Sådan fejres fastelavn i de kristne kirker

"Fastelavn var i kirkens øjne bestemt ikke noget, som hang sammen med at deltage i de til tider meget voldsomme fastelavnslege, der ofte havde seksuel karakter," siger studieleder Peter Lodberg. Her er det tøndeslagning ved Soderup Kirke.

Har man altid fejret fastelavn i folkekirken, og hvorfor fejres fastelavn ikke i den katolske kirke? Bliv klogere på fejringen i de forskellige kristne kirker

Der er stor forskel på de verdslige traditioner og de kirkelige traditioner, når man taler om fastelavn. Verdslige traditioner som for eksempel de danske med at slå katten af tønden og bide til bolle har intet med kirken og liturgien at gøre.

Det samme gælder stort set alle de store karnevalsoptog, som man ser i primært de katolske og varmere lande i Sydeuropa og Sydamerika, hvor især karnevallerne i Venedig og i Rio er kendte over hele verden.

Men hvordan har kirkerne det med fastelavnsfejring? Vi har kigget på folkekirkens, den katolske kirkes og den ortodokse kirkes forhold til fastelavn.

Fastelavn i den lutherske kirke

Behovet for at feste op til fasten er altså en verdslig foreteelse. Det afholdt dog ikke den lutherske kirkefra at blande sig i fastelavnsløjerne, som kirken anså for hedenske, moralsk fordærvelige og dekadente.

Siden reformationens dage har den evangelisk-lutherske kirke opfattet fastelavn som starten på fasten, hvor det drejede sig om via stilhed og bøn at besinde sig på Jesu lidelse. Fastelavn var derfor i kirkens øjne bestemt ikke noget, som hang sammen med at deltage i de til tider meget voldsomme fastelavnslege, der ofte havde seksuel karakter," siger studieleder og lektor på Århus Universitet Peter Lodberg og fortsætter:

"Dengang var fastelavn nemlig en fest for de voksne, hvor der for en tid blev vendt op og ned på alt i samfundet. Alle kunne sige alt til alle og gjorde det. Og i et statisk og hierarkisk samfund har det uden tvivl været en god og nødvendig - social ventil. Men for kirken var den slags også farligt. For folk var uden for kirkens kontrol, så kirken satte alt ind på at stoppe disse fastelavnsløjer.

Og det lykkedes, om end det tog noget tid. En af de første love mod fastelavn stod Christian d. 4 bag, da han afskaffede visse af fastelavnsfesterne.

Lidt senere i 1683 forbød man de såkaldte fastelavnsløb, hvor unge mænd og kvinder sprang nøgne af sted over markerne og ofte endte sammen to og to i krat og buske.

Dette blev i 1700-tallet fulgt op af den pietistiske præsts Erik Pontoppidans manual over, hvordan man skulle være på vagt overfor de moralsk fordærvelige fastelavnsskikke, som tog opmærksomheden væk fra det, som det hele drejer sig om til fastelavn, nemlig via bøn og indre besindelseat forberede sig på fastetiden op mod påske.

Endelig kom Indre Missions formand Vilhelm Beck i 1850'erne med det sidste dødsstød mod de voksnes syndige fastelavnsfejringer, da han harcelerede over, at udklædninger tog fokus væk fra det indre.

Missionen var dermed lykkedes. Fra at være en farlig fest, hvor de voksne lod deres lyster og drifter komme i frit spil, fik kirken i løbet af nogle århundreder tæmmet og vendt fastelavn til at være den søde, sjove og uskyldige børnefest, som den er i dag. Og nu bydes fastelavn så også velkommen indenfor i kirken, hvor højtidenyderligere omformes og sættes i den kirkelige ramme, siger Peter Lodberg og uddyber:

Fastelavn i folkekirken i dag drejer sig selvfølgelig om at spise sammen, lave nogetfysisk sammen, og så er børnene i fokus. Med de ingredienser kan det kun blive en succes, hvilket man også kan se af, at det allerede er vidt udbredt, selvom det så vidt jeg ved kun er 25-30 år siden, at kirken begyndte at holde fastelavn. Også hjulpet på vej af, at skolerne holdt op med at give børnene fri fastelavnsmandag."

"Og så erfastelavn i dag i folkekirken også tolket ind i det kristne budskab og i dåben med sit budskab om, at når maskerne tages af, så mødes vi menneske til menneske, præcis som vi altid mødes af Jesus.

Fastelavn i den katolske kirke

Anderledes forholder det sig i den katolske kirke. Her er der ingen speciel messe fastelavnssøndag. Det er der derimod askeonsdag.

Askeonsdag er nemlig dagen, hvor bods- og fastetiden starter med en stor messe, hvor katolikkerne får lavet korsets tegn i panden med asken fra de brændte palmegrene fra sidste års palmesøndag.

Askekorset symboliserer livets forgængelighed og skal selvfølgelig sættes i relief tildet evige perspektiv gennem troen på denopstandne Kristus.

Fastelavn i den ortodokse kirke

Under kommunismen havde den ortodokse kirke i Rusland trange kår, og det var svært at udøve sin tro. Men efter kommunismens fald er den ortodokse kirke igen blevet en stor del af både samfundslivet og den enkeltes åndelige liv.

Den russisk-ortodoksekirke har ligesom folkekirken optaget flere og flere verdslige traditioner som en del af den kirkelige fejring af fastelavnen.

I Rusland markerer fastelavn, at vinteren er slut og at den varme tid kommer. Og i et land, hvor der næsten altid er garanti for kulde og sne i store mængder,har forårets komme stor betydning. Måske er det også derfor, at fastelavn i Rusland fejresi en hel uge, kaldet Maslenitsa-ugen, hvor man blandt andet afbrænder en såkaldt Lady Maslenitsa.

Ugen kaldes også for smør-ugen, måske med henvisning til at det nu var sidste chance for at smovse inden den lange faste.

Dette at kaste sig over lækkerier inden fasten begynder er i øvrigt et fællestræk i mange lande.

For eksempel i England og mange andre engelsk-talende lande, hvor Hvidetirsdag simpelthen hedder Pancake-day, altså en dag hvor man skal have lov til at spise dejlige pandekager lavet af mange af de gode ting, som er forbudte i den lange fastetid, som ligger forude.

I Danmark spiser vi fastelavnsboller. Det samme gør både svenskerne og finnerne, selvom de kalder deres for semlor, og de altid er fyldte af flødeskum.