Hvad er askeonsdag?

Askeonsdag indleder fastetiden, og falder første onsdag efter fastelavn. Her er det askeonsdag i Sct. Ansgar Kirke. Foto: Kristian Djurhuus

Askeonsdag er fastetidens første dag og i den katolske kirke en vigtig påmindelse om menneskets forgængelighed og afhængighed af Gud. I dag fejres den også enkelte steder i folkekirken

Dele af artiklen blev første gang bragt i februar 2007.

Askeonsdag er begyndelsen på de 40 dages faste op til påske. Traditionen er fast integreret i den katolske kirke og bliver her fejret med en speciel askeonsdagsmesse.

Asken er tegn på forgængelighed

Navnet "askeonsdag" peger på højdepunktet i messen, hvor menigheden kommer op til alteret og får tegnet korsets tegn for panden med aske eller strøet aske i håret. Brugen af asken er et symbol på menneskets forgængelighed. Mennesker er skabt ud af støv, skal blive til støv, og asken minder om, at mennesket intet er uden Gud.

Asken, man benytter, stammer fra forrige års palmesøndagsgudstjeneste. Her markerer man dagen for Jesu indtog i Jerusalem med palmegrene, og de bliver efter endt messe gemt og senere brændt. Asken fra afbrændingen bliver derefter ofte blandet med olie og anvendt askeonsdag det følgende år. At asken stammer fra palmesøndag tydeliggør referencen til påsken og dermed Kristi soning af menneskets synder.

Askeonsdag er den første dag i fasteperioden og inviterer til at bryde med gamle mønstre og vaner og starte på en frisk.

Man ved ikke præcist, hvornår historien om askeonsdag starter, men man hører første gang om messen helt tilbage i år 960. Pave Urban den 2. gjorde i 1091 askeonsdag universel.

De seneste år er askeonsdag også blevet fejret i enkelte folkekirker rundt om i Danmark. Nogle kirker har inviteret til askeonsdagsvandring og andre har budt på gudstjenester.

Messens forløb askeonsdag

Dele af artiklen blev første gang bragt i februar 2007. Senest opdateret februar 2018.