De katolske klostre i Danmark

På Nordvanggaard i Birkerød bor en lille gruppe nonner udgør den katolske orden 'Søstrene af Det Dyrebare Blod'. Søstrene har boet på Nordvanggaard siden 1959. Foto: Camilla Rønde Denmark

Kan man blive munk her i landet, og hvilke typer nonneklostre findes her? Læs her om, hvilke katolske ordener, der er aktive i Danmark

Klostrene i Danmark blev afskaffet efter reformationen i 1536. Da religionsfriheden blev indført med grundloven i 1849, vendte den katolske kirke tilbage.

LÆS OGSÅ: De ti vigtigste ting at vide om reformationen

Siden er der kommet mange katolske ordener til landet. Nogle af dem er senere forsvundet igen, men andre er stadig aktive.

De katolske ordener kan groft inddeles i to hovedgrupper. Den første er de kontemplative, hvis medlemmer lever tilbagetrukket i et kloster for at koncentrere sig om bøn, studier og arbejde. Den anden type orden er de mere udadvendte, hvis medlemmer engagerer sig i samfundet uden for deres klostre eller kommuniteter (fællesskaber), for eksempel ved at undervise, tage sig af syge eller arbejde som præster. Nogle ordener kombinerer det kontemplative med det udadvendte.

Mandlige ordener
I Danmark findes der for tiden kun ét katolsk munkekloster. Det er Myrendal Kloster på Bornholm, der har eksisteret siden 1966. Munkene tilhører cistercienserordenen af streng observans, bedre kendt som trappistordenen. Som den mest kontemplative af alle ordener lægger den særlig vægt på et enkelt liv i bøn, stilhed og ensomhed.

Medlemmerne lever af manuelt arbejde, som udføres på klostrets område. Trappisterne på Bornholm tjener penge ved at være bogbindere.

LÆS OGSÅ: Munkevæsenets fremtid er usikker

Danskere, som vil være munke, tager som regel til udlandet. Der findes andre katolske ordener og kongregationer for mænd i Danmark, men medlemmerne tilhører de mere aktive og udadvendte præsteordener.

Jesuitterne, eller Jesu Selskab, blev stiftet af Skt. Ignatius af Loyola i midten af det 16. århundrede. Ordenen lægger især vægt på mission, uddannelse og åndelig vejledning. Det er en af de største, mest alsidige og udadvendte ordener, og jesuitterne har gennem ordenens snart 500 år lange historie engageret sig i alt fra kunst til naturvidenskabelig forskning. I Danmark har der siden 1870'erne været jesuitter i København og Aarhus.

Oblatfædrene, også kendt som OMI'erne, er en missionsorden, der blev stiftet af Eugène de Mazenod i Frankrig i 1816 og nu har mere end 4000 medlemmer over hele verden. Oblatfædrene har arbejdet i Danmark siden 1953 og er for tiden sognepræster i Herlev, Lyngby og Roskilde.

Præmonstratenserne blev grundlagt af Skt. Norbert i Frankrig i det 12. århundrede. Medlemmerne lever i fællesskaber efter Skt. Augustins regel og kombinerer kontemplation med arbejdet som præster uden for klostret. Ordenen har været i Danmark siden 1904, og der er nu præmonstratensere i Vejle og Kolding.

Redemptoristerne, eller Den hellige Forløsers Kongregation, blev stiftet af Skt. Alfonsus af Liguori i Napoli i 1732 med det formål at forkynde evangeliet og at hjælpe de fattige. I Danmark er redemptoristerne præster på Amager og i Hvidovre, Næstved, Odense og Vordingborg. De har arbejdet her i landet siden 1899.

Vincentpræsterne, eller lazaristerne, er også en missionsorden med socialt engagement. Den blev grundlagt af Skt. Vincent af Paul i Frankrig i det 17. århundrede. Vincentpræsterne har været i Danmark siden 1904. De arbejder i Birkerød, Hørsholm og Helsingør.

