LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Johannes Paul II den internationalt orienterede pave, som nu er helgen

Canonization of Pope John Paul II and Pope John XXIII - detail of a gift shop with gadgets and postcards for the sanctification of two Popes , Rome, Vatican City, Italy - 27/04/2014 Credit ' Danilo Balducci/Sintesi/Sipa /SINTESI_1240.28/Credit:Danilo Balducci/Sintesi/SIPA/1404281259 Foto: Danilo Balducci/Sintesi/SIPA/ Denmark

Hans pavetid blev en af de længste i den katolske kirkes historie, og han blev kendt for sin charme, sine konservative holdninger og internationale fokus

Da Karol Wojtyla blev valgt til pave den 16. oktober 1978 og tog navnet Johannes Paul 2. var han den første ikke-italienske pave siden 1523 og den første slaviske pave nogensinde. Han døde i 2005, og hans pavetid blev en af de længste i den katolske kirkes historie.

Allerede i 2011 blev han saligkåret. Og den 27. april 2014 blev han helgenkåret på Peterspladsen sammen med pave Johannes XXIII under overværelse af hundredtusinder af tilrejsende katolikker.

LÆS OGSÅ: Hvem var pave Johannes XXIII, som nu er helgen?

Barndom og ungdom
Karol Wojtyla blev født i 18, maj 1920 i landsbyen Wadowice 50 kilometer syd for Krakow. Hans far var som ung tjenestegørende i den østrigske hær under 1. verdenskrig og efter krigens afslutning varetog han administrative opgaver i det polske militær. Faderen blev tidligt pensioneret, og derfor var det småt med penge i den lille familie. Som barn mistede Karol både sin mor og sin ældre bror og var nu alene med faderen.

Han begyndte på det lokale gymnasium, hvor han især viste evner for sport og drama. Han og faderen flyttede dernæst til Krakow, hvor Karol Wojtyla blev optaget på byens gamle universitet og studerede litteratur og filosofi. Samtidig dyrkede han sin interesser for drama og var aktiv medvirkende i studenterteatret. Og så begyndte han også at skrive lyrik.

Præst, biskop, ærkebiskop, kardinal
Den tyske besættelse af Polen i 1939 blev afgørende for Karol Wojtyla. Universitetets professorer blev deporteret til tyske koncentrationslejre, og studenterne blev sendt på tvangsarbejde i Krakows fabrikker. De studenter, der ikke havde fysik til det hårde arbejde, blev deporteret til koncentrationslejre. Men takket være sin gode træning klarede Karol Wojtyla sig igennem og havde tilmed overskud til at fortsætte sine studier i al hemmelighed.

Efter faderens død i 1941 forstærkedes hans religiøse interesser. Igennem sin opvækst havde han aktivt taget del i gudstjenestelivet, og nu følte han et stærkt kald til at blive præst. Han tog en pastoral uddannelse og blev præsteviet i 1946.

I årene efter Anden Verdenskrig gjorde Wojtyla lynkarriere inden for kirken. Han skrev doktordisputats om den spanske mystiker og digter, Johannes af Korset og blev dernæst professor ved universitetet i Krakow i moralfilosofi, samt hjælpebiskop. I 1964 udnævntes han til ærkebiskop i Krakow og tre år senere modtog han kardinalværdigheden.

2. vatikanerkoncil (1962-65) var han talmand for liberale synspunkter med hensyn til samfundsfilosofi og menneskerettigheder. Og sammen med lederen af den katolske kirke i Polen, kardinal Wyszynski deltog han i forhandlinger med den kommunistiske regering om kirkens frihed.

Pave Johannes Paul II
Efter Johannes Paul 1. dødsfald efter kun 33 dage i pavestolen blev Wojtyla valgt med et stort flertal af kardinalstemmerne.

Johannes Paul II gik med stor energi i gang med en omfattende rejsevirksomhed. Det blev i alt til 100 rejser i hans pavetid. Han var en globalt orienteret pave. Ikke alene markerede han den katolske kirkes enhed gennem sine rejser, men hans talrige rundskrivelser, saligkåringer og helgenkåringer af fromme katolikker fra hele verden og udnævnelser af kardinaler, der afspejlede kirken som verdensomspændende, styrkede verdenskirkens profil.

Johannes Paul II forenede stor charme og sans for brug af medierne med en konservativ holdning både teologisk og på det moralske område. Fra Polen havde han den erfaring, at kirkens fastholden ved sin arv og traditioner netop havde været den kraft, der havde bragt landet intakt igennem både nazismens terror og det kommunistiske styres forsøg på afkristning.

For Johannes Paul II var kirke og kultur sammenhængende elementer og afgørende for samfundet. Der er således ingen tvivl om, at han fik en afgørende indflydelse på Polens vej til frigørelsen fra kommunismen.

Hans popularitet blev enorm, ligesom han også skabte sig modstandere og kritikere såvel inden for som uden for kirken. Han imødegik på det skarpeste en fri adgang til abort, idet han som argument fastholdt menneskets uendelige værdi som skabt i Guds billede. Og så nægtede han pure at mødekomme muligheden for præsteægteskaber.

Han gik hårdt i rette med Vestens materialisme og den stigende kløft mellem rige og fattige lande, men samtidig gik han i rette med gejstlige, der gik ind for befrielsesteologien. Blandt andet afsatte han jesuitterordenens leder af samme grund. Og så blev han kritiseret for sin støtte til det konservative Opus Dei.

Som den første pave nogensinde gjorde han op med fortidens kirkelige fordømmelse af videnskaben og dens kætterjagt. I 1983 indbød Johannes Paul II overhovederne fra de store trosretninger til bøn i Assisi for verdensfreden.

I 1981 blev Johannes Paul 2. udsat for et attentatforsøg. Beretningen om hans besøg i fængslet og tilgivelsen af attentatmanden gik verden rundt. En begyndende parkinsonssyge i 1990erne svækkede ham mere og mere. Men hans vilje til at forsætte i sit hidtidige tempo var stadig usvækket. Falder jeg om, så falder jeg om (Si crollo, crollo), var hans svar, når lægerne advarede ham.

Men i 2005 var hans kræfter opbrugt, og han døde 2. april i sin bolig i Vatikanstaten. Ved den store begravelsesceremoni råbte folkemængden spontant: Gør ham til helgen. To måneder efter Johannes Paul II's dødsfald blev en fransk nonne mirakuløst helbredt fra sin parkinsonssyge, efter hun og hendes medsøstre havde bedt intenst i hans navn.

Senere blev en kvinde fra Costa Rica helbredt fra en hjernesvulst efter at have bedt Johannes Paul om at gå i forbøn for hende.

Disse mirakler ledte i retningen af saligkåringen af Johannes Paul II. For har en person udført mirakler efter sin død, undersøges disse grundigt af eksperter, og vurderes de autentiske, kan personen saligkåres og senere helgenkåres af paven.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver man en helgen