikke for protestantiske, kun protestantiske. Reformatorerne vendte sig imod helgendyrkelse, også Mariadyrkelsen, fordi Skriften ikke lærer os at påkalde helgener, men udelukkende fremstiller Helligånden og Kristus som fortalere for os.

Også for protestanter gælder det, at Gud er det uforudsigelige og ubegribeliges Gud. Vi tror på Det ny Testamentes Maria. Vi beder ikke til hende. Men vi takker for og glæder os over Maria den Ubegribeliges ydmyghed, trofasthed og lovsang.

Med venlig hilsen
Bjarne Lenau Henriksen
Teolog, fængselspræst og tidl. chef for Kirkens Korshær

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.