Derfor fejrer vi mortensaften

Martin af Tours malet af Simone Martini (1280/85-1344). Detalje fra en freske i S.Francesco-kirken i Assisi.

Mortensaften den 10. november fejres til minde om biskoppen Martin af Tours, som ikke ville være biskop

Mange danskere fejrer mortensaften med at spise gås eller and. Det sker aftenen før mortensdag den 11. november. Den Morten, som vi fejrer, hed oprindeligt Martin og var biskop af Tours.

Hvem var Martin af Tours?
Martin af Tours levede i 300-tallet i Romerriget, som dengang også omfattede det nuværende Ungarn, hvor han blev født omkring år 336 af romerske forældre.

Som femtenårig meldte han sig til den romerske hær, og han endte i Gallien, hvor rygtet om ham snart begyndte at florere. Han havde et varmt hjerte for de fattige, kunne helbrede syge og opvække de døde. Han blev kendt som en hellig mand.

LÆS OGSÅ:10 vigtige ting om Morten - ham med mortensaften

Den kendteste af historierne om ham handler om dengang, han så en tigger i stor nød sidde ved byporten til den franske by Amiens. Alle gik forbi uden at hjælpe ham, men Martin stoppede op for at hjælpe. Martin var en fattig soldat, og han ejede kun et sværd og en kappe. Så tog han sværdet og delte kappen i to og gav tiggeren den ene halvdel. Om natten så han i en drøm den opstandne Jesus med den ene halvdel af kappen på. Jesus fortalte Martin, at det var ham, der havde været tiggeren.

Kort efter forlod Martin hæren og blev munk som cirka tyveårig. Han vendte tilbage til Ungarn for at forsøge at gøre sine landsmænd kristne, men historien fortæller, at han kun fik omvendt sin mor. Han blev forfulgt og fordrevet tilbage til Gallien, hvor han slog sig ned i et kloster i Portiers. Her levede han fromt og roligt, og igen fik han ry af at være en god og hellig mand.

LÆS OGSÅ:10 kristne forbilleder for afholdenhed og selvvalgt fattigdom

Ville ikke være biskop
Han fik et så godt ry, at befolkningen i Tours ville vælge ham til biskop, men det var Martin ikke interesseret i. Da byens indbyggere kom for at udnævne ham til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Gæssene brød sig ikke om besøget, og de skræppede op og afslørede derved Martin, der blev fundet og tvunget til at påtage sig embedet som biskop over byen.

Som hævn foranstaltede Martin, at alle husstande en gang om året skulle slagte mindst én gås og spise den på den dag, hvor Martin blev afsløret. Sådan fik Martin sin hævn over de åbenmundede gæs. 

LÆS OGSÅMortenaften - helgenfejring eller hævn på gæs? 

Martin, som også blev kaldt "Galliens apostel", døde i Candes i Frankrig den 8. november 397 og begravet i Tours den 11. november. Over hans grav blev der bygget en stor kirke, og han blev senere helgenkåret. Hans dødsdag blev hans helgendag, Sankt Martins Dag, og den fejres stadig i hele Europa.

Festaften i Danmark
I Danmark kom historien om Martin og gæssene første gang på tryk i 1616, altså længe efter reformationen i 1536. Helgenfesten overlevede denne med det nye danske navn Morten Bisp. Dette kan skyldes, at november var oplagt til fest, da slagtetiden var en af de få gange, man spiste fersk kød, da det meste ellers blev nedsaltet.

I Danmark spiser vi traditionelt gåse- eller andesteg mortensaften. Der findes belæg for, at vi allerede gjorde det i middelalderen. Gæs var i gammel tid ikke så almindelige i Danmark, og de var meget dyre, så derfor begyndte man også at spise andre fjerkræ i stedet for gæs.

Andre læser lige nu