LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Din guide til sankthansaften

Sankthans handler om midsommer, bål, hekse og Johannes Døberen. Få overblik over traditionerne her. På billedet ses sankthansbål på Tversted Strand i regn og rusk. Foto: Mads Jensen Denmark

Hvorfor er det nu, vi fejrer sankthans? Hvor kommer traditionerne fra? Få overblik med denne guide

"Vi vil fred her til lands, sankte Hans, sankte Hans". Sådan synger rigtig mange danskere ved bålet sankthansaften den 23. juni.

Sankthans er ikke kun er en folkefest med bål og brand, men også en gammel kirkelig tradition. Her får du en guide til tekster om traditionen og fejringen.

Hvorfor fejrer vi Sankt Hans?

Sankthans handler om Johannes Døberen, prædikanten, som døbte Jesus. For på dansk er Johannes nemlig blevet til Hans.

Johannes' mor Elisabeth og Jesu mor Maria var slægtninge. Da Maria havde haft besøg af englen Gabriel, som bebudede for hende, at hun skulle føde Guds søn, besøgte hun Elisabeth, som ifølge Lukasevangeliet på det tidspunkt var gravid i sjette måned.

Derfor fejres Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni, et halvt år før Jesu fødselsdag. Aftenen før, den 23. juni, fejrer vi i Norden sankthansaften, ligesom vi fejrer juleaften aftenen før juledag.

Johannes Døberen så det som sin livsopgave at pege på Jesus. Når vi fejrer hans fødselsdag i juni, begynder dagene at blive kortere, og når vi fejrer Jesu fødselsdag i december, bliver dagene længere. Det ser mange kristne en symbolik i, for Johannes Døberen sagde om sit forhold til Jesus:

"Han skal blive større, jeg skal blive mindre" (Johannesevangeliet 3,30).

Midsommervisen sætter tonen

Ingen sankthansaften uden Midsommervisen. Sangen er skrevet af digteren Holger Drachmann. Hvad de færreste ved er, at sangen er en ateistisk hyldest til sommeren, skrevet som en del af et skuespil.

Mange danskere er uenige. Skal den synges på den oprindelige melodi af Lange-Müller, eller foretrækker man Shu-bi-duas version?

Bål, heks og snobrød til sankthansaften

De færreste danskere kan forestille sig en sankthansaften uden bål.

Tidligere forestillede man sig, at ilden kunne afværge det onde, som kunne være særligt truende på helligaftener. Man mente, at hekse fandt disse aftener meget egnede til indsamling af remedier til heksekunst eller rejse til heksemøder, for eksempel på Bloksbjerg i tyske Harzen.

Når bålet bliver til gode gløder er det tid til snobrød.

Båltale

En tradition er det også, at der bliver holdt tale ved bålet. Talen tager ofte udgangspunkt i nogle af sankthansaftens traditionsrige temaer: lys/mørke, det gode/det onde, og i kirkelige sammenhænge berører talen ofte historien om Johannes Døberen.

Sankthans verden rundt

Sankthans fejres i mange nordeuropæiske lande, heriblandt i England, Irland, Rusland og Frankrig dyrkes traditionen. Dagen fejres dog stadig mest i de nordiske og baltiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk aftenoplevelse.

Johannes Døberens dag fejres af kristne i hele verden.

Find et sankthans-arrangement

Kirker, sports- og beboerforeninger, spejdere og mange flere arrangerer sankthansaften. Find en sankthansaftensfejring i nærheden af dig på Kristeligt Dagblads kirke- og kulturkalender.