Dagmarkorsets historie

Dagmar

Dagmarkorset kom for dagens lys i 1683 i Sankt Bendts Kirke i Ringsted i forbindelse med anlæggelsen af en ny grav.

Dagmarkorset regnes for at være et af Danmarks største nationalklenodier. Læs dets historie her

Dagmarkorset er et nationalsmykke. Det masseproduceres af guldsmede, der sætter deres præg på smykket med hver deres firmatraditioner. Det har sin helt egen historie som Dagmars kors.

Fundet
Dagmarkorset kom for dagens lys i 1683 i Sankt Bendts Kirke i Ringsted i forbindelse med anlæggelsen af en ny grav vistnok for kirkens provst. Gravearbejdet var lige i nærheden af gravene for Valdemar Sejrs første dronning, Dagmar, samt hans søster Richiza.

Gravearbejdet ødelagde Richizas grav og delvist Dagmars. Men påstanden er, at fundet blev gjort i Dagmars grav. Men det kan også have tilhørt Richiza, som var enke efter den svenske konge, Erik X. Imidlertid bliver korset først indleveret til Kunstkammeret, det senere Nationalmuseum, i 1695.

Det kors, som i dag kan ses på Nationalmuseet, er et lille smykkekors på 4,3 x 2,9 cm og 0,3 cm tykt, beregnet til at bære i en kæde om halsen. Det er udført i guld og emalje og er farvet. I korset er der et hulrum, et relikviegemme, hvor der formodentligt har været en splint af Kristi kors.

Selve stilen viser hen til en byzantinsk oprindelse. Forsiden viser Kristus på korset. Bagsiden af smykket består af fem medaljoner, der i brystbiller viser Kristus i midten som verdensherskeren med den ene hånd velsignende og den anden hånd med Bibelen. På hver side af Kristus ses henholdsvis Maria og Johannes Døberen. På den lodrette korsarm ses de to berømte helgener fra den byzantinske kirke, kirkefaderen Basilios den Store - og nederst Johannes Chrysostemos (dvs. gyldenmund), som var berømt for sin veltalenhed.

Korset er dateret til 1000-tallet.

Dagmars kors
Hvordan har Dagmarks kors fundet vej til Danmark og hvor stammer det fra? Det sidste spørgsmål besvarer kunsthistorikere med, at det var fra Konstantinopel, hovedstaden i det byzantinske rige (østromerske rige). Hvordan korset har fundet vej hertil er straks vanskeligere at klarlægge.

Der er flere muligheder. For det første var Valdemar den Stores dronning, Sofie, som var mor til Valdemar II Sejr og hans søster, Richiza, fra Minsk i det nuværende Hviderusland. Valdemar den Stores mor var fra Novgorod. Navnet Valdemar stammer er da også en omskrivning af det russiske Vladimir.

De livlige handelsforbindelser mellem det russiske område og Konstantinopel kan vel at mærke have ført korset til den danske kongefamilie, og være givet til Dagmar ved brylluppet med Valdemar Sejr i 1205. På den anden side kan det heller ikke udelukkes, at Dagmar selv har hjembragt det fra Bøhmen, måske som gave fra hendes far, den bøhmiske konge, Ottokar.

Men der var også mere direrkte forbindelse mellem Konstantinopel og Danmark i middelalderen. Flere danskere drog på korstog i slutningen af 1100-tallet, og tog på vejen fra Det hellige Land ophold i Konstantinopel og kan derfor have hjembragt kostbarheder derfra. Hertil kommer, at ved det såkaldte fjerde korstog i 1202-4 indtog og ødelagde korsfarerne Konstantinopel, hvilket så har medført en udbredt handel af krigsbytte.

1800-tallets nationale vækkelse og Dagmarkorset
Det er dronning Dagmar og hendes historie, der gør korset berømt. Om nogen beskrives hun i folkeviser som den lyse, blide og fromme prinsesse, der kom til Danmark fra et fjernt land.

Hun er den unge kongebrud, der kom over havet, sådan som statuen ved Riberhus borgbanke, udført af Anne Marie Carl Nielsen i 1913, viser det. Og hendes alt for tidlige død skildres i den berømte folkevise Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg.., hvor hun når at bønfalde Valdemar Sejr om fangers og fredløses frigivelse.

Men fortællingerne om Dagmars fromme og blide sind blev ikke mindst brugt til at sætte hende i kontrast til Valdemar Sejrs anden dronning, Berengaria (Bengerd) fra Portugal, der beskrives som ond og mørk.
I 1800-tallet blev folkeviserne genstand for stor opmærksomhed. De blev anset som pålidelige historiske kilder og var sammen med Ingemanns historiske romaner om middelalderens konger, blandt andet Valdemar Sejr fra 1826, med til at give baggrund for den nationale identitet, som landet havde så hårdt brug for efter statsbankerot og tabet af Norge i 1814.

Dagmarkorset som bryllupsgave
Billedhuggeren H. W. Bissen fikr i 1838 bestilling på at udføre en række statuer til det nye Christiansborg, som skulle forestille berømte danske kvinder heriblandt dronning Dagmar.

På samme tid er det så, at Dagmarkorset blev placeret i Nationalmuseet. Men det er først og fremmest som bryllupsgave, at Dagmarkorset blev kendt. I 1863 blev prinsesse Aleksandra, datter af den senere kong Christian IX gift med prinsen af Wales, den engelske kronprins og senere konge Edvard VII.

Den danske konge, Frederik VII fik så den idé at overrække Aleksandra en kopi af Dagmarkorset som bryllupsgave. Korset blev indsat i et større smykke af perler og brillanter, alt sammen udført af hofjuvelerer Diderichsen. Selve korset indeholdt også, som originalen, et relikviegemme. Heri blev der lagt et stykke silke fra Knud den Helliges grav i Odense Domkirke. Silkestumpen skulle endda være afklippet af Frederik VII selv. Denne gaveoverrækkelse med alt dens nationale symbolværdi blev nøje skildret og kommenteret i dagspressen.

Mindet om dronning Dagmar lever videre
I Sankt Bendts Kirke i Ringsted er dronning Dagmars grav stadig klart markeret i gulvet. I 1916 udførte maleren Joakim Skovgaard et freskomaleri på væggen udfor graven, hvor man ser den knælende Dagmar, der beder vor Frelser om at hele hvad i Danmarks Land er søndret, som der står på kalkmaleriet tekst med henvisning til tabet af Slesvig. I 1928 opsattes på initiativ af Tjekkoslovakiet en mindetavle med indskriften:

Fra tjekkisk Land kom Dronning Dagmar, bragte Fred til alle Fredløse, Frihed til dem i Lænker, og med sejrende Kærlighed vandt hun danske Hjærter. Fred, frihed og Kærlighed skal hendes Minde altid forkynde til begge Nationer.

I en montre opsat i kirken finder man en kopi af Dagmarkorset. Det kan udlånes til at bæres af brude ved bryllupper i Sankt Bendts Kirke.