De 10 vigtigste ting at vide om den historiske julemand
Alle kender julemanden og hans kane og rensdyr. Men kender du Sankt Nikolaus, som er den oprindelige julemand? Lær ham at kende her
Vi kender ham som en glad tyksak klædt i rødt, der julenat suser rundt i sin kane med gaver til alverdens børn, mens han griner "ho, ho, ho." Dette billede er kraftigt inspireret af både Coca Colas reklamer og Disneys tegnefilm.
Men sådan har det ikke altid været. Julemanden er oprindelig en katolsk biskop og helgen fra det nuværende Tyrkiet, som dengang var et kristnet område.
Men hvem var han? Ikke alle informationer om ham er gennemdokumenterede, og langt fra alle de fantastiske beretninger kan bevises.
Men noget må man alligevel kunne konkludere. For alt materiale om den katolske helgen, der endte med at blive forbilledet for julemanden, taler om en gavmild og modig mand, der mente, at man kunne gøre meget godt for sine medmennesker, så længe man gjorde det i Jesu navn.
Så her er 10 ting om den historiske julemand:
1. Julemanden blev født af rige forældre, men gav formuen væk
Den historiske julemands navn er Sankt Nicolaus (eller Sankt Nikolaj). Han var biskop i Myrra i Lycien, der er det nuværende Tyrkiet, i 300-tallet. Nicolaus var født af rige forældre, der nåede at døbe ham og lære ham om kristendommen, inden de selv døde, mens han endnu var ganske ung. Som så mange af de tidlige kristne gav han derefter familieformuen væk og gik i kirkens tjeneste. Sankt Nicolaus døde omkring 350 e.Kr.
2. Led for troen
Nicolaus led bravt for den kristne tro før Konstantins magtovertagelse som romersk kejser. For det var markant sværere at være kristen under kejser Diocletian end det var under hans efterfølger, den store kejser Konstantin, der grundlagde Konstantinopel, det nuværende Istanbul, med den imponerende Hagia Sofia-katedral.
3. Frelste tre piger fra prostitution
Der fortælles mange historier om Sankt Nicolaus' godhed og velgørende gerninger. Han var efter sigende altid opmærksom på at hjælpe, hvor han kunne og især børn og unge bankede hans hjerte for. For eksempel skulle han have frelst tre purunge piger fra at blive solgt til prostitution ved midt om natten at kaste tre sække guld ind gennem vinduet (nogle siger ned gennem skorstenen) til deres ludfattige forældre.
4. Udførte mirakler
Men han var også mand for at udføre deciderede mirakler. Således skulle han ifølge legenden have fundet og givet livet tilbage til tre børn, der var blevet myrdet og gemt i et stort saltkar, hvor et ondt slagterpar havde saltet de tre børn ned for at kunne spise dem senere. Men han kunne udrette mere end gode gerninger og mirakler. Uret kæmpede Nicolaus også indædt imod som for eksempel dengang, hvor han frelste tre uretfærdigt dømte mænd fra døden.
5. Reddede sømænd fra druknedøden
Nicolaus skulle i det hele taget have været noget af en supermand, idet han ved flere lejligheder også optrådte som en vaskeægte helt. Som for eksempel dengang hvor han kastede sig direkte ud i det frådende hav under en voldsom storm og frelste tre sømænd fra druknedøden ud for Lyciens kyst.
6. Tallet tre i beretningerne om julemanden
Som man måske bemærker det, går tallet tre igen i alle beretningerne om julemanden Nicolaus. Hans mærke er også tre kugler, som symboliserer de tre pengesække, som han brugte til at redde de tre piger fra prostitution. Historien om de tre piger er også en af de mere sikre historier om ham, blandt andet fordi den hænger godt sammen med, at han skulle have givet hele den meget store familieformue væk.
7. Helgendag den 6. december - men han forbindes også med den 28. december
Det er Nicolaus' helgendag d. 6. december, hvilket man for eksempel stadig fejrer i Holland, hvor han kommer med gaver til børnene på denne dag. Men også den 28. december, som er de uskyldiges børns dag til minde om barnemordet i Betlehem, forbindes med den gode Sankt Nicolaus. Endnu en fantastisk historie fortæller også om netop et barn. Nemlig hvordan Nicolaus få år efter sin død omkring 350 e. Kr. på mirakuløs vis fik en bortført dreng hjem til Myra. Han materialiserede sig simpelthen for drengen, som var på Kreta hos de pirater, som havde kidnappet det ulykkelige barn året forinden i forbindelse med et angreb på Myra. Men det fik de ikke noget ud af. For den afdøde Nicolaus og drengen nærmest fløj hjem til Myra, hvor de ankom netop på Nicolaus' helgendag d. 6. december.
8. Deltog i kirkemødet i Nikæa
I den mindre kuriøse afdeling skal Nicolaus have deltaget i det store kirkemøde i Nikæa i år 325 e.Kr. Da Nikæa nærmest ligger i hans baghave, virker det meget logisk, at han har været til stede - selvom det ikke er dokumenteret i de kirkelige skrifter, som man stadig har tilbage fra den tid.
9. Helgen for dem, man ikke kan stole på
Nicolaus er helgen for sømænd, børn, købmænd, kriminelle og alle de andre, som man i samtiden ikke mente, at man kunne stole på eller regne med. Det forhindrede ham dog ikke i at blive en af de mest elskede helgener, endda ofte den helgen, som efter listens sikre nr. 1 jomfru Maria fik flest kirker opkaldt efter sig. I Danmark de mange Nikolai-kirker.
10. Stjålne relikiver
I 1087 stjal italienske købmænd de berømte relikvier af Sankt Nicolaus fra Myra og lagde dem i et skrin i Bari i Italien, hvor de stadig befinder sig. Det er også derfor, at han nogle gange kaldes for Nicolaus af Bari.
Kilder: Den katolske kirke i Danmark, Gyldendals Åbne Encyklopædi og St. Nicholas Center i Holland.