Det mener partierne om folkekirkens fremtid

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (tv) og Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard (th) i Finansministeriet den 7. november 2010. Foto: Uffe Weng

Få overblik over, hvad de forskellige partier mener om folkekirkens rolle i det moderne samfund

Religionsfriheden, der blev til med Grundloven af 1849, vil ingen af de politiske partier forudsigeligt nok ændre ved. Men i grundlæggende spørgsmål som ligestilling af trossamfund, økonomisk støtte til folkekirken og anvendelsen af lukkede kirker er de ikke enige.

Vi har her samlet de politiske partiers holdninger til folkekirkens fremtid, som de er beskrevet på Folketingets hjemmeside.

Venstre
Venstre ønsker, at staten skal opretholde borgernes mulighed for frit at udøve deres egen religion, og at religionsfriheden derfor er en grundlæggende frihedsret. Det understreges også af, at statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke vil gribe ind over for Københavns Kommune, der har tilladt byggeriet af to moskéer i henholdsvis Nordvest-kvarteret og på Islands Brygge:

Så længe pengene til moskéerne stammer fra ordentlige kanaler, er moskeerne et anliggende for Københavns Kommune, udtalte han på sit ugentlige pressemøde den 18. januar.

Til gengæld støtter partiet den særstilling, folkekirken nyder i Grundloven, og Venstre ønsker således ikke at adskille kirke og stat.

LÆS OGSÅ: Vejen er banet for tre nye moskéer i Danmark

Socialdemokraterne
Socialdemokraterne ønsker heller ikke at adskille kirke og stat gennem en grundlovsændring, men i modsætning til Venstre ønsker de at oprette et organ intern i folkekirken, så den selv skal kunne varetage sin økonomiske styring.

De støtter også, at andre trossamfund end folkekirken kan få statslig støtte i form af såkaldte bloktilskud, såfremt trossamfundet understøtter sammenhængskræften i landet og arbejder med åbne regnskaber.

LÆS OGSÅ: Overborgmester klar til moskébesøg

Socialdemokraterne mener samtidig ikke, at staten skal blande sig i, hvad lukkede kirker skal bruges til det ønsker de at lade være en sag mellem provsti og stift, men har principielt ikke noget imod, at kirkerne bruges til anden aktivitet end evangeliets forkyndelse.

Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti ønsker at skelne mellem religionsfrihed og religionslighed. Det betyder, at enhver ifølge Dansk Folkeparti skal kunne praktisere den religion, han ønsker, men at kun den danske folkekirke understreget evangelisk-luthersk skal støttes af staten.

LÆS OGSÅ: Det tidehvervske i dansk politik

Socialistisk Folkeparti
SF mener i modsætning til Dansk Folkeparti, at alle trossamfund skal ligestilles i så høj grad som muligt. Det vil sige, at medlemskab af godkendte trossamfund på lige fod med folkekirken skal kunne skrives på selvangivelsen, så staten kan opkræve støtte til et trossamfund på samme måde som med folkekirkens kirkeskat.

LÆS OGSÅ: Politikere siger nej til religionsskat

SF mener derudover, at landets kirker bevares og til dels drives af staten, fordi de betragtes som en del af landets kulturarv. Partiet har heller intet imod, at kirkerummet bruges til andet end kirkelige handlinger.

Det Konservative Folkeparti
Lige som Dansk Folkeparti understreger De Konservative, at der i Danmark er religionsfrihed, men ikke religionslighed. De mener derfor også, at staten skal bevare sit tætte bånd til folkekirken i anerkendelse af, at dansk identitet hviler på kristendommen.

De Konservative ønsker også at sikre, at nedlagte kirker ikke bruges til formål, der er i strid med kirkens oprindelige formål. De har ikke noget imod, at kirkerne bruges til andre formål, men altså kun hvis dette ikke er i modstrid med den kristne tro.

Det Radikale Venstre
De Radikale ønsker ikke at ændre ved den ordning, der sikrer, at folkekirken understøttes økonomisk af staten, så længe der ikke har været en folkeafstemning om en ændring af Grundloven

Som det er tilfældet med SF, mener De Radikale også, at andre godkendte trossamfund skal kunne modtage medlemskabsbetaling over skattesystemet. De har heller intet imod, at nedlagte kirker bruges til andre formål, hvis dette sker efter de lokales ønske.

Enhedslisten
Enhedslisten går ind for hurtigst muligt at adskille kirke og stat, og at diskussionen om religion og tro fylder alt for meget i den offentlige debat. Derfor mener de, at alle juridiske funktioner skal flyttes væk fra kirken. Her tænker man for eksempel på registrering af fødsler, navne og dødsfald.

Derudover skal folkekirken og andre trossamfund ikke nyde de skattemæssige goder, de gør i dag i kraft af statstilskud og skattefradrag.

Liberal Alliance
Interessant nok mener Liberal Alliance stort set det samme som Enhedslisten i forbindelse med spørgsmålet om folkekirkens fremtid: Skattefradragsmulighederne skal fjernes, og alle former for personregistrering skal gå igennem staten i stedet for kirken.

LÆS OGSÅ: Forslag om kirkeritual skuffer politikere

Kristendemokraterne
Kristendemokraterne støtter den særstilling, den evangelisk-lutherske folkekirke har i kraft af Grundloven. De har ikke noget imod, at andre trossamfund modtager statslig støtte, hvis de udfører arbejde til gavn for samfundet, men de skal ikke have støtte på samme niveau som folkekirken.

Derudover anfører Kristendemokraterne som det eneste parti på Folketingets hjemmeside, at de mener, at folkekirken snarest muligt skal have indfriet den løfte-paragraf, der stadig står i Grundloven altså at kirken skal have sit eget, ledende organ, så politikerne hverken skal eller kan blande sig i dens indre anliggender.

LÆS OGSÅ: Ørum: Derfor blev jeg kristendemokrat

Roskilde Domkirke Foto: Lars Laursen