Det Sixtinske Kapel - pavens huskapel

Det Sixtinske Kapel i Vatikanet er en af de mest storslåede kirker i verden. Her ses schweizergarden ved indgangen til kirken. Foto: POOL Denmark

SE BILLEDER: Det overdådige Sixtinske Kapel i Vatikanet i Rom er opført med samme mål som Salomons tempel i Jerusalem. Paven insisterede på, at Michelangelo skulle udsmykke kirkens loft, som nu er et af verdens berømteste kunstværker

På allehelgensaften, den 31. oktober, 1512 afsluttede Michelangelo sit berømte freskomaleri i Det Sixtinske Kapel i Rom. Siden har millioner af turister og pilgrimme stået med bøjet nakke og betragtet det vældige kunstværk. Men renæssancens nok mest berømte kunstværk er truet - og det af turisterne selv.

Pave Sixtus' kirke
I begyndelsen af 1400-tallet vendte paverne tilbage til Rom efter det lange ophold i den franske by Avignon fra 1309 til 1377. Pavernes næsten 70-årige ophold i Avignon skyldtes en magtkamp mellem den selvbevidste pave Bonifacius d. 8. og den franske konge, Filip den Smukke. Konflikten betød, at den franske konge krævede, at paverne nu tog ophold i Avighon og under kongemagtens kontrol. I øvrigt skabte paverne i Avignon et overdådigt hofliv og et vædigt bureaukrati.

Nok vendte paverne efter 1377 tilbage til Rom, men modpaver blev valgt i Frankrig med residens i Avignon. Men i begyndelsen af af 1400-tallet kom det til en afklaring: Kun én pave og med residens i Rom. Vatikanpaladset ved Peterskirken blev nu udbygget som residens for paven. I 1477 byggede pave Sixtus IV (1471-84) Det Sixtinske Kapel (Capella Sistina). Det fik altså navn efter sin bygherre.

Den arkitektoniske idé var en kirke opført med de samme mål, som Salomons tempel i Jerusalem. Det blev en forholdsvis stor kirke med målene 40,2 x 13,4 meter. Kirken var ikke ment som pavens personlige gudstjenesterum, men skulle først og fremmest danne ramme om festgudstjenester. Hertil kom, at rummet skulle bruges til pavevalg. Pavevalgene foregår stadig i Det Sixtinske Kapel i dybeste hemmelighed.

Pave Sixtus udstyrede kirkerummet med et gulv i flerfarvet marmor. Selve rummet blev delt af en korskranke, der adskilte kirken i en afdeling for menigheden og en afdeling for præsteskabet. Loftet fik form som et tøndehvælv, der rejser sig godt 20 meter over gulvet. Rummet får sit lys gennem 12 vinduer på rummets langsider anbragt i kapper, hvor tøndehvælvet rejser sig.

Den første fase i kapellets udsmykning
Til rummets udsmykning indkaldte pave Sixtus sin tids dygtigste malere: Perugino, Botticelli, Ghirlandaio, Rosselli og Signorelli. De fik en bunden opgave, nemlig at udføre en række vægmalerier, der skulle fremstille scener fra Moses-historien på den ene langvæg og på den anden væg scener fra Jesu historie. De fem malere skulle sørge for, at malerierne fik en fælles stil, trods kunstnernes forskelligheder.

Feltet med vægmalerier blev anbragt over det nederste felt med påmalet forhæng og lige under feltet med vinduerne. Mellem vinduerne blev der malet figurerer, der fremstillede de 24 første paver.

Den sydlige væg fik fem motiver fra Moses-historien og tilsvarende på nordvæggen blev fem motiver fra Jesu historie malet, sådan at billederne over for hinanden også gensidigt tolkede hinanden. Altså at Jesu liv og virke blev set som opfyldelsen af hændelserne fra Moses' liv.

Perugino malede Moses' vandring tilbage til Egypten og Jesu dåb.
Botticelli: Begivenheder fra Moses' liv i Egypten og Jesu fristelse i ørkenen. Rosselli/Ghirlandaio: Israels vandring gennem Det Røde Hav og Jesu kaldelse af de første disciple.
Rosselli: Moses får lovens tavler og Jesus bjergprædiken.
Botticelli/Perugino: Koras oprør mod Moses og Jesus overgiver himmerigs nøgler til Peter.
Signorelli/ Rosselli: Moses giver sin stav videre til Josva og Jesu sidste måltid med disciplene.

Anden fase: Michelangelos mesterværk
I 1503 blev Sixtus d. 4.s nevø pave under navnet Julius d. 2. Julius var en viljestærk pave både politisk og kirkeligt. Han ville give pavedømmet glans ved at bygge en ny Peterskirke og fortsætte udsmykningen af Det Sixtinske Kapel. Han havde udset sig den efterhånden kendte billedhugger Michelangelo Buonarotti til at udføre et storslået gravmæle til sig, der skulle stå i den nye Peterskirke.

