Analyse

Hvorfor skal vi forsage Djævelen?

Vejen til større rekruttering af teologistuderende kan i stedet begynde med en besindelse på, hvad en præsts primære opgaver er. Folkekirkens præsteløfte giver en klar retning, mener professor og dr.theol. Kurt E. Larsen. Foto: Privatfoto.

Det kan være svært for moderne mennesker at forstå talen om Djævelen, men det er godt at have stillet sig på Guds og hans kærligheds side i kampen mod alle de onde magter, påpeger teologiprofessor Kurt E. Larsen

Enhver, der har deltaget i en dåb i den danske folkekirke, vil vide, at barnet forud for dåben bliver spurgt: ”Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen?” Denne forsagelse har en lang historisk baggrund, har sammenhæng med spørgsmålet om kristendommens forhold til andre religioner og er nu igen til debat.

Forsagelsens rødder i det multireligiøse Rom

Forsagelsen af Djævelen ved dåben går helt tilbage til kirkens første tid. I det vigtige historiske kildeskrift ”Den Apostolske Tradition” (fra Rom i 200-tallet) er det formuleret således: ”Jeg forsager dig, Satan, og al din tjeneste og alle dine gerninger”.

På det tidspunkt var kristendommen en ny religion i en multi-religiøs kultur. I den kristne kirke bekendte man sig til den ene Frelser, Jesus Kristus. Han alene var opstået fra de døde, og kun ved at høre sammen med ham kunne man få del i den evige frelse. Vejen til fællesskabet med Frelseren var at tro og blive døbt til at tilhøre ham.

Over de kristne menigheder var der på en gang noget inkluderende og noget eksklusivt. Alle uanset alder, race, stand og køn var ligeværdige i Guds og menighedens øjne og kunne blive døbt. Men der var kun én frelser, og derfor måtte alle forud for dåben lægge sine gamle religioner bag sig. Forsage dem.

Hvis nogle direkte levede af at være troldmænd og stå i ledtog med Djævelen, fik de end ikke lov til at komme til optagelsesprøve, førend de havde lagt disse erhverv bag sig. I forbindelse med selve dåben svarede hver enkelt så ja til forsagelsen. Dermed havde man lagt afstand til enhver afgudsdyrkelse og enhver anden religion.

Luther og Grundtvig beholdt forsagelsen ved dåben

For Luther var menneskets tilværelse ikke nogen idyl, men en kampplads mellem stærke kræfter. Mennesket stod livet igennem i en kamp mellem godt og ondt, mellem Gud og Djævelen. Luther fastholdt af den grund, at man ved dåben skulle forsage Djævelen. Djævlens fristelser var en konkret virkelighed for ham.

Mange har siden stillet spørgsmålstegn ved forsagelsen. I oplysningstiden omkring år 1800 fandt nogle forsagelsen uforståelig og umoderne, og i nogle lande forsvandt den ud af dåbsritualet. Oplysningstidens religiøse ledere ville undgå at tale om Djævelen og omskrev derfor dette led til at være en forpligtelse til et moralsk liv.

I Holmens kirke i København brugte man på den tid et hjemmelavet ritual, der havde ændret forsagelsen til at være en forsagelse af ”det ugudelige væsen og de verdslige lyster og begæringer”. For Grundtvig var Djævelen en virkelighed, og han fandt det helt berettiget, at man ved dåben forsagede Djævelen selv, og ikke bare noget abstrakt ondt.

Skal man bevare forsagelsen?

Nutidens argumenter for og imod brugen af forsagelsen kører ad de gamle linjer: Det kan stadig være svært for mennesker at forstå talen om Djævelen, men på den anden side handler kristendommen jo også om tro – ikke om det vi kan begribe.

Har man et optimistisk menneskesyn, kan det være svært at se tilværelsen som en kampplads. På den anden side værner den gamle ordlyd ved dåben om, at der er større kræfter i tilværelsen, end vi begriber her og nu – og hvad der end måtte ske i fremtiden, er det godt at have stillet sig på Guds og hans kærligheds side i kampen mod alle de onde magter.

Forslaget om at afskaffe forsagelsen ved dåben netop nu, kan siges at være dårligt ramt tidsmæssigt. Nu er Danmark mere multireligiøs end nogensinde. Derved minder vi en del om tilstanden i det gamle Rom. Da ikke alle religioner har en positiv, lys og åben dagsorden som den kristne tro, vil det være et forkert signal at stoppe med at forsage de negative, mørke og okkulte kræfter.

Kurt E. Larsen er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet. Han skriver analysen ved kristendom.dk.