Kvindelige ordener og klostre
Der er mange ordener for kvinder i Danmark. De kan også opdeles i kontemplative og aktive ordener eller kongregationer. Medlemmerne af de kontemplative ordener kaldes nonner, og medlemmerne af de mere udadvendte ordener kaldes for søstre. I alt er der ca. 165 nonner og søstre i Danmark.

Kontemplative kvindeordener

Benediktinerinderne
Benediktinerordenen er den klassiske vestlige klosterorden. Den blev stiftet af Skt. Benedikt af Nursia, som i starten af det sjette århundrede grundlagde flere klostre og skrev en regel, som munke og nonner over hele verden stadig følger.

Benediktinernes hverdag består af de syv daglige tidebønner og arbejde i klostret. Ud over løfterne om fattigdom, kyskhed (cølibat) og lydighed, som er fælles for alle katolske munke og nonner, aflægger benediktinere løfter om stabilitet, det vil sige at blive i det samme kloster hele livet.

I Danmark er der to benediktinernonneklostre: Vor Frue Kloster på Åsebakken i Nordsjælland (grundlagt i 1942), og Sankt Lioba Kloster på Frederiksberg (grundlagt i 1953).

Cistercienserordenen begyndte omkring år 1100 som en benediktinsk reformgruppe, der ønskede at leve strengere. Cisterciensernonnerne vendte tilbage til Danmark i 1920. Siden 1960 har Maria Hjerte Abbedi på Sostrup Slot på Djursland været et cistercienserkloster. Nonnerne har et gæstehjem.

Birgittinerinderne
Birgittinerordenen blev grundlagt af den svenske adelskvinde Skt. Birgitta af Vadstena i det 14. århundrede. Til forskel fra benediktinere bliver birgittinere ikke boende i det samme kloster hele livet, men flytter efter nogle år til forskellige lande for at samle nye erfaringer og lære af hinanden.

I Danmark har der været birgittinere siden 1995, og i 2006 blev deres kloster i Maribo indviet. Klostret er semi-kontemplativt: Nonnernes liv består af bøn og arbejde i klostret, men de har også udadvendt aktivitet, idet de driver et gæstehjem.

Karmeliterinderne. Karmeliterordenen blev grundlagt på Karmels Bjerg i Israel i det 13. århundrede af eremitter, der var inspirerede af profeten Elias fra Det gamle Testamente. Ordenen er meget kontemplativ og ser det som sin opgave at bede for verden.

Karmeliterne er kendt for deres tradition for mystik og spiritualitet og for helgener som Teresa af Avila, Johannes af Korset og Thérèse af Lisieux. Klostret Sankt Josefs Karmel har ligget ved Hillerød siden 1999.

Udadvendte kvindeordener
Da de aktive ordener kom til Danmark i sidste halvdel af det 19. og i løbet af det 20. århundrede, drev de hospitaler, børnehaver, skoler, plejehjem. Mange af disse institutioner er nu overtaget af staten og kommunerne, men katolske søstre er stadig engagerede i socialt arbejde og tager sig af forskellige opgaver i kirken.

Betaniasøstrene bor i Hellerup, hvor de holder hus for biskoppen.

Franciskanersøstrene
Der findes mange grupper af søstre, der er inspireret af Skt. Frans af Assisi. I Tønder bor der franciskanersøstre, som arbejder for kirken. En anden gruppe franciskanersøstre har siden 1931 boet på Færøerne, hvor de har en børnehave i Torshavn og desuden er engagerede i trosundervisning, besøg hos ældre og syge, socialt arbejde og opgaver i menigheden.