Men midt i Michelangelos forberedelser til dette projekt blev han afbrudt af paven selv. Michelangelo skulle i stedet vie sine kræfter til et stort anlagt maleri af loftet på Det Sixtinske Kapel. Michelangelo strittede imod. "Jeg er ikke maler, men billedhugger," sagde han i vrede til pave Julius. Men paven mente, at kun Michelangelo kunne løfte den store opgave.

Endelig føjede kunstneren sin pave og fik efter sigende frie hænder. Hans afvisning af opgaven blev vendt til 4 år i en rus af skabertrang. Fra 1508 til 1512 arbejdede Michelangelo på hængende stilladser under Det Sixtinske Kapels loft. I stedet for gravmælet med dets planlagte 40 marmorfigurer i Peterskirken vældede der nu en sand hær skikkelser frem på det sixtinske loft.

Menneskehedens begyndelse
Kapellets vægge skildrede den gamle og den nye pagt, det vil sige Mosesfortællingerne og Jesushistorien. Men Michelangelo ville male urhistorien, det vil sige fortællingerne om verdens skabelse, syndefaldet, syndfloden og menneskehedens nye begyndelse med Noa.

Det 520 kvadratmeter stor loft blev nøje opdelt. Loftets centrale felt blev opdelt i 9 retvinklede felter med i alt 105 figurer, og fra altervæggen og frem til bagvæggen kom nu en række scener fra urhistorien - som Michelangelo i øvrigt malede i omvendt rækkefølge! Maleteknikken var freskomaleriet, det vil sige maleri på den våde kalk, hvilket krævede både overblik, planlægning og hurtighed.

Den første scene over alteret skildrer Guds adskillelse af lys og mørke. Egentlig indeholder dette maleri Gud, der skaber sig selv ud af et kaos. Gud har kvindelige former, men skæg og brede skuldre. I sig selv var det dristigt at male Gud. Michelangelo veg tilbage for det, men pave Julius sagde: "Mal!" Dernæst følger skabelsen af sol og måne og skabelse af havet og dets dyr.

Som nr. 4. i rækken af skabelseshandlinger følger nu det nok mest berømte maleri i verden: Skabelsen af Adam. Den skabende Gud udstråler her en kosmisk styrke og kropslig fuldkommenhed. Guds atletiske pg smukke skikkelse svarer nøje til Adams egen. Meningen er: Mennesket er skabt i Guds eget billede og bærer på muligheden for at blive lige så fuldkomment som Skaberen selv. Ligesom renæssancens øvrige kunstnere er Michelangelo tydeligt optaget af menneskets anatomi. Det antikke græsk-romerske ideal af mennesket slår tydeligt igennem og rendyrkes af Michelangelo.

Nu følger så Evas skabelse, hvor man kan bemærke, at Gud nu skildres som en gammel mand og mildest talt ikke særlig guddommelig. Det sjette bilede er syndefaldet med to scener, der dels skildrer selve fristelsen og dels uddrivelsen af Paradiset. Den før så fuldkomne menneskepar er nu blevet præget af lidelse og tidens slid på kroppen.

De tre sidste billeder fortæller om Noa, hans bygning af arken, selve syndfloden og endelig Noas sønner, der spotter deres berusede far.
I rækken af felter på hver side af centralfeltet anbragte Michelangelo syv profeter fra Det Gamle Testamente og fem sibyller, det vil sige seersker eller orakler fra den antikke verden. Tilsammen ser de på midterfeltets scener og forudsiger Jesus komme til frelse for verden.

Bemærkelsesværdig er profeten Jonas, der er anbragt over alteret. Hans historie blev tidligt i den kristne tradition tolket som et billede på opstandelsen.

I tøndehvælvets hjørner er der scener, der fortæller om, hvordan Israels folk gang på gang er blevet reddet for eksempel Davids kamp mod Goliat og Judith, der dræber Holofernes.

I de trekantede felter (lynetter) over vinduerne er der scener fra Jesu familiehistorie. Og så myldrer det i øvrigt rundt omkring i felterne med de såkaldte ignudi, unge skikkelser med smukke kroppe. Michelangelo skrev et digt om dem, hvori han siger, at de er billeder af Guds egen skønhed og fuldkommenhed.

Det sidste penselstrøg blev sat af Michelangelo om aftenen den 31. oktober 1512, hvorefter pave Julius d. 2 ledte en aftenandagt. Næste dag kunne værket så i øvrigt vises frem for et måbende, begejstret - og måske også lidt forarget romersk borgerskab.

