Analyse

Folkekirken er ikke færdig med at komme på forsiden

Den offentlige debat i forbindelse med reformationsfejringen tog fat i spørgsmålene om, hvorvidt Luther var en helt eller en skurk, og om der overhovedet var noget at fejre, mener centerleder Marie Vejrup Nielsen. Foto: Gorm Branderup/Ritzau

Der var godt med drama i de kirkelige sager, der fyldte den offentlige debat i 2017. Dramaet vil fortsætte ufortrødent i år, vurderer centerleder Marie Vejrup Nielsen i analysen

Den offentlige debat var i 2017 præget af en række sager, der havde folkekirken som omdrejningspunkt. Udover de forskellige emner, som de konkrete sager har berørt, så siger de tilsammen noget om, at folkekirken i dag er en fast del af den offentlige debat. Diskussionerne handlede på hver deres måde om, hvad folkekirken bør være, og hvem der har magten til at bestemme det.

Befri Gudstjenesten

Da Aarhus Domkirke inviterede Teater Svalegangen inden for kirkedøren med arrangementet ”Befri Gudstjenesten”, som en del af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017, skabte det voldsom debat allerede inden, forestillingerne havde fundet sted. To af hovedtemaerne i debatten gik på forskellen mellem kirke og teater, og på om man var gået for vidt i sit ønske om at lokke folk inden for.

Reformationsåret

Reformationsmarkeringen kom til at sætte sit præg på 2017. Og ikke kun igennem de mange, mange arrangementer og aktiviteter over hele landet. Den offentlige debat tog fat i spørgsmålene om, hvorvidt Luther var en helt eller en skurk, og om der overhovedet var noget at fejre. Særligt Politiken trykte uge efter uge hårde angreb på Luther og på markeringen af Luthers Reformation, mens der blev taget til genmæle af andre, der mente, at Luther sagtens kan bruges i dag og ikke kun i kirkelige sammenhænge.

Herrens Veje

2017 blev også året, hvor der blevet lukket op til folkekirkens bagscene i form af DR’s dramaserie ”Herrens Veje”. Her fik vi alle mulighed for at komme helt med ind i præsternes hverdagsliv – og soveværelse. Og det gik ikke stille for sig. Seriens fremstilling af folkekirken og dens meget dramatiske version af livet i provstegården blev diskuteret, men diskussionen handlede også om, hvem der kan give det bedste billede af folkekirken til en befolkning, som primært kender kirken gennem møder med præsten ved dåb, bryllup og begravelse eller gennem mediernes fremstilling. Derudover blev det diskuteret, om det er en fordel eller ulempe for folkekirken, når den gøres til genstand for denne type dramatisering.

Dyretelepati

Drama om præster var der flere eksempler på ude i folkekirkens virkelighed i løbet af året. Sagen om dyretelepati i folkekirken satte igen sindene i kog. Her var der både dem, der grundlæggende mente, det var godt at åbne op for alt det, der interesserer moderne mennesker, og dem der mente, at dette var at gå alt, alt for vidt.

Folkekirken vil fortsat havne i medierne

Og mens vi fejrede nytåret og knap var vågnet op til hverdagen, nåede folkekirken i de første dage af 2018 at få endnu et drama i gang. Denne gang om præsters ret til at afvise par af samme køn og debatten om, hvorvidt præster skal have lov til at have denne mulighed eller ej. Med denne start på det nye år ser det ikke ud til, at folkekirken er færdig med at være på forsiden og i medierne. Og diskussionen om hvad der hører til i kirken, og hvad der absolut skal holdes ude, kører konstant som underlægning til de mange sager.

Marie Vejrup Nielsen er ph.d. og leder af Center for Samtidsreligion. Hun skriver analysen ved kristendom.dk