LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Klassiker

Kender du biskoppen, der opfandt store bededag?

Biskop Hans Bagger bestemte, at store bededag skulle indvarsles aftenen forinden ved ringning med kirkens største klokke, stormklokken. Når ringningen begyndte, skulle kroer og værtshuse lukke, og al handel skulle stoppe.

Han havde et stort administrativt talent og mange misundere. Men han hed ikke Struensee. Så hvad hed manden, som indførte store bededag? Og hvorfor gjorde han det egentlig?

Hvem indførte store bededag? Mange mener, at det var Struensee. Men det var faktisk Sjællands biskop Hans Bagger (1646-1693), der gav idéen til tre faste- og bededage. Den midterste blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og placeret den fjerde fredag efter påske.

Den fik navnet store bededag. Men hvem var Hans Bagger, og hvorfor indførte han bededage?

Opvækst og studier

Hans Bagger blev født den 23. august i Lund, mens Skåne endnu tilhørte Danmark. Faderen, Ole Bagger, var lektor på latinskolen, og blev senere udnævnt som professor i teologi ved det nyoprettede universitet i Lund. Den lille Hans mistede allerede som fireårig sin mor.

Efter afsluttet skolegang i Lunds latinskole blev Hans Bagger som 17-årig sendt til universitetet i København for at læse teologi. Det blev et ret så kort ophold, idet Hans Bagger nu foretog en studierejse til kendte lutherske universiteter i Tyskland blandt andet med et treårigt ophold i Wittenberg, hvor han boede hos den lærde Abraham Calovius.

Han vendte nu tilbage til Lund, hvor han tog magistergraden i teologi. En akademisk karriere lå nu foran ham ved Lunds universitet, men Hans Bagger ville fortsætte sine studier. Og nu gik rejsen til Oxford og Cambridge, hvor han fordybede sig i de orientalske sprog.

Universitetsledelsen i Lund ville imidlertid have Hans Bagger tilbage. Han blev kaldt hjem, men først i 1674, idet han trak tiden ud med endnu en studierejse - denne gang til Holland.

Kirkelig lynkarriere

Hans Bagger nåede næsten ikke at sætte sine fødder på dansk jord igen, før han af kong Christian den 5. var udnævnt til sognepræst og provst ved Vor Frue Kirke i København sikkert godt hjulpet frem af Sjællands biskop, Hans Wandal, som han var i familie med.

Hans Bagger giftede sig med den unge enke efter forgængeren i embedet. Margrethe Schumacher var hendes navn, og hun var søster til rigets mægtigste mand efter kongen, Peder Griffenfeld. Ganske rigtigt blev Hans Bagger da også udnævnt til Sjællands biskop, da Hans Wandal døde i 1675. Hans Bagger blev tildelt den teologiske doktorgrad og dernæst indviet til biskop i Vor Frue Kirke kun 29 år gammel.

I modvind

Hans Baggers lynkarriere skaffede ham mange misundere. Griffenfeld blev styrtet, og Bagger mistede dermed og kun et år efter sin tiltrædelse som biskop sin mest magtfulde støtte. Han sled i de kommende år for at klare sig over for misundere og kritikere.

Bagger ragede måske ikke op som prædikant eller lærd, men ved en helt anden evne, nemlig sit administrative talent. Han fik således en stærk indflydelse på udarbejdelsen af Christian den 5.'s Danske Lov, og i særdeleshed blev det Hans Bagger, der kom til at sætte sit præg på udarbejdelsen af et nyt kirkeritual, der udkom i 1686.

Det var så i denne forbindelse, at store bededag blev til. Denne dags helt korrekte navn var ekstraordinær, almindelig bededag. Hans Bagger bestemte, at store bededag skulle indvarsles aftenen forinden ved ringning med kirkens største klokke, stormklokken. Når ringningen begyndte, skulle kroer og værtshuse lukke, og al handel skulle stoppe. Denne ordning skulle så i øvrigt sikre, at folk næste morgen kunne komme ædru til gudstjeneste og i rette tid.

Man skulle faste fra ringningen om aftenen til gudstjenesterne næste formiddag. Al arbejde, rejser, leg, spil eller det der under ét hed verdslig forfængelighed var forbudt på store bededag.

Hans Bagger udarbejdede selv store bededagsbønnen, der viser hans evne til at udtrykke sig jævnt og forståeligt. Den bededagsbøn, som Hans Bagger foreskrev og udformede i sin alterbog ("Forordnet Alter-Bog Udi Danmark og Norge") i 1688, går igen med løbende sproglige fornyelser og revisioner helt frem til den kollektbøn, der er i den nyeste alterbog (1992) og dermed også i salmebogen. Så Hans Baggers og dermed ortodoksiens "tone" er godt gemt i den nuværende bøn.

I øvrigt blev store bededag vist nok lagt på den fjerde fredag efter påske, fordi kongen så kunne nå at deltage i bededagsgudstjenesten, inden han tog ud på sine sommerrejser i riget.

Danmarks og Norges Kirke-Ritual og ortodoksien

Hans Bagger blev den ledende kraft i udarbejdelsen af en ritualbog, der så at sige omfattede det hele menneskeliv. Det var en ritualbog, der skulle hjælpe mennesker til at se hele deres liv som en tjeneste for Gud. Grundstammen i de forskellige gudstjenester og kirkelige handlinger, som blev udformet i Danmarks og Norges kirke-Ritual var søndagens højmesse. Den skulle være kirkens hovedgudstjeneste.

Hans Bagger blev en ivrig forkæmper for den rene lutherske lære og står som den lutherske ortodoksis forkæmper i 1600-tallets danske kirke. Han var således en hård kritiker af de reformerte kristne, som var indvandret fra Tyskland, Frankrig og Holland. Selvom landet af statsøkonomiske grunde havde god gavn af de flittige indvandrere, ville Hans Bagger ikke give dem religionsfrihed. Tilsvarende lagde han også indvandrende katolikker store hindringer i vejen, hvilket førte til en større brevveksling mellem ham og den katolske kardinal Albani, den senere pave Clemens d. 11.

Kun 47 år gammel døde Hans Bagger i august 1693.