Men Michelangelo var ikke færdig med Det Sixtinske Kapel. I 1533 gav pave Clemens d. 7. (1523-34) ham til opgave at skildre dommedagen på kapellets altervæg.

500 år - og truet af luftfugtighed
Imidlertid viser det sig nu, at der er store problemer med bevarelsen af Michelangelos loftsmaleri. I sin tale ved gudstjenesten, der markerede 500-års jubilæet den 31. oktober 2012, omtalte pave Benedikt XVI muligheden for at begrænse antallet af besøgende turister i Det Sixtinske Kapel. Den stigende luftfugtighed, der er forbundet med det store turistbesøg, kan være problematisk for bevarelsen af en af kunsthistoriens største klenodier.

Hvad bruges Det Sixtinske Kapel til?
Det Sixtinske Kapel er ikke mindst kendt for at være rammen omkring pavevalgene. Når den siddende pave dør, samles den katolske kirkes øverste gejstlige, kardinalerne i Vatikanet. Kun kardinaler under 80 år har valgret, og ud af deres midte - som regel, men ikke nødvendigvis - vælges den nye pave.

Selve valghandlingen finder sted inde i Det Sixtinske Kapel. Hertil har ingen andre adgang under valghandlingen end en kok, en læge og en sekretær. Valget finder sted ved skriftlig afstemning i flere omgange, indtil man har fundet frem til den kandidat, der kan kåres som pave.

De første valgomganges stemmesedler brændes, og sort røg stiger op af en lille skorsten i kapellet som tegn på til den forsamlede menneskemængde på Peterspladsen. Den sidste afstemning, der afgør valget brændes, og hvid røg stiger op - og jubelen bryder ud på Peterspladsen. Umiddelbart herefter præsenteres den nye pave på Peterskirkens balkon af kardinalkollegeiets dekan med ordene: "Habemus papam" (Vi har en pave, red.).

Det Sixtinske Kapel har siden dets opførelse været brugt til gudstjenester på kirkens højtidsdage som for eksempel påske. Gudstjenesterne i kapellet ledes som regel af paven selv.

Kapellet har også gennem århundreder dannet ramme om korsang uden instrument (deraf udtrykket: a capella). Her hørte Mozart en påske det berømte korværk Miserere og nedskrev det efter hukommelsen.

Fra 1508 til 1512 arbejdede billedhuggeren Buonarroti Michelangelo (1475-1564) på hængende stilladser med at udsmykke loftet i Det Sixtinske Kapel. Foto: Rabatti Marco / Domingie Serge
Det vel nok mest berømte af hans loftsmalerier i Det Sixtinske Kapel er "Skabelsen af Adam". Foto: FOTO MUSEI VATICANI Denmark
På Michelangelos fresko af Evas skabelse skildres Gud som en gammel mand og mindre guddommelig end på fresken af Adams skabelse.
I december 1999 genindviede pave Johannes Paul II Det Sixtinske Kapel efter en omfattende restaurering af blandt andet kirkens fresker. Foto: PAOLO COCCO
Pavevalg foregår i Det Sixtinske Kapel - i dybeste hemmelighed. Her er kardinaler på vej ind i kapellet den 18. april 2005 for at vælge pave Johannes Paul II's efterfølger. Foto: POOL
Når den hvide røg kommer op af skorstenen på taget af Det Sixtinske Kapel, er det et tegn på, at der er blevet valgt en ny pave. Foto: GIUSEPPE GIGLIA
Pave Johannes Paul II indførte traditionen, at paven ved fejringen af Jesu dåb den første søndag efter 6. januar døber nyfødte i Det Sixtinske Kapel. Her er det Benendikt XVI, der døber et barn den 9. januar 2010. Foto: OSSERVATORE ROMANO Denmark
Det Sixtinske Kapel har netop haft 500 års jubilæum. Foto: FOTO MUSEI VATICANI Denmark
Allehelgensdag den 31. oktober 2012 markeredes Det Sixtinske Kapels 500 år med en gudstjeneste under pave Benedikt XVI's ledelse. Foto: - Denmark
På sydvæggen i Det Sixtinske Kapel har Luca Signorelli (cirka 1445/50-1523) og Bartolomeo della Gatta (1448-1502) skildret Moses' liv. Her udråber Moses Josva som israelitternes nye leder. Foto: Rabatti Marco / Domingie Serge
Vatikanet har meldt ud, at det kan blive nødvendigt at begrænse det store antal besøgende. Det skyldes, at forurening og luftfugtighed truer med at ødelægge Michelangelos freskomalerier, der er et af verdens kunstneriske underværker. Foto: Adam Eastland