Bibelen er ikke bare Bibelen

Siden de bibelske tekster blev nedskrevet på hebraisk og græsk er de blevet oversat mange gange til mange sprog Foto: Foto:stock.xchng.

Når Bibelens skrifter oversættes, så findes der ikke én endegyldig oversættelse. Siden de allerførste oversættelser har der været strid om, hvordan og hvorfor Bibelen skal oversættes

Kristendommens hellige skrifter er samlet i Bibelen, og man vil kunne finde de samme tekster gengivet i bibler rundt om hele verden. Men Bibelen er ikke blot én universel bibel - dels på grund af forskellige sprog, der vil udtrykke sig forskelligt og dels på grund af de mange forskellige versioner der findes inden for for eksempel engelsksprogede bibler.

Kønsneutral bibel
Et af de nyeste oversættelsesprojekter er Nordamerikas mest populære bibel New International Version (NIV), som skal moderniseres med en udgivelse af en kønsneutral bibel 2011. Det har givet anledning til strid mellem teologer og forskellige kristne grupper i USA. Læs mere om den kønsneutrale NIV-bibel her.

Bibelens oversættelseshistorie forløber fra omkring det 2. århundrede, hvor spredningen af kristendommen til det romerske rige betød, at man oversatte Bibelens tekster til latin fra grundteksternes hebraisk og græsk.

De første oversættelser var ofte vilkårlige og krydret med ekstra tekster, som ikke fandtes i de oprindelige skrifter. Men i år 382 fastlægger paven en endelig version, som kaldes Vulgata. Det er denne bibel, som bliver den etablerede bibel i den vestlige kirke helt op til reformationen.

Forfølgelse og henrettelse for at oversætte Bibelen
Efter romerrigets fald talte det kristne Europa flere forskellige sprog som tysk, engelsk, italiensk og spansk, og latin bliver et sprog, som kun lærde præster forstår. Derfor opstår der fra flere kristne grupper, som den etablerede kirke betegnede som kættere, en efterspørgsel efter at kunne læse Bibelen på lokalt sprog.

John Wycliffe (1328-1384) var en af de første til at kritisere paven og kirkens autoritet i forhold til fortolkningen af Bibelen. Wycliffe oversatte derfor lidt efter lidt Bibelen til engelsk, så den almindelige borger kunne læse Bibelen. Det var radikale forandringer i tiden, og Wycliffe var med til at sætte skub i tankerne om en reform af kirken. John Wycliffe blev på grund af sine tanker dømt som kætter, og efter hans død tog forfølgelse og henrettelser af hans efterfølgere til.

John Wycliffe ligger i dag navn til den internationale missionsorganisation Wycliffe International, der oversætter Bibelen. Læs mere om organisationen og den danske afdeling på wycliffe.dk

Bibel-afbrændinger
Synet på, at en personlig tilegnelse og viden om de hellige skrifter er vigtig, voksede hurtigt og flere begyndte at oversætte Bibelen til lokalsprog heriblandt den tyske reformator Martin Luther (1483-1546) og englænderen William Tyndale (1494-1536). De mente, at alle skulle kunne læse og forstå Bibelen på deres eget modersmål.

Tyndales oversættelse af Bibelen udkommer i 3000 eksemplarer, men den engelske biskop pågriber dem, og alle undtagen to brændes. William Tyndale fortsætter dog sit farlige arbejde, som ender med, at han henrettes på grund af kætteri i 1536. Hans oversættelse blev senere kilde til den engelske bibel King James Version fra 1611.

Hvordan oversættes Bibelen?
Når der komme nye oversættelser af Bibelen, er det som regel fordi, man gerne vil tilpasse sproget til samtiden, samtidigt med at man forsøger at nuancere originalsprogets betydning, hvis ord ofte har flere mulige betydninger. Derfor er det ikke enkelt at oversætte Bibelen, for oversætteren vil altid skulle vægte forskellige hensyn, fortolkninger og traditioner.

Ord-for-ord eller mening-for-mening
Tager man yderpolerne kan oversætteren vælge at oversætte enten ord-for-ord eller mening-for-mening. Det sidste vil sige, at man vægter forståelsen højere end selve ordets oprindelige betydning.

Problemet med ord-for-ord-metoden er, at teksten bliver tung og uforståelig i en nutidig kontekst, mens problemet med mening-for-mening-metoden er, at læseren bliver bundet op på oversætterens forståelse og fortolkning af bibelteksten. En god oversættelse vil derfor oftest benytte sig af begge metoder.

Bibelen på dansk
Den første danske oversættelse var kong Christian II's Nye Testamente fra 1524, mens den første hele bibeloversættelse til dansk kom i 1550 og kaldes for Christian III's Bibel. Begge bibler blev oversat fra Luthers tyske bibel, mens man i dag altid oversætter direkte fra originalsprogene hebraisk og græsk. Den sidste autoriserede udgave er oversættelsen fra 1992.

Men i 2007 udkom Den Nye Aftale, som indeholder Det Nye Testamente på nudansk. Bibelen er ikke autoriseret, men skal ses som et supplement til den autoriserede bibel. Den Nye Aftale blev mødt med skeptisk af flere danske teologer, fordi flere af de centrale traditionelle ord i Bibelen var taget ud. Læs mere om diskussionen her.

Kilder:
bibelselskabet.dk, historyworld.net, wikipedia.com, kristeligt-dagblad.dk