Juleklassiker

Hvad er advent og adventstid?

Advent og adventskransen hører uløseligt sammen i adventsfejringen i Danmark. I kirken synger man adventssange, når lysene i adventskransen tændes, men færre synger adventen ind, når de tænder lysene hjemme i stuerne. Men der er nogle gode sange, som egner sig godt, hvis man vil have lidt ekstra stemning i juletiden. Syng eksempelvis salmen "Det første lys er Ordet, talt af Gud" eller "Velkommen, grønne adventskrans". Foto: Iris/Ritzau Scanpix

De fire søndage inden jul kaldes advent. Adventstiden er det kirkelige nytår, som begynder første søndag i advent og markerer en stille ventetid, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel julenat

Adventskransen er blevet en fast del af mange danskeres julepynt. Men er du klar over, hvad de fire lys betyder, og hvorfor man overhovedet markerer advent?

Ordet advent kommer af det latinske Adventus Domini, som betyder "Herrens komme".

Advent er perioden frem mod jul og markerer ventetiden inden Jesusbarnets fødsel. Temaet for prædikenteksterne i adventstiden er altså Jesu komme, blandt andet med indtoget i Jerusalem, som er en af de tekster, der læses ved første søndag i advent (ifølge første tekstrække).

Men adventstiden har også et andet aspekt, nemlig forventningen om Jesu genkomst, hvilket flere adventssalmer antyder, for eksempel "Tak og ære være Gud". Jesu genkomst er forventningen om, at han engang i fremtiden vil vende tilbage til jorden og etablere Guds rige.

Hvornår er det advent?

Adventstiden dækker over de fire sidste søndage inden jul, mere præcist søndagene frem mod den 25. december, der regnes som Jesu fødselsdag. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag også fjerde søndag i advent.

Første søndag i advent falder dermed mellem den 27. november og den 3. december.

Derfor starter kirkeåret første søndag i advent:

Advent indleder et nyt kirkeår

Første søndag i advent er begyndelsen på det nye kirkeår. Derfor er salmen "Vær velkommen, Herrens år" (nr. 74 i Den Danske Salmebog) også en fast ingrediens i de fleste gudstjenester første søndag i advent.

Andre kendte adventssalmer er "O, kom, o kom, Immanuel" og "Blomstre som en rosengård" (nr. 77 og 78 i Den Danske Salmebog). Adventstidens liturgiske farve er lilla, fordi den lilla farve symboliserer faste og bod. Før Reformationen var adventstiden nemlig også en fasteperiode, som skulle forberede sindet på Jesu komme. Men præsten kan også vælge den første søndag i advent at iføre sig den hvide farve, fordi starten på kirkeåret også er en festdag.

Det er en fast tradition i mange af landets store byer, at man tænder byens juletræ første søndag i advent, for på den første søndag i advent føler de fleste, at julen starter, og så går det ellers løs med gaveindkøb, julefrokoster og andre julearrangementer i dagene op til jul.

Adventstidens kirkelige mening som en tid, hvor man beder og mentalt lader op til julens store glæde, overskygges ofte af praktiske juleforberedelser og hyggelige arrangementer.

Hvordan fejres advent i Danmark?

Adventssange er noget, der i dag stort set kun synges i kirken. Til gengæld har en del danskere en adventskrans. En adventskrans består traditionelt af en lille krans lavet af grangrene, hvori man stikker fire lys. Et lys for hver søndag i advent. Den første søndag i advent tændes det første lys, den anden søndag det andet lys og så fremdeles.

I nogle familier brænder man lyset ned hver søndag, i andre sparer man på de første tre lys, således at man kan have alle fire lys tændt, når den sidste og fjerde søndag i advent nås.

Adventskransen er en relativt ny skik i Danmark, som først fik sin store udbredelse i forbindelse med besættelsen, hvor lys-symbolikken havde en ekstra betydning.