Jesu Små Søstre er inspireret af Charles de Foucauld, der prøvede at skabe dialog mellem kristne og muslimer i Nordafrika i starten af det 20. århundrede. Søstrene ser det som deres opgave at skabe enhed og leve et enkelt liv i bøn og Guds nærvær sammen med dem, som lever i udkanten af samfundet. Søstrene lever af at have almindelige, manuelle job, og derudover engagerer de sig i samfundet ved at være der for mennesker, som har brug for dem. Jesu Små Søstre har været i Danmark siden 1953 og har i dag kommuniteter på Vesterbro i København, i Ry i Jylland og i Nuuk.

Kærlighedens Missionærer, bedre kendt som Moder Teresas søstre, har siden 1996 boet på Nørrebro i København. Ordenens formål er at hjælpe de fattige, og i Danmark består søstrenes arbejde især i at bespise hjemløse samt at besøge ensomme og gamle.

LÆS OGSÅ: 5 katolske ordener

Maria Immaculata Søstrene blev grundlagt af Edmund Bojanowski i Polen i 1850. Søstrene skulle tage sig af børn, syge og fattige. I Danmark er der kommuniteter i København og Odense, hvor de især beskæftiger sig med sognearbejde.

Sankt Elisabeth Søstrene blev stiftet i 1842 af fire tyske kvinder. De var inspireret af Skt. Elisabeth af Thüringen, en adelskvinde som levede i det 13. århundrede og var kendt for sin asketiske livsførelse og sin omsorg for de fattige. Formålet med ordenen er at hjælpe de syge og nødlidende. Elisabethsøstrene har været i Danmark siden 1895 og drev tidligere et hospital på Amager. Nu er de mest engageret i socialt og pastoralt arbejde.

Sankt Hedvig Søstrene har været i Danmark siden 1906 og har arbejdet med hospitaler, plejehjem, skoler og børnehaver. Der er kommuniteter i Aabenraa og i Dalum ved Odense, hvor søstrene nu driver et hvilehjem.

Sankt Joseph Søstrene blev grundlagt i 1646 af jesuiterpræsten Jean Pierre Médaille i Frankrig med det formål at støtte mennesker i materiel og åndelig nød i overensstemmelse med tidens behov. De kom til Danmark kort efter religionsfrihedens indførelse og er kendt for de mange skoler og hospitaler, som de tidligere drev rundt omkring i landet. I dag har søstrene deres danske hovedsæde i København og driver retrætecenteret Stella Matutina i Nordsjælland. Der er også Sankt Joseph Søstre i Ringsted og Aarhus.

LÆS OGSÅ: Nonner udviklede moderne dansk hospitalsvæsen

Søstrene af det Dyrebare Blod blev stiftet af trappisten Franz Pfanner i Sydafrika i 1880'erne med det formål at missionere og hjælpe andre. I Danmark har søstrene af det dyrebare blod beskæftiget sig med børnepasning, undervisning, sygepleje og menighedsarbejde. I 1916 kom søstrene til Rønne for at støtte den katolske menighed på Bornholm, hvor de nu driver et lille gæstehjem. Siden 1959 har der også boet søstre på Nordvanggård i Birkerød, hvor de gennem mange år drev et plejehjem og en børnehave. Begge dele er nu overtaget af kommunen, og søstrene arbejder for tiden blandt andet med trosundervisning.

Man kan se en liste over alle ordener i Danmark og finde deres kontaktoplysninger på www.katolsk.dk/ordener. Læs mere om ordenerne på www.kald.dk og katolik.dk/gud_kalder.

Øvrige kilder:
Katolsk Håndbog for Danmark (Ansgarstiftelsens Forlag 1983).
Katolsk Minileksikon (Katolsk Forlag 1994).
Danske klostre i slutningen af 20. århundrede.

Nonneklosteret Sankt Josefs Karmel i Brødeskov syd for Hillerød. Foto: Anders Tvevad Denmark
Klostergården var et katolsk kloster i Høje Taastrup, som lukkede i 2011. Her er det morgenandagt i klosterets kirke. Foto: Leif Tuxen