Klassiker

10 vigtigste ting at vide om kyndelmisse

Kyndelmisse er den 2. februar og markerer, at halvdelen af vinterhalvåret er gået. Det vil sige tiden mellem den 1. november og den 1. maj. Foto: Jesper Dall/ritzau

Kyndelmisse har både kristne og folkelige rødder. På den ene side mindes man Marias renselse, på den anden side markerer man midvinter

1. Kyndelmisse betyder lysmesse

Kyndelmisse er den danske oversættelse af det latinske ord for lysmesse Candelarum Missa: Candelarum betyder lys og missa betyder messe. I folkemunde kaldtes dagen førhen også for Kjørmes Knud. Kyndelmisse betyder altså lysmesse og markeres som dagen, hvor halvdelen af vinterhalvåret mellem den 1. november og den 1. maj er gået, nemlig den 2. februar.

2. Kyndelmisse er Mariæ Renselsesdag

I en kristen tradition kaldes kyndelmisse også Marias renselsesdag - eller Mariæ renselsesdag. Dagen har fået sin religiøse betydning fra historien om jomfru Maria, der 40 dage efter Jesu fødsel tog ham med i templet. Den historie kan man læse om i Lukasevangeliet kapitel 2, vers 22-40.

Ifølge jødisk tradition var kvinden uren i 40 dage efter, hun havde født. Da de 40 dage var gået, kunne hun tage i templet for at blive renset, og det er derfor, Mariæ renselsesdag altid ligger 40 dage efter den 24. december.

De første vidnesbyrd om kyndelmissefejringer er fra tiden omkring år 385, hvor man i Jerusalem fejrede Marias renselsesfest 40 dage efter helligtrekongersnat. Denne nat regnede man nemlig dengang for dagen for Kristi fødsel.

3. Den gamle Simeon kaldte Jesus for lyset

Ved Marias renselse møder hun ifølge Lukasevangeliet den gamle mand Simeon i templet. Han kalder Jesus for et lys til åbenbaring for hedninge, og det er blandt andet derfor, at Marias renselse fejres med lystænding.

Kyndelmisse er altså en markering af Jesu lys i verden såvel som forårets lys i vintermørket.

4. Katolikker indvier årets lys til kyndelmisse

"I den katolske kirke bliver kyndelmissen fejret med lysprocessioner, hvor man indvier alle de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året." Det fortæller Fabrizio Milazzo, der er sognepræst i Sankt Andreas og Sankt Therese Menigheder i Hellerup.

Lysprocessionerne for Marias renselse afløste et hedensk ritual for helbredelse af sygdomme.

Netop i februar var der nemlig tradition for at gå omkring i Roms gader med tændte fakler for at rense byen for smitte og ondskab. De lys, der nu blev velsignet i kirken, betragtede man som meget værdifulde, fordi der efter sigende skulle være særligt held ved dem. De blev betragtet som hellige redskaber, der kunne indgå som en helbredende ingrediens i alverdens lægemidler.

"Vi velsigner lysene i kirken og fejrer, at Jesus af Simeon blev betegnet som verdens lys i templet. Så går vi med lys i hænderne i procession som et tegn på, at Jesus er verdens lys," fortæller Fabrizio Milazzo.

5. Man afholdte Kjørmes-gilder

Kjørmes-gilder er betegnelse for de fester, der tidligere blev holdt på landet for at markere midvinteren.

"I 1800-tallet var kyndelmissen en milepæl, hvor bonden gjorde forrådet op," fortæller Else Marie Kofod, leder af Forsknings- og formidlingsenheden på Dansk Folkemindesamling. Festerne var tit sammenskudsgilder med mad som flæsk, øl og alt det, der egnede sig til opbevaring i tønder.

Landet rundt har kyndelmisse-menuen varieret fra flæsk til æbleskiver og andre egnsbestemte lækkerier. Visse steder mente man for eksempel at rigeligt med flæsk kunne modvirke rygsmerter, ligesom det andre steder var godt at spise af julebrødet, fordi det ville hindre hovedpine og hugormebid. Fælles for fejringen af midvinter var, at der blev drukket rigeligt af både øl, brændevin og kaffe, som det sig hør og bør for en rigtig fest.

6. Digterne skrev massevis om kyndelmisse

Midvinter fejres ikke kun med mad og drikke, men også med smukke, melankolske vintersange, der tematiserer den bitre kulde og vinterens barskhed.

Mange kender St. St. Blichers skønne Det er hvidt herude fra 1838, hvor "Kyndelmisse slår sin knude" og Jeppe Aakjærs livlige Sneflokke kommer vrimlende fra 1916, hvor Kjørmes-Knud - kyndelmisse - ankommer i sidste vers.

7. Bonden gjorde sit forråd op inden Kjørmesfesten

Kjørmes Knud er en bondejysk omskrivning af kyndelmisse, hvor kjørmes betyder kyndelmisse, og knud betyder knude. Den 2. februar fejrede man altså vinterens knude, den såkaldte midvinter.

Kjørmesfesten var derfor dagen, hvor bondemanden skabte sig et overblik over det resterende forråd. Man skulle ikke have spist for meget, for der skulle være nok til, at både mennesker og dyr kunne overleve den sidste halvdel af vinteren.

8. Dagen for kyndelmisse varsler vejret

Utallige traditioner og varsler er knyttet til kyndelmissens knude. Traditionerne var en del af bondesamfundet i 1800-tallet, hvor bonden tog bestik af resten af vinterens forråd.

Frugttræer kunne med fordel piskes med ris for at sikre en god høst, mente man, ligesom rituelle pløjninger skulle bringe held og fyldte lader. Flæsk var vigtigt for at forhindre hunger, og vejret på netop denne dag spåede om forårets komme.

Skulle det for eksempel blæse så kraftigt, at "18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden" eller "hvis lærken høres første gang til Kyndelmissedag," ville lunere tider snart være på vej.

9. Struensee afskaffede kyndelmisse som helligdag

Kyndelmisse blev afskaffet som helligdag i 1770 under Struensees helligdagsreform, der lugede ud i kalenderens mange højtider. Alligevel står der stadig kyndelmisse ud for den 2. februar i mange kalendere - også selvom supermarkeder og fyldte kummefrysere i dag holder den værste hungersnød fra døren.

Selvom kyndelmisse ikke længere er et spørgsmål om overlevelse, forråd og flæsk, er det i dag blevet populært, at holde gamle traditioner i hævd.

"Vi oplever et stigende antal forespørgsler omkring kyndelmisse. Jeg ved ikke hvor mange, der reelt fejrer kyndelmisse, men der er en klar tendens til, at flere og flere kalenderfester har fremgang," siger Else Marie Kofod.

10. Kirker laver kyndelmissegudstjenester

Kirker landet over genopliver kyndelmissegudstjenesten, der fejres med masser af lys og moderne sammenskudsgilder.

I København sælger konditoriet La Glace marcipanæbler på kyndelmisse, fordi et gammelt varsel foreskrev, at hvis man kunne finde et godt æble i sit forråd midt på vinteren, ville man holde sig sund resten af året.

Kilder til denne artikel: wikipedia.dk, kristendom.dk, historie-online.dk, videnskab.dk, folkekirken.dk, denstoredanske.dk, kyndesmisse.dk, bibelselskabet.dk, stubbekoebing-maglebraende.dk

Artiklen er første gang skrevet 31. januar 2014. Senest opdateret 11. december 2017.

Det kan virke mærkeligt, at Maria skulle renses efter at have født Jesus, som Bibelen hævder var ren. Sognepræst Niels Jørgen Kobbersmed forklarer, at Maria fulgte Moselovens gamle renhedsbestemmelser ved barsel, fordi hun endnu ikke selv var blevet klar over, at Jesu komme brød med det tyngende åg af rituelle forskrifter. Senere kom hun til klarhed, siger Niels Jørgen Kobbersmed, og hun bekendte, at alt var rent i Kristus. Foto: Sailko/Wikimedia Commons
Traditionen med kyndelmisse hænger for mange stadig uløseligt sammen med små eller mindre madgilder. Eksempelvis har flere danskere tradition for at spise pandekager den 2. februar. Nationalmuseet foreslår nogle helt særlige bygmelspandekager. Opskriften er som følger: 20 g gær - 6 dl mælk - 500 g bygmel - 2 piskede æg - 1 spsk. Puddersukker - ½ tsk. stødt kanel Fremgangsmåde: Rør gæren ud i den lunkne mælk. Tilsæt herefter bygmel, æg, puddersukker og ½ tsk. stødt kanel i dejen. Rør det hele sammen og stil det til hævning et lunt sted i 2 timer. Efter hævning bages pandekagerne på en varm pande i svinefedt til de er sprøde. Foto: Nima/ritzau
Den danske forfatter Jeppe Aakjær (1866-1930) skrev om kyndelmisse med dets folkellige navn: Kjørmes Knud. Arkivfoto. Foto: ritzau
Lægen Struensee (1737-1772) skaffede sig stor magt i Danmark via sin tætte forbindelse til kong Christian den syvende. Foto: ritzau