10 vigtigste ting at vide om allehelgen

Det kan lyde paradoksalt at sige, at man fejrer allehelgen. For hvad er der at fejre ved døden? Hele forudsætningen for allehelgen er dog kristendommens lære om, at døden er overvundet.

I den katolske kirke fejrer man allehelgen den 1. november, mens man i mange danske folkekirker mindes menighedens døde den første søndag i november

1. Hvad er allehelgen?
I den danske folkekirke er allehelgensdag en dag, hvor man mindes de døde - både dem, man hver især selv har mistet, og alle dem, som gennem generationer har ført den kristne tro videre. Det er ofte den første søndag i november.

2. Hvornår er det allehelgen?
Ind til Struensees Helligdagsreform i 1770 var allehelgensdag den 1. november. I 1770 blev det dog bestemt, at allehelgensdag i den danske lutherske kirke er den 1. søndag i november. Aftenen før allehelgensdag er ifølge dansk tradition allehelgesaften.

3. Sådan opstod allehelgen
Frem til reformationen i 1500-tallet mindedes man på allehelgensdag alle alle kristne helgener og martyrer.

Historien bag helligdagen var, at man fra tidlig tid i kirken noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage. Da kalenderdagene slap op, begyndte man at holde samlede fester for alle dem, der ikke havde fået deres egen dag.

Allehelgensfester blev oprindeligt holdt i påsketiden, men under pave Gregor IV 800-tallet indførte man en allehelgensfejring den 1. november. I forbindelse med reformationen og afskaffelsen af helgendyrkelsen blev indholdet på helligdagen ændret, således at man nu lagde vægten på de afdødes tro og på efterlignelsen af deres eksempel.

LÆS OGSÅ:Hvad er en helgen?

4. Allesjælesdag og allehelgen
I middelalderen, mens Danmark stadig var katolsk, fejrede man både allehelgensdag den 1. november og allesjælesdag den 2. november. Forskellen på allehelgen og allesjælesdag var, at allehelgen var en fejring af martyrer og helgener, som var blevet frelst og nu var hos Gud, mens man på allesjælesdag gik i forbøn for de almindelige døde, som endnu ikke var frelst, men befandt sig i Skærsilden. Man bad altså om, at deres pinsler i Skærsilden ville blive forkortet.

Da man i Danmark under reformationen i 1500-tallet gjorde op med skærsildstanken og forestillingen om, at menneskelige gerninger og forbønner havde nogen indflydelse på frelsen, afskaffede man allesjælesdag.

I den katolske kirke fejrer man stadig allesjælesdag den 2. november (den 3., hvis den 2. falder på en søndag) med sjælemesser for de døde, processioner og andagter på kirkegårdene.

Selv om allesjælesdag i dag er afskaffet i den danske folkekirke, har den alligevel haft en vis indflydelse på allehelgensgudstjenesten i de danske kirker. Den nyere tradition for at mindes (men ikke gå i forbøn for) nyligt afdøde venner og familie har således en stærk forbindelse til allesjælesdag.

5. Halloween og allehelgen
Halloween har oprindeligt rødder i en gammel keltisk skik ved navn samhain fra 8-900 før Kristus. Der er tale om en slags nytårsfest, hvor kelterne omkring den 31. oktober fejrede enden på det lyse halvår og begyndelsen på vinteren.

På denne sidste dag i året mente man, at portene til dødsriget stod åbne, og at de afdødes sjæle steg op af graven for at bevæge sig til dødsriget. Derfor satte man mad ud på gravene for at sikre, at de døde havde det godt og ikke ville tage varigt ophold på jorden.

Ved mødet med kristendommen blev den oprindelige keltiske fest forsøgt smeltet sammen med de kristnes allehelgensfejring (det engelske ord halloween er en sammentrækning af "All Hallows' Eve" på dansk allehelgensaften).

Det religiøse indhold i halloween er efterhånden helt forsvundet. Nu om dage er der således langt fra kirkenernes allehelgensfejring til den verdslige halloweenfest med dens uhygge, monstre og genfærd.

Ikke desto mindre har mange kirker de seneste år taget halloween-festen til sig. Flere præster forklarer, at halloween stiller mange eksistentielle og religiøse spørgsmål, som kirken kan hjælpe med at give svaret på.

LÆS OGSÅ:"Halloween passer godt til kirken, men dårligt til allehelgen"

6. Reformationsdag
Ifølge traditionen slog Luther sine berømte teser mod den katolske kirke op på kirkedøren i Wittenberg allehelgensaften i 1517 og satte dermed gang i reformationen. Den 31. oktober er altså reformationsdag.

LÆS OGSÅ:De 10 vigtigste ting at vide om reformationen

Derfor vil man kunne opleve, at reformationen bliver nævnt og fejret ved gudstjenesten allehelgensdag, og at Martin Luthers status som trosvidne bliver særligt fremhævet.

Nogle teologer mener, at der er en tendens til, at reformationsdagen den 31. oktober nu om dage drukner i græskarmænd og flagermus, og at kirkerne burde have større fokus på den dag, der var startskuddet for reformationen.

LÆS OGSÅ:Reformationsdag er på vej i glemmebogen

7. Navneoplæsning i kirken
Under allehelgensgudstjenesten foretager man i mange kirker en oplæsning af navnene på dem, der er døde i sognet i årets løb.
Med oplæsningen følger en tak til Gud for livet med andre mennesker, og det understreges, at levende og døde ifølge kristendommen i tid og evighed er forenet i Kristus.

8. Kristuslyset og lysene på gravene
I de senere år er det blevet en meget udbredt at mindes de døde ved at sætte stearinlys på gravene allehelgensdag.

Netop lys spiller da også en stor rolle ved allehelgen. Flere af de tekster, som læses under gudstjenesten lægger vægt på lyset. Det understreges, at Kristus er verdens lys, og at mennesker i lyset af hans store lys, er små lys for hinanden (Matthæusevangeliet 5,13-16).

9. At fejre allehelgen
Det kan lyde paradoksalt at sige, at man fejrer allehelgen. For hvad er der at fejre ved døden?

Hele forudsætningen for allehelgen er dog kristendommens lære om, at døden er overvundet. Ifølge kristendommen har Gud med Jesu opstandelse brudt dødens magt. Allehelgenfejringen er altså båret af håbet om og troen på, at man selv som død er levende for Gud.

10. Brorsons store allehelgenssalme
Den mest benyttede allehelgensalme er Brorsons Den store hvide flok vi se. Den bygger på Johannes Åbenbaring kapitel 7, vers 9.17, som er en af de mest kendte bibeltekster til allehelgensdag.

Med billeder fra Johannes Åbenbaring beskriver beskriver Brorson i sin salme, hvordan de døde kristne den store hvidklædte flok - som stred troens kamp her på jorden, nu er i himlen, hvor Gud selv har tørret deres tårer bort og gjort dem klar til en evig himmelsk gudstjeneste:

Dér holder de nu kirkegang/med uophørlig jubelklang/ i høje kor,/ hvor Gud han bor/ blandt alle engles sang.

LÆS OGSÅ:Sådan fejrer kirkerne allehelgen

Litteraturliste:

Ole Brinth m.fl.: Året og dagen, Liturgisk Håndbog II. Anis 2007
denstoredanske.dk
wikipedia.dk
bibelselskabet.dk

Når man ved allehelgen mindes de døde, spiller lys en stor rolle. Flere af de tekster, som læses under gudstjenesten lægger vægt på lyset. Det understreges, at Kristus er verdens lys, og at mennesker i lyset af hans store lys, er små lys for hinanden. Foto: Thomas Heie Nielsen

Andre læser lige nu