Spørg

Hvorfor falder fastelavn og påske så sent i år?

Det ”faktiske” forårsjævndøgn i naturen ligger ikke altid på samme dato, men for enkelhedens skyld har man besluttet at lægge det fast en gang for alle til den 21. marts hvert år, forklarer teologiprofessor og dr.theol. Kurt E. Larsen Foto: Søren Bidstrup

Fastelavn og påske falder først i marts og april i år. Hvordan kan det være? spørger en læser. Professor og dr. theol. i kirkehistorie Kurt E. Larsen svarer

Spørgsmål

Kære brevkasse

Jeg har altid lært, at påskedag falder på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Påskedag i 2019 er den 21. april. I 2019 er der forårsjævndøgn den 20. marts, og der er fuldmåne den 21. marts.

Kan nogen hos jer så forklare mig, hvorfor påskedag i 2019 ikke er søndag, den 24. marts og fastelavn syv uger før, den 3. februar?

Venlig hilsen
Preben

Svar

Kære Preben

De første kristne fejrede påskefest til minde om Jesu død og opstandelse, men det var ikke på samme tidspunkt. I det nuværende Tyrkiet fejrede de kristne påske på den samme dag som jøderne, det vil sige den 14. Nisan efter den jødiske kalender, og det kunne være forskellige ugedage. I Rom fejrede nogle derimod påsken på en søndag, Jesu opstandelsesdag.

Da Rom var en international storby, var det et problem, at forskellige kristne grupper i byen fejrede påske på forskellige tidspunkter. Roms biskop insisterede derfor omkring år 190 på, at alle skulle følge Roms datering af påsken. Gradvist slog dette igennem blandt de kristne, og på det store kirkemøde i Nikæa i år 325 blev det vedtaget, at påsken altid skulle fejres en søndag. For at undgå at være afhængig af jødernes udregning skulle påsken fejres den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det var en enkel metode, og det er stadig grundlaget for fastlæggelse af påskedag.

Men nogle år bliver det alligevel ikke så enkelt at beregne. Det tog mange århundreder, før alle kristne i verden begyndte at bruge den samme metode for at udregne datoen på. Hvordan skal man beregne tidspunktet for forårsjævndøgnet, og hvad hvis fuldmånen nærmest falder sammen med forårsjævndøgnet – tæller man den så med, eller skal man vente til efter næste fuldmåne? Det ”faktiske” forårsjævndøgn i naturen ligger ikke altid på samme dato, men for enkelhedens skyld har man besluttet at lægge det fast en gang for alle til den 21. marts hvert år. Det er her, det går ”galt” i år.

I 2019 står solen lige over ækvator den 20. marts, og fuldmånen begynder den 21. marts, så ”astronomisk set” burde der være påskedag 24. marts, fordi dette er første søndag efter første fuldmåne (21. marts) efter forårsjævndøgn (20. marts). Men da man ”pædagogisk set” altså har fastlagt forårsjævndøgnet til 21. marts, så tæller fuldmånen 21. marts ikke som den første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og derfor ligger påskedag i 2019 først efter næste fuldmåne, langt hen i april. Fastelavn ligger altid syv uger før påskedag, og derfor skal der også først slås katten af tønden meget sent i år.

Og for at forvirre yderligere: De ortodokse kirker i Østeuropa og Mellemøsten bruger en anden kalender end vores, og derfor fejrer de som regel – men ikke altid - påske på et andet tidspunkt end os. Kirkernes Verdensråd har engang foreslået, at man overvandt denne forskel ved at indføre en ny fælles beregning af påsken for hele verden: Påskedag skulle falde på den første søndag efter den første astronomiske fuldmåne, efter det astronomiske jævndøgn – beregnet ud fra Jerusalem. Men dette forslag er ikke blevet indført.

Venlig hilsen
Kurt E. Larsen
Professor, dr. theol. i kirkehistorie

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Kristendom.dk har inviteret teologer og repræsentanter fra forskellige kirker og kristne organisationer til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om kristendom". Alle svar i "Spørg om kristendom" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad kristendom.dk